Når et forældrepar går fra hinanden... Debat

Hej skønne tøser

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres mening omkring forældremyndighed og samvær i tilfælde af skilsmisse/brud mellem et forældrepar.

Som oftest er det jo moderen der har børnene boende selvom der er delt forældremyndighed. Så har faderen en eller anden form for samvær med barnet/børnene. 

Tror I det ville gøre en forskel for mængden af skilsmisser hvis det ikke længere var så automatisk at mødrene fik børnene eller det var nemmere for fædrene at få en deleordning?

Jeg har det nemlig selv sådan at jeg et par gange har overvejet mit ægteskab (ligger lidt tid tilbage) Jeg har en dejlig mand der er en god far. Og jeg ved med sikkerhed at han vil ønske og kæmpe for at få en deleordning. Han har 3 børn fra et tidligere ægteskab som vi også har hver anden uge.

Tanken om at skulle undvære min datter halvdelen af tiden er simpelthen ikke til at bære! Derfor får det da lige mig på bedre tanker når jeg tvivler på om jeg orker at arbejde mere med mit ægteskab. 

Jeg synes bestemt ikke at man skal blive i et usundt forhold, men kan ikke lade være med at tænke på om det er for nemt for os kvinder der lever i et forhold, hvor vi har børn med vores partner, at sige slut! og smutte med ungerne.

Hvad hvis nu det var omvendt..?.. Hvis nu vi næsten med sikkerhed kunne sige at fædrene ville bopælsretten og vi som mødre kun ville få lov til at se vores guld hver anden weekend og hvis vi er heldige en hverdag i modsatte uger...

Dette er ikke skrevet for at dunke nogen i hovedet! Jeg er godt klar over at der er mange uduelige fædre der ikke gør en skid for at leve op til ansvaret som far eller simpelthen ikke ønsker at se deres børn.

Men der er også mange fædre der godt vil være en større del af deres børns liv og som ikke står en chance som systemet er i dag.

Så.. Ville i være lige så hurtige til at smutte hvis ikke I var sikre på om I kunne se jeres børn andet end hver anden weekend..

Beklager hvis det er lidt rodet. Har en masse tanker omkring det og det kan være svært at finde ud af hvor man skal starte og begynde..lol.. Men spørg endelig hvis der er noget der er helt uforståeligt

Håber på en god debat!

Michelle

Jeg ville ihvertfald tøve meget mere med at bryde op. Det er ærgeligt at sige, men det ville jeg. Jeg ville ikke kunne holde det ud kun at se min søn hver 2.weekend!!! Så hellere holde ud og arbejde med et dødt forhold... Men kom jeg dertil at det var decideret skadeligt for min søn, så håber jeg at jeg kunne være den voksne og tage konsekvensen så han kunne få en god og stabil hverdag selvom det så ikke blev med mig. Uhh, tanken får det til at vende sig i mig 

Uh... Det har vi faktisk snakket om herhjemme, hvis det skulle ske, hvilket vi ikke håber... Vi er så ikke gift... 

Men her er det vi har snakket om - Bare sådan ud i luften... 

Hvis vi skulle gå fra hinanden, har vi begge skrevet under på fælles forældremyndighed! 

Her vil det blive sådan at man har barnet en uge af gangen... Altså skiftes hver anden uge... Den uge man så ikke har barnet, har man så en hverdag med overnatning med sit barn... Det er hvad vi har snakket om... Som sagt kun snakket om... 

Vi håber slet ikke dette vil ske her... Ved ikke om det var svar nok... 

Jeg ville helt sikkert også overveje det en gang mere, hvis jeg havde udsigt til kun at få børnene hver anden weekend. Jeg mener at det er godt at fædrene har fået bedre rettigheder i forhold til forældremyndighedssager, selvom der også er en bagside af den mønt.

Min mand ville helt sikkert også kræve at have børnene hver anden uge, og helt ærligt så tror jeg ikke at jeg ville kunne holde til at have dem hver uge, lige på nær hver anden weekend. Hvis det var senariet ville jeg også tøve med at gå fra min mand. Det må være så hårdt ikke at have en aflastning i hverdagen. Så med min udsigt til en 50:50 ordning ved skilsmisse, så gør det ikke en skilsmisse herhjemme mindre sandsynligt. Det er nok den ordning som ville være mest fair overfor os voksne, og også mine børn. De ville simpelthen ikke kunne undvære hverken deres far eller mig i 12 dage.

Marianne

www.stjerneleg.dk

Min ældste er delebarn. han er hos sin far fredag til tirsdag den ene uge - den modsatte har han ham man til tirs (hente og bringe i børnehaven...)

Hans far har haft fast nattearbejde i - inden det arbejdede i butik og kunne KUN hante David den ene hverdag han havde fri - og nu har han skiftende arbejdstider (dog på skema) - så her er det primært hans fars arbejdstider der har bestemt hvornår han kan have David.

Men vi bor så 20 m fra hinanden, så det er som regel ikke noget problem at lave om hvis den ene enten har brug for at den anden "har ham" eller man gerne vil have ham med til et eller andet i familien fx.

Det er trist at systemet er som det er. Men jeg synes da at det så må være op til mødrene at "give" far¨så meget tid med sine børn som muligt! Såfremt man kan tale sammen kan man jo "bare" aftale en 50/50 ordning - hvis barnet/børnene trives med det! Har nemlig hørt voksne der har været halvdelen af tiden hos far og ditto hos mor at de ikke følte de hørte hjemme nogen steder! Så dét skal man selvfølgelig være obs på!

David trives i hvert fald med vores 9/5-ordning !

 

Rosa skriver:

Jeg ville ihvertfald tøve meget mere med at bryde op. Det er ærgeligt at sige, men det ville jeg. Jeg ville ikke kunne holde det ud kun at se min søn hver 2.weekend!!! Så hellere holde ud og arbejde med et dødt forhold... Men kom jeg dertil at det var decideret skadeligt for min søn, så håber jeg at jeg kunne være den voksne og tage konsekvensen så han kunne få en god og stabil hverdag selvom det så ikke blev med mig. Uhh, tanken får det til at vende sig i mig 

Lige præcis sådan jeg har det... Men det starter jo så bare en masse tanker om de stakkels fædre der ikke står en ærlig chance og som gerne vil og altid har været der for deres børn på lige fod som moderen.

Men jeg er enormt splittet for når jeg tænkte tanken om egen skilsmisse følte jeg klart at jeg havde større ret til vores datter end min mand. Men kan ikke finde ud af om det er fordi hun stadig er så lille( snart 3 år), at jeg gik hjemme med hende de første 2 år og hun så i øvrigt er total mors-pige!

Jeg fik at vide i en tidlig alder at jeg ikke kunne få børn på den naturlige måde, så da jeg pludselig blev gravid med hende var det jo mit største ønske der gik i opfyldelse og tanken om at skulle undvære hende... puha... får tårer i øjnene bare af at tænke på det. Men min mand er jo også skide ked af at undvære sine 3 store børn hver anden uge og han ville da heller ikke kunne bære hvis jeg smuttede med vores datter og i øvrigt lige flyttede tilstrækkeligt langt væk til at en deleordning ikke ville være mulig..

Polkaprik skriver:

Hej skønne tøser

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres mening omkring forældremyndighed og samvær i tilfælde af skilsmisse/brud mellem et forældrepar.

Som oftest er det jo moderen der har børnene boende selvom der er delt forældremyndighed. Så har faderen en eller anden form for samvær med barnet/børnene. 

Tror I det ville gøre en forskel for mængden af skilsmisser hvis det ikke længere var så automatisk at mødrene fik børnene eller det var nemmere for fædrene at få en deleordning?

Jeg har det nemlig selv sådan at jeg et par gange har overvejet mit ægteskab (ligger lidt tid tilbage) Jeg har en dejlig mand der er en god far. Og jeg ved med sikkerhed at han vil ønske og kæmpe for at få en deleordning. Han har 3 børn fra et tidligere ægteskab som vi også har hver anden uge.

Tanken om at skulle undvære min datter halvdelen af tiden er simpelthen ikke til at bære! Derfor får det da lige mig på bedre tanker når jeg tvivler på om jeg orker at arbejde mere med mit ægteskab. 

Jeg synes bestemt ikke at man skal blive i et usundt forhold, men kan ikke lade være med at tænke på om det er for nemt for os kvinder der lever i et forhold, hvor vi har børn med vores partner, at sige slut! og smutte med ungerne.

Hvad hvis nu det var omvendt..?.. Hvis nu vi næsten med sikkerhed kunne sige at fædrene ville bopælsretten og vi som mødre kun ville få lov til at se vores guld hver anden weekend og hvis vi er heldige en hverdag i modsatte uger...

Dette er ikke skrevet for at dunke nogen i hovedet! Jeg er godt klar over at der er mange uduelige fædre der ikke gør en skid for at leve op til ansvaret som far eller simpelthen ikke ønsker at se deres børn.

Men der er også mange fædre der godt vil være en større del af deres børns liv og som ikke står en chance som systemet er i dag.

Så.. Ville i være lige så hurtige til at smutte hvis ikke I var sikre på om I kunne se jeres børn andet end hver anden weekend..

Beklager hvis det er lidt rodet. Har en masse tanker omkring det og det kan være svært at finde ud af hvor man skal starte og begynde..lol.. Men spørg endelig hvis der er noget der er helt uforståeligt

Håber på en god debat!

Michelle

Jeg står midt i en forældremyndigheds sag lige nu...

Jeg syns at børn skal have en fast hverdag hos én forældre... og så besøge den anden forældre hver andem weekend og måske nogle dage i hverdagen den uge, hvor de ikke er der i weekenden..

Når barnet så selv ønsker det, så kan der snakkes om 7/7 ordning..

I forhold til forældremyndighed:

Kan man snakke sammen, så er det jo super godt med fælles forældremyndighed. Men hvis den ene forældre ikke har noget med barnet at gøre, så skal den tildeles den forældre som har barnet. Det burde der slet ikke være nogen tvivl om.

Den nye "forældrelov" er lige til at lukke op og S**** i..

Jeg har mange gange i forbindelse med min egen sag spurgt hvad for et barn de taget hensyn til i sagen...

frk Jensen skriver:

Jeg står midt i en forældremyndigheds sag lige nu...

Jeg syns at børn skal have en fast hverdag hos én forældre... og så besøge den anden forældre hver andem weekend og måske nogle dage i hverdagen den uge, hvor de ikke er der i weekenden..

Når barnet så selv ønsker det, så kan der snakkes om 7/7 ordning..

I forhold til forældremyndighed:

Kan man snakke sammen, så er det jo super godt med fælles forældremyndighed. Men hvis den ene forældre ikke har noget med barnet at gøre, så skal den tildeles den forældre som har barnet. Det burde der slet ikke være nogen tvivl om.

Den nye "forældrelov" er lige til at lukke op og S**** i..

Jeg har mange gange i forbindelse med min egen sag spurgt hvad for et barn de taget hensyn til i sagen...

Nu ved jeg ikke om det var din beslutning at stoppe forholdet... Men hvis det var. Ville du så have valgt det samme hvis du vidste at det betød at dit barn skulle bo hos far og kun se dig hver anden weekend?

Polkaprik skriver:

Nu ved jeg ikke om det var din beslutning at stoppe forholdet... Men hvis det var. Ville du så have valgt det samme hvis du vidste at det betød at dit barn skulle bo hos far og kun se dig hver anden weekend?

uhh.. jeg må være dig svar skyldig...! for jeg aner det ikke..

I kan ikke deles med en evt 9/5 ordning eller 7/7?

Jeg synes det er en svær debat, og at man ikke kan tage stilling til det uden en konkret situation..

Hm, altså - jeg mener, at man som forældre tager sine børn og deres følelser, behov og tryghed før sit eget behov.. Dvs. har far den bedste lejlighed, mht. værelser, og bor tættest på skoler/institutioner, kammeraterne osv, så bør børnene jo bo der, da det er for deres bedste, og hvis far er glad, velfungerende osv - det er jo bare en selvfølge

- Men mon ikke de fleste børn, har behov for at se mor og far ligemeget? Det tror jeg da, og jeg er sikker på at min kæreste og jeg, ville finde en mulighed, vi er fra samme by, og jeg tror ikke at én af os kunne finde på at flytte væk og gøre det sværere.. Så jeg mener jo, at man som mor og far tager dét ansvar der hører med, og gør det til det nemmeste for børnene.. Jeg måtte bide min sorg i mig, og undvære dem én uge til farmand, så længe de ikke stressede eller led under det, eller - lad mig sige, så længe de er glade for dét!

Men det tror jeg da bestemt at størstedelen af forældre gør, altså - gør det bedste for deres børn og sætter deres behov for ens eget

Og så ville jeg personligt, holde mig på god jord og ligeværdig med farmand, så vi også kunne hjælpe hinanden i de uger man har behov for det, og så børnene får lov at besøge far i mors uge, fordi de vil det