Åh hvor blir jeg ked af at læse dit indlæg
. Det rammer lige derind hvor det gør allermest ondt.
Jeg kan kun gisne om hvad i har været igennem, og stadig gennemgår. Jeg har selv været møllen igennem, men det tog dog "kun" 2½ år for os at få vores mirakler.
Jeg har en veninde som kunne have skrevet det indlæg du har skrevet. De prøver og prøver med alverdens behandlinger, og hun bliver gravid ind af en kant, men taber desværre efter kort tid. Det er så ulideligt hårdt for dem, og det smerter mig hver gang hun, endnu engang, ringer og fortæller at nu gik det igen galt.
De er nu kommet dertil hvor de vil i det private (de har opgivet det offentlige), men deres økonomi er ikke for god, og hvor skaffer man lige 65000 til 3 forsøg inklusiv medicin??? Det er jo de færreste der lige kan det.
Ved ikke hvad jeg vil med det her, andet end at sige til dig at det virkelig virkelig gør mig ondt!
PS: Det med at tænke på noget andet eller anskaffe sig en hund er garanteret rigtig sødt ment af de mennesker der siger det, men det skader altså mere end det gavner at få sådan nogle kommentarer. Det er i hvert fald sådan jeg husker det.
Vh. Mia.
Anmeld