Når et forældrepar går fra hinanden... Debat

KaLee skriver:

Godt du tager det med et smil

Jamen... jo, det fungerer jo sådan set ok.. foruden jeg synes det er utroligt mange skift for knægten.. som han indimellem reagerer på..

og det er jo knægten som er det vigtigste, derfor mine overvejelser..

for jeg og faren trives fint som det er nu..

indimellem får faren ham også ekstra, f.eks. 2 hverdage i træk hvis jeg er nødt til at lave opgace eller lign., ligesom vi aflaster hinanden, hvis den ene er syg og sådan..

Noneother skriver:

Præcis. Kender osse andre der læser OG har tid til deres børn.

Skal jo osse selv igang med at læse til august. og starter midlertidigt fuldtidsjob til marts -mon der så bli´r taget hensyn til mig? I think not!

Polkaprik skriver:

Hej skønne tøser

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres mening omkring forældremyndighed og samvær i tilfælde af skilsmisse/brud mellem et forældrepar.

Som oftest er det jo moderen der har børnene boende selvom der er delt forældremyndighed. Så har faderen en eller anden form for samvær med barnet/børnene. 

Tror I det ville gøre en forskel for mængden af skilsmisser hvis det ikke længere var så automatisk at mødrene fik børnene eller det var nemmere for fædrene at få en deleordning?

Jeg har det nemlig selv sådan at jeg et par gange har overvejet mit ægteskab (ligger lidt tid tilbage) Jeg har en dejlig mand der er en god far. Og jeg ved med sikkerhed at han vil ønske og kæmpe for at få en deleordning. Han har 3 børn fra et tidligere ægteskab som vi også har hver anden uge.

Tanken om at skulle undvære min datter halvdelen af tiden er simpelthen ikke til at bære! Derfor får det da lige mig på bedre tanker når jeg tvivler på om jeg orker at arbejde mere med mit ægteskab. 

Jeg synes bestemt ikke at man skal blive i et usundt forhold, men kan ikke lade være med at tænke på om det er for nemt for os kvinder der lever i et forhold, hvor vi har børn med vores partner, at sige slut! og smutte med ungerne.

Hvad hvis nu det var omvendt..?.. Hvis nu vi næsten med sikkerhed kunne sige at fædrene ville bopælsretten og vi som mødre kun ville få lov til at se vores guld hver anden weekend og hvis vi er heldige en hverdag i modsatte uger...

Dette er ikke skrevet for at dunke nogen i hovedet! Jeg er godt klar over at der er mange uduelige fædre der ikke gør en skid for at leve op til ansvaret som far eller simpelthen ikke ønsker at se deres børn.

Men der er også mange fædre der godt vil være en større del af deres børns liv og som ikke står en chance som systemet er i dag.

Så.. Ville i være lige så hurtige til at smutte hvis ikke I var sikre på om I kunne se jeres børn andet end hver anden weekend..

Beklager hvis det er lidt rodet. Har en masse tanker omkring det og det kan være svært at finde ud af hvor man skal starte og begynde..lol.. Men spørg endelig hvis der er noget der er helt uforståeligt

Håber på en god debat!

Michelle

Men mødre får jo ikke automatisk børnene....så sort hvidt er det ikke, der tages hensyn i den enkelte sag ud fra hvad der er bedst for barnet og statsforvaltningen vil aldrig vælge at børn skal deles lige over, den deleordning er noget forældrene vælger.

Bopælsret skal søges den får man ikek automatisk heller ikke hvis børnene bor hos den ene...men bor man sammen og den ene forælder bliver i huset, så får denne bopælsretten, men det kan jo lige såvel være mor som far.

Debatten her gik ikke på om en deleordning er det bedste for barnet, men om det vil have indflydelse på dit valg om at gå fra faderen til dit barn hvis du vidste at der var lige så stor sandsynlighed for at det var dig der endte som weekendmor som det var ham der endte som weekendfar

Eva. skriver:

Men mødre får jo ikke automatisk børnene....så sort hvidt er det ikke, der tages hensyn i den enkelte sag ud fra hvad der er bedst for barnet og statsforvaltningen vil aldrig vælge at børn skal deles lige over, den deleordning er noget forældrene vælger.

Bopælsret skal søges den får man ikek automatisk heller ikke hvis børnene bor hos den ene...men bor man sammen og den ene forælder bliver i huset, så får denne bopælsretten, men det kan jo lige såvel være mor som far.

 

Ved godt at det er det lovgivningen siger, men vil vove pelsen og påstå at det ikke er sådan det forholder sig i den virkelige verden. Desuden er det ofte sådan at begge parter er nødsaget til at flytte i tilfælde af en skilsmisse

Polkaprik skriver:

Ved godt at det er det lovgivningen siger, men vil vove pelsen og påstå at det ikke er sådan det forholder sig i den virkelige verden. Desuden er det ofte sådan at begge parter er nødsaget til at flytte i tilfælde af en skilsmisse

Så det er dine gisninger og ikke fakta...tja, det kan man jo ikke så godt tage en saglig diskussion om.

Jeg ved kun hvad jeg har hørt gennem sf og desværre synes jeg ikke altid det er børnene tag det der med at bagge forældre lige meget osv.

Men at blive sammen tror jeg bestemt skader børnene mere end at gå hver til sidst...hvis ikek det fungerer.

Polkaprik skriver:

Debatten her gik ikke på om en deleordning er det bedste for barnet, men om det vil have indflydelse på dit valg om at gå fra faderen til dit barn hvis du vidste at der var lige så stor sandsynlighed for at det var dig der endte som weekendmor som det var ham der endte som weekendfar

Nej det ville ikke påvirke min beslutning om at gå faderen. Jeg ville vælge det, der var bedst for barnet, og ikke ud fra, hvad der var bedst for mig

frk Jensen skriver:

Hvad med mere fast eks 5 dage hos dig, og 2-3 dage hos ham.. fortæl knægten at imorgen skal du over til far, sove to dage, og så hjem til mor igen... Så han er forberedt på hvad der skal ske..

tror også at min søn vil blive rundforvirret hvis at han skulle frem og tilbage hele tiden... Godt at jeg har ham 24/7..

Jeg har overvejet samme tanke.. tro mig.. ;-)

MEN.. det skal jo gå op med at hveranden weekend er han hos far...

og det vil det ikke gøre på den måde - med mindre man gør det som en 50/50 ordning, og barnet har trods alt brug for at have en fast base - synes jeg i hvert fald...

har lige prøvet at skematisere det i et regneark, og det hang slet ikke sammen, i forhold til at vi begge vil have kvalitetstid i weekenderne.. så alternativet er nok at der må gå i perioder længere imellem at de ser hinanden..

KaLee skriver:

Jeg har overvejet samme tanke.. tro mig.. ;-)

MEN.. det skal jo gå op med at hveranden weekend er han hos far...

og det vil det ikke gøre på den måde - med mindre man gør det som en 50/50 ordning, og barnet har trods alt brug for at have en fast base - synes jeg i hvert fald...

har lige prøvet at skematisere det i et regneark, og det hang slet ikke sammen, i forhold til at vi begge vil have kvalitetstid i weekenderne.. så alternativet er nok at der må gå i perioder længere imellem at de ser hinanden..

Jeg tror det vil komme lidt an på situtation hvis jeg skal være ærlig. Jeg håber aldrig det vil komme til at ske, for vi har det rigtig godt. Men hvis min mand pludselig kom og sagde at han havde mødte en kvinde og han ville smutte, så fandme nej om jeg ville undvære min datter halvdelen af hendes liv fordi han lavede sådan en beslutning. Hvis han ønsker ud fordi han mødte en anden uden nogle form for at vi kunne arbejde på det, så måtte han tage konsekvensen at få hende hver 14 dag i weekenden.

Men HVIS vi fandt ud af sammen at vi ikke kunne, jamen er det jo noget vi beslutter i fællesskab og så synes jeg, at han har lige så meget ret til hende som jeg.

Han har fra starten sagt, at hvis vi en dag gik fra hinanden så ville han kæmpe med næb og klør for at få hende halvdelen af tiden. Så jeg ved hvor jeg står. Han er en super far og hun forguder ham, så han vil helt sikkert være lige så "værdig" som mor.

Personligt vil jeg gøre alt for at vi aldrig nogle sinde går fra hinanden. Hvis vi en dag får en krise håber jeg vi kan arbejde os igennem.

Der er selvfølgelig altid nogle der bliver ramt. Men generelt synes jeg at det er godt, at den nye lov giver mændende "flere" muligheden for øv hvor han man også hørt mange historier. Her på siden er det jo kvindernes synspunkter og historier man høre, men synes godt nok også man høre om mange i tv eller gennem venner hvor kvinden i jalouxi flip (ved f.eks ny kæreste) fuldstændig går bananas og gør alt for at manden ikke skal se sit barn.

Lige meget hvad så er det synd for barnet når det kommer igennem. Hvor ofte høre man ikke unge eller voksne sige, at deres forældres skilsmisse har gjort meget mere ondt og ødelagt meget mere i barnet end forældrene tror. Jeg håber og tror at mine børn aldrig kommer til at blive skilsmissebarn. Det må være hårdt at skulle undvære en man elsker hele tiden (mor eller far) uden man selv har været med til at bestemme det.