Er bare så træt af folk nyder at sparke en der ligger ned..

fru ottesen skriver:

hej

nu er jeg også selv frustreret over ikke at være mor endnu, men min mand og har bestem at hvis behandlinger ikke virker, vil vi adoptere, så vi kan blive førældre, men vi vil tage det som sidste mulighed, jeg ved godt at jeg ikke vil komme til at opleve det med at være gravid, men det er "kun" 9 mdr, at være mor er resten af livet selvom jeg ikke er i blod med barnet.

Beklager jeg blander mig Men jeg tror, at Lene og hendes mand er i den triste situation, at de ikke har mulighed for at adoptere

Jeg er virkelig ked af - og dybt berørt af - hvad nogle skal igennem for at få deres ønskebarn! Jeg sender alle mine varmeste tanker, og er enig med de andre; tudedage er ok!

Og så skal du virkelig have et skulderklap for at undskylde i "min" medicintråd! SÅ cool af dig!

kitty skriver:

Jeg tillader mig at svare, selvom indlægget er til Lene!

Jeg VED at du ikke mener noget ondt med dit råd, og at det er for at fortælle historien om at det KAN lykkes. Men det er desværre også det råd behandlingskvinder får oftest. Skåret helt ind til benet: slap af, så kommer det nok.

"problemet" er bare, at barnløsheden går ind og bliver din identitet. Du føler dig stemplet som uduelig kvinde. Det, vi kvinder er sat i verden til, er også den ting vi ikke kan... Vi kan ikke få børn og reproducere os. Vi kan ikke give vores kærlighed videre. Vi er mødre uden børn.

Det farver hele din dag. Du kigger på klokken og ser ikke at klokken er fem. Du ser at der er 2 timer til du skal huske din medicin næste gang. Og når du er færdig med medicinen vil du føle at der mangler noget, hver aften, når klokken er syv.

Du kan ikke være sammen med din mand af lyst. Fordi din cyklus har taget pldsen fra kærligheden. Det er blevet målet der er i fokus, ikke vejen dertil.

Hele din verden er fordrejet. Din psyke er i bund! Og ikke nok med det, så tilsætter de alle kemikalierne, sætter din krop på overarbejde, og siger måske endda "de fritidsaktiviteter du har - dem kan du ikke fortsætte med. De kan ødelægge forsøget".. Så du bliver måske hensat til sofaen, hvor du så kan sidde med alle tankerne og vente... og vente lidt mere.. For behandling er lig ventetid. Du venter på at lægerne siger "nu er det nu" nu kan du blive gravid, eller "det gik ikke denne gang".. Og så starter det hele om igen! Og man ved ikke, hvad morgendagen bringer. Skinner solen eller regner det i dit sind. Kan manden magte dig en dag mere, når du råber hysterisk, at den beskidte kniv fan*me ikke skal ligge der.. Og klarer I kapen sammen?

Vi var igennem et forsøg! ÉT! Det er billigt sluppet, og her sidder jeg med miraklet i maven og venter.. Men der kommer dagligt en efterreaktion fra enten manden eller jeg. Heldigvis begynder kræligheden og taknemmeligheden at overskygge den frygt vi havde for aldrig at blive forældre. Men vi glemmer aldrig smerten, tårene eller ventetiden. For da vi var i behandling var vores liv sat på pause, og al magt var taget ud af vores hænder!

Jeg VED dit råd var velment! Men der er bare så meget andet i det her, end at slappe af og tænke på noget andet... Hvis man kunne, så gjorde man det. Men det er og bliver umuligt!

Undskyld det blev så langt - og undskyld for spammet, Lene! Jeg blev vist grebet!

Vrææææl! Hvor er der altså bare nogle, som skal grueligt meget igennem!

ønskebarn74 skriver:

Hvorfor skal folk bore i en når man ikke kan få børn... Og de kan se på ens inlæg at man er helt nede, desperat og ulykkelig... Jeg bliver vred og har lige overskredet min egen grænse og sikkert andres fordi det bare rammer helt ind i øjeblikket... Vi har ikke råd til et forsøg alligevel pga. en stor energi regning... Mit ur det tikker for vildt... Og tabet er så stort og uoverskueligt lige nu... Jeg ønsker bare snart at en af vores spirer bliver og det er min tur... Det må da snart være min tur... 9år må da være nok... hvor meget mere lort skal vi igennem... Jeg skammer mig over mine ord men fuck hvorfor skal folk altid komme med en kommentar... De fatter bare ikke denne sorg og savn og øv hvor jeg bare er en tudetøs igen idag... Jeg kan bare ikke have tanken om aldrig at blive mor... Ind imellem har jeg bare løst til at dø og få fred...

Mange varme tanker herfra.
Ja, det er hårdt ikke at få det barn man ønsker sig.
Jeg håber det vil lykkes en skønne dag.
Kampene kan være hårde, men somme tider kan man være heldig at have stillet sig i den rigtige kø og man oplever de små mirakler. Og det ønsker jeg også, at du får lov at opleve en dag.
Du må ikke opgive håbet, og tag så de tudeture der følger med, skriv herinde eller skriv til de piger, der så hjertevarmt står ved din side.
Det er også hårdt at skulle tage andres bemærkninger eller kommentarer, og jeg kan godt forstå at lunten til tider kan være kort og følelserne uden på tøjet.
Men at du også er en stor sjæl, vidner dit undskyld om, så jeg er sikker på, at alt er dig tilgivet.
Et stort knus

Kærligst
Sussie

Jeg tillader mig at svare, selvom indlægget er til Lene!

Jeg VED at du ikke mener noget ondt med dit råd, og at det er for at fortælle historien om at det KAN lykkes. Men det er desværre også det råd behandlingskvinder får oftest. Skåret helt ind til benet: slap af, så kommer det nok.

"problemet" er bare, at barnløsheden går ind og bliver din identitet. Du føler dig stemplet som uduelig kvinde. Det, vi kvinder er sat i verden til, er også den ting vi ikke kan... Vi kan ikke få børn og reproducere os. Vi kan ikke give vores kærlighed videre. Vi er mødre uden børn.

Det farver hele din dag. Du kigger på klokken og ser ikke at klokken er fem. Du ser at der er 2 timer til du skal huske din medicin næste gang. Og når du er færdig med medicinen vil du føle at der mangler noget, hver aften, når klokken er syv.

Du kan ikke være sammen med din mand af lyst. Fordi din cyklus har taget pldsen fra kærligheden. Det er blevet målet der er i fokus, ikke vejen dertil.

Hele din verden er fordrejet. Din psyke er i bund! Og ikke nok med det, så tilsætter de alle kemikalierne, sætter din krop på overarbejde, og siger måske endda "de fritidsaktiviteter du har - dem kan du ikke fortsætte med. De kan ødelægge forsøget".. Så du bliver måske hensat til sofaen, hvor du så kan sidde med alle tankerne og vente... og vente lidt mere.. For behandling er lig ventetid. Du venter på at lægerne siger "nu er det nu" nu kan du blive gravid, eller "det gik ikke denne gang".. Og så starter det hele om igen! Og man ved ikke, hvad morgendagen bringer. Skinner solen eller regner det i dit sind. Kan manden magte dig en dag mere, når du råber hysterisk, at den beskidte kniv fan*me ikke skal ligge der.. Og klarer I kapen sammen?

Vi var igennem et forsøg! ÉT! Det er billigt sluppet, og her sidder jeg med miraklet i maven og venter.. Men der kommer dagligt en efterreaktion fra enten manden eller jeg. Heldigvis begynder kræligheden og taknemmeligheden at overskygge den frygt vi havde for aldrig at blive forældre. Men vi glemmer aldrig smerten, tårene eller ventetiden. For da vi var i behandling var vores liv sat på pause, og al magt var taget ud af vores hænder!

Jeg VED dit råd var velment! Men der er bare så meget andet i det her, end at slappe af og tænke på noget andet... Hvis man kunne, så gjorde man det. Men det er og bliver umuligt!

Undskyld det blev så langt - og undskyld for spammet, Lene! Jeg blev vist grebet!

Tak for dit indlæg du beskrev følelserne så meget bedre end jeg havde kunnet gøre!!!  1000 tak for din omsorg, du kender det jo for godt...

Lene

Lou87 skriver:

Du skal på ingen måde undskylde - folk skal ha lov og ytre sig
Og som jeg skriver, så føler jeg med jer af hele mit hjerte og jeg ved jo på ingen måde hvordan i har det!! Jeg kan kun tænke mig til det. Og får frygtelig og ulykkelige tanker!

Jeg mente det self kun som et råd (fordi jeg ved det fra en der har prøvet det samme.. mener hun havde prøvet 13 år!! puha stakkel)
Og er da sikker på at uanset hvad jeg siger, så nej.. Så kan jeg nok ikke få jeres/hendes tanker til og ændre sig. For selvom hun anskaffede sig en hund nu jeg har rådet til det fra anden viden, ja så vil man jo nok bare tænke JA NU HAR JEG HUNDEN - SÅ GIV MIG DA FORH****** ET BARN OGSÅ!!

Er glad for dit indlæg - selvom det kun gør mig mere ulykkelig på jeres vejne... Men kan godt se hva du mener.
Men håber da blot mit råd i det mindste bare kan give lidt håb derude så

Vi har haft hund, den døde sidste år... Og i mit tilfælde hjælper det ikke at lade være med at tænke på det... Vi er ikke uforklarligt barnløse... Jeg har PCOS (Poly cystisk ovarie syndrom) og min krop modner ikke ægene, så jeg har ingen ægløsning uden medicin... Jeg har så heller ikke mens der kan gå år imellem... Alt dette er en bihvirkning af insulin resistens...

Jeg ved godt at du mener det godt og det er skønt at du prøver på at sætte dig ind i vores situation... Men for mig er lige netop de ord, at putte et rødt klæde foran en tyr.... For alle siger det, men den holder bare ikke hos os...

1000 tak for din omsorg det luner.. Lene

dorthemus skriver:

Jeg har svaret dig i tråden og hende

1000 mange tak for din omsorg!!!

Knus og kram Lene

PS. er det ikke ved at være tid til Runa billede spam igen???

Lisbeth1985 skriver:

Beklager jeg blander mig Men jeg tror, at Lene og hendes mand er i den triste situation, at de ikke har mulighed for at adoptere

Du har desværre ret... Ellers havde vi længe haft en lille...

SussieThyssen skriver:

Mange varme tanker herfra.
Ja, det er hårdt ikke at få det barn man ønsker sig.
Jeg håber det vil lykkes en skønne dag.
Kampene kan være hårde, men somme tider kan man være heldig at have stillet sig i den rigtige kø og man oplever de små mirakler. Og det ønsker jeg også, at du får lov at opleve en dag.
Du må ikke opgive håbet, og tag så de tudeture der følger med, skriv herinde eller skriv til de piger, der så hjertevarmt står ved din side.
Det er også hårdt at skulle tage andres bemærkninger eller kommentarer, og jeg kan godt forstå at lunten til tider kan være kort og følelserne uden på tøjet.
Men at du også er en stor sjæl, vidner dit undskyld om, så jeg er sikker på, at alt er dig tilgivet.
Et stort knus

Kærligst
Sussie

1000 tak for din omsorg og empati!!!!

I er alle med til hver gang at få humøret op igen!!!

Og jeg kan kun håbe hun tilgiver mig. for fy nogle ord jeg kom med..

Knus Lene

kitty skriver:

Vi er mødre uden børn.

Hvor gør dit indlæg ondt at læse!

Jeg er så inderligt ked af, at barnløse står i så uretfærdig en situation!
Jeg har selv PCO og fik at vide, at jeg ikke ville kunne blive gravid som det så ud på daværende tidspunkt.
Jeg var igennem få af de mørke tanker, du beskriver. "Tænk, hvis vi aldrig får børn..." De gør mere ondt, end ord kan beskrive!
(senere blev jeg gravid og Albert kom til verden.)

Anna, lykken har tilsmilet dig og Bjørnen, og jeg håber, at Lene og alle de andre ufrivilligt barnløse snart får de fantastiske to streger, så solen atter kan skinne