Er du organdonor?

Jeg er organdonar - af den simple grund, at hvis jeg eller mine nærmeste har brug for nye organer, ville jeg med garanti sige "ja tak".

Jeg står jo ikke ligefrem selv, at skulle bruge dem! :-)

Jeg har for mange år siden valgt at være organdonor, og har givet fuld tilladelse til at de kan bruge alt, det der kan bruges.

Jeg har gjort det af den simple årsag, at jeg gerne vil modtage organer til både mine børn og mig selv, hvis det skulle være en nødvendighed, og derfor har jeg også skrevet mig selv op som donor.

wamse skriver:

Jeg har for mange år siden valgt at være organdonor, og har givet fuld tilladelse til at de kan bruge alt, det der kan bruges.

Jeg har gjort det af den simple årsag, at jeg gerne vil modtage organer til både mine børn og mig selv, hvis det skulle være en nødvendighed, og derfor har jeg også skrevet mig selv op som donor.

Lige netop...sad og tænkte lidt og ved godt den er måske liiiige strid nok..men altså egentlig burde man ikke modtage hvis ikke man vil give...synes faktisk det burde være sådan at en død krop den har ingen rettigheder, altså det er lægerne der bestemmer om den kan bruges...og jeg ved godt det sikkert ikke er muligt i praksis, der er mange årsager til man ikke vil give sine organer....meeeeen...Nå, lige lidt tanker..

Ja, jeg er organdoner. Hvis man vil modtage må man også ville give - er min holdning. 

Men min familie kan sige fra.. Hvilket jeg iøvrigt skal have lavet om, da jeg ikke vil sætte min familie i den position hvis tiden kom. Har bare ikke fået snøvlet mig sammen, til at lave det om endnu.

Dog må de som det eneste, ikke tage mine hornhinder, fordi jeg vil se hvor jeg kommer hen efter døden.. Lidt åndssvagt, men dem vil jeg ikke give væk. Men alt andet er til fri afbenyttelse.

Egentlig synes jeg ALLE skulle tage at Ta' stilling, og det burde være en ret. 

Ja, jeg er organdonor, og det samme er min mand.

Vi satte os ned en dag og diskuterede det og udfyldte kortet, som så blev registreret - det var meget nemt, og samtidigt fik vi fortalt hinanden, at vi hver især vil kremeres og andre ting omkring dødsfald. Det er slet ikke så svær en snak, som man skulle tro - og det er dejligt befriende for både min mand og jeg, - vi ved, hvordan den anden vil have det, når den dag kommer.

Jeg mener heller ikke, at man skal kunne modtage organer, hvis man ikke selv vil donere.