Secrets skriver:
De kære graviditetshormoner kan jo godt spille nogle puds, og hold OP hvor kan jeg godt mærke, at jeg er totalt overfølsom. Jeg tudede som en baby, da jeg i dag læste at en bekendt af familiens datter venter en pige. Og jeg kender ikke en gang datteren sådan rigtigt! Jeg blev bare så rørt.
Den anden dag brød jeg fuldstændig sammen, da jeg tabte min pudder på gulvet 
Synes bare livet var total hårdt og uretfærdigt lige der 
Og så skulle i se mig igår, da jeg lige skulle gense det afsnit af venner, hvor Rachel føder Emma. Jeg tudede nonstop hele afsnittet.
Hvad for nogle spøjse ting har sat tårekanalerne i gang hos jer pga. de skøre hormoner?
Haha et sjovt emne 
Jeg har for ca. lidt over 1 måned siden grædt voldsomt meget over, at min kæreste fortalte mig, da han var barn var der ikke var råd til at give alle børnenne i husstanden( enlig mor med 4 børn ) lommepenge, så Jacob min kæreste måtte som barn tage ud om morgen og samle flasker til slikpenge.
Så han flasker på vej til eller fra noget, og havde han noget at have dem i, tog han dem så, men hvis han ikke lige havde en pose gemte han alle flaskerne et sted indtil han var kommet tilbage med en pose.
Jeg synes det var så synd for ham og jeg græd og græd, det blev så værre da han fortalte mig at han blev glad bare han kunne gå ind og snolder for 3 kr.
Da han havde trøstet mig med at han altså ikke manglede noget som helst som barn, sagde han pludselig at han så tegnefilm på TDC's info kanal fordi de ingen penge havde til kabel tv.
Og der kom tårerne igen og jeg tudbrølede som et lille barn.
Bare at skrive dette indlæg har givet mig tårer i øjnene
Han havde en rigtig god barndom, det er slet ikke det, jeg bliver bare så rørt når jeg hører om børn der sulter eller ikke har det godt.
Knus Kusuma
