Da jeg gik gravid med den første var var jeg nødt til at gå ud, hvis min mand ville se TVavisen eller lignende. Hvis der kom det mindste om børn, om det nu var flygtninge, noget om skole eller børnehave, noget med ernæring, krigsreportager eller hvad det nu måtte være, så klarede jeg ikke at holde tårene tilbage. Jeg syntes, det var så vanvittig trist at tænke på de børn, som har problemer. Jeg var helt opløst, så efterhånden måtte jeg bare opgive at se nyheder af nogen slags...
Nu klarer jeg heldigvis at se en reportage om madordning i børnehaven eller lignende uden at gå helt i spåner .... 
Anmeld