Når et forældrepar går fra hinanden... Debat

Som flere andre har skrevet er det bare en super svær debat, fordi man altid vil tage udgangspunkt i sin egen situation.

I mit tilfælde var der ikke tale om at give op for tidligt. Tværtimod blev jeg og kæmpede alt, alt for længe. Skulle være gået mange år før vi overhovedet fik børn. Jeg ville bare at det skulle virke - både før og efter barn.

Jeg kan godt se hvad du vil med debatten, men faktisk forholder det sig sådan at hvis mor går - så har hun ikke ret til bare at flytte børnenes adresse med automatisk. Børnene skal som udgangspunkt have bopæl hos den de har det nærmeste forhold til og bruger mest tid med. Hvis far er sat ind i reglerne vil han tit få bopæl i starten (hvis f.eks mor flytter og far bliver boende - mor og far har været samboende ved fødslen) og mor skal derefter søge, hvis hun mener at hun er berettiget. Det er ud fra tilknytningsprincippet statsforvaltningen dømmer.

I mit tilfælde var det uden tvivl mig. Derudover er der mange andre ting der gør sig gældende i mit tilfælde, der ikke er relevante for denne debat.

Polkaprik skriver:

Synes det er super dejligt at I har fundet en løsning der er den rigtige for jer! Det er sgu dejligt ikke mindst for jeres søn!

Der er rigtig mange fædre der ikke ønsker at se deres børn mere end det de gør, men der er godt nok også nogle der er smadret af sorg fordi de er magtesløse i den kamp og ikke kan få lov til så meget samvær som de ønsker og magter. 

Altså, knægtens far ville også gerne se ham mere - hvis overskuddet var til det..

Så der føler jeg virkelig med ham..

bare de første weekender hvor han var hos sin far.. Jamen jeg havde det ad helvedes til, selvom jeg også trængte til lidt "lade-mig-op" tid..

Det er noget jeg er blevet bedre til at kapere nu..

Men jeg forstår ikke - når fædrene er reelle og ikke kunne finde på at gøre noget som skader barnet - hvorfor moren så mener at hun har mere ret til barnet?

for de mødre findes faktisk.. :-(

jeg må dog sige - jeg sidder og registrerer familier, og der er faktisk en god del, hvor barnet har adresse hos faren.. det kom alligevel bag på mig.

frk Jensen skriver:

Tror han virkelig at han kan få ham 7/7???

Min eks søgte også 7/7 ordning.. og han kunne ikke engang møde op til de to timers overvåget samvær han fik...

Hov!! Sorry til dig hr eks hvis du læser med, eller har nogle "håndlangere" der fortæller dig hvad jeg skriver herinde..

Hehe ja. Han havde lige fået ny kærestem med to små børn. -og så troede han rigtig at han skulle til at lege lykkelig kernefamilie med MIN søn. -Nul putte!

Han er i forvejen den type mand der eeeelsker sin søn overalt på jorden. NÅR altså det passer 100% ind i hans skema, og ikke forstyrre hans travle () hverdag på nogen måde.

Noneother skriver:

Hehe ja. Han havde lige fået ny kærestem med to små børn. -og så troede han rigtig at han skulle til at lege lykkelig kernefamilie med MIN søn. -Nul putte!

Han er i forvejen den type mand der eeeelsker sin søn overalt på jorden. NÅR altså det passer 100% ind i hans skema, og ikke forstyrre hans travle () hverdag på nogen måde.

Sådan en....  *indsæt selv passende ord*

KaLee skriver:

Altså, knægtens far ville også gerne se ham mere - hvis overskuddet var til det..

Så der føler jeg virkelig med ham..

bare de første weekender hvor han var hos sin far.. Jamen jeg havde det ad helvedes til, selvom jeg også trængte til lidt "lade-mig-op" tid..

Det er noget jeg er blevet bedre til at kapere nu..

Men jeg forstår ikke - når fædrene er reelle og ikke kunne finde på at gøre noget som skader barnet - hvorfor moren så mener at hun har mere ret til barnet?

for de mødre findes faktisk.. :-(

jeg må dog sige - jeg sidder og registrerer familier, og der er faktisk en god del, hvor barnet har adresse hos faren.. det kom alligevel bag på mig.

Der findes rigtig mange af de mødre! Og det skræmmer mig at jeg faktisk selv er en af dem, selvom jeg godt ved at det ikke er i orden! Men en ting er fornuft en anden er følelser... Men en ting er også at føle sådan og en helt anden er at handle ud fra det

Jeg er skilsmissebarn, og jeg ville have HADET en 50/50 ordning, og jeg ville aldrig selv byde mit barn det.

Jeg mener, at man har brug for at have et hjem. Og det har man ikke hvis man hele tiden flytter fra det ene sted til det andet.

Jeg synes ikke hver 2. weekend er samvær nok for nogen forældre.

Det var den ordning jeg havde med min far. Derudover var det altid okay at tage derud efter skole, og han deltog aktivt i vores fritidsinteresser og kom forbi til aftensmad osv.

Det var nok den løsning jeg ville foretrække hvis jeg skulle dele med kæresten. Om det så skulle være hos mig eller kæresten barnet skulle bo, det synes jeg kommer an på hvem han er mest knyttet til. Og hvilken forældre der har bedst mulighed for det.

Jeg går ud fra, at vi alle vil vores børn det bedste, og var det bedste for mit barn, at det skulle bo ved faderen, ja så var det den løsning jeg ville vælge, og det uanset hvor ondt det gør på mig.

KaLee skriver:

Sådan en....  *indsæt selv passende ord*

Præcis. men jeg opfører mig pænt, og opsparer AL min ondskab til turen i amtet!

-Så bli´r han osse slagtet!

Polkaprik skriver:

Der findes rigtig mange af de mødre! Og det skræmmer mig at jeg faktisk selv er en af dem, selvom jeg godt ved at det ikke er i orden! Men en ting er fornuft en anden er følelser... Men en ting er også at føle sådan og en helt anden er at handle ud fra det

Der er forskel på det du indrømmer der og så selve handlingen i det...

For det er vel naturligt at man som mor mener at (i mangel af bedre ord) har "mere ret til vores børn"..
Hvorfor?

jo det er os, som har gået med dem i maven, mærket livet i form af spark og bobler, født børnene, ammet/flasket dem, haft utallige nætter med barnet (for faren skulle på arbejde dagen efter typisk) osv osv. 

Så selvfølgelig er tilknytningen det større.. og nok også det der gør at nogle fædre - hvadenten det er "deadbeat dads" eller engagerede fædre alligevel nemmere ved at "slippe" børnene.. altså alt tales jo i grader, ikk?

Jeg har da ejerfornemmelser over min søn - han skal sq bo hos mig.  men samtidig så har min søn en far, som elsker ham overalt på jorden, og de har fortjent at se hinanden så ofte de kan.. ;-) 

Til jer andre, som skriver omkring 50/50 ordningen at den ikke er optimal..

TAK fordi i vil stå frem og sige det..

Som i kan læse på mine indlæg, så er vi ved at finde en balance.. lige nu har vi fundet noget som virker, men vi snakker om hvad vi skal gøre i fremtiden...

Så bare det - at der er nogen som kan sige at 50/50 ordning ikke fungerer, det letter min samvittighed lidt.. For det var heller ikke min fornemmelse i forhold til min søn, men man vil jo gerne gøre det som er mest fair for alle...