Barnets efternavn...

Sofia skriver:

Er det ikke muligt at kombinere begge jeres navne`??

Ikke vores efternavne, men lige nu er hans mellemnavn sat sammen med mit efternavn til overvejelse... Vi har begge sen-efternavne

Da vi blev gift og vores første samtid døbt valgte vi at ha Mit mellemnavn alle sammen også mandens efternavn. Mit mellemnavn er rimelig specielt og der er ikke så mange der hedder det, det er et familie navn så det er kun dem vi er i familie med der har det. Mandens efternavn var et sen navn. Senere har vi så valgt at få slettet mandens efternavn så vi "kun"har mit mellemnavn til efternavn. Vores nu efternavn betyder meget for mig og det er rigtig vigtigt for mig at det bliver ført videre til generationerne efter os også, jeg håber jeg kan smitte lidt af på ungerne med det så de også giver det videre til deres børn til den tid.

Anonym skriver:

Piger vil  lige høre...

Herhjemme var planen lagt at der skulle være bryllup samtidig med barnedåb (som surprise for gæsterne), men grundet rigtig mange skænderier som nybagte forældre, tør kæresten ikke at blive gift nu og ønsker at vi venter. Planen var så at jeg + vores barn skulle have hans efternavn. Men nu hvor han har "aflyst", så vil jeg gerne have at vores barn får mit efternavn, da jeg har ALT med hende at gøre. Kæresten har accepteret det, men er naturligvis ked af det.

Nu føler jeg bare at det er mig der er den tarvelige????

Uddyb gerne jeres svar.

Jeg synes godt du kan sige at du ønsker at barnet skal have dit efternavn, men synes ikke grunden "jeg har ALT med hende at gøre" er den rigtige. Jeg fik min fars efternavn selvom min mor og far ikke var gift og jeg beholdte det da de gik fra hinanden da jeg var to og kun så ham hver anden weekend.

Synes du kan begrunde det med at du har lyst og behov, men ikke det der skyld med skyld på, synes jeg ikke er en god grund

Altså jeg ville ikke have lavet det om. Som andre skriver så skal barnet ikke være gidsel i det i har gang i.

Vores søn får et fornavn efter kærestens farfar, mellemnavn efter som stammer fra kærestens farmor og faderens efternavn. Jeg har ikke nogle navne jeg føler for at give videre. Og det er jo mit barn anyways.

Jeg synes det er enormt dejligt, at min søn er opkaldt efter dejlige mennesker!

Anonym skriver:

Slår dig ikke oven i hovedet, bare rolig

Jeg synes også at det var et hårdt slag at han sagde at han ikke ville giftes, men jeg er kommet mig over det. Tror det handler om at han har været gift før, med en dyr og langtrukken skilsmisse som følge, og set i lyset af vores utallige skænderier, så blev han bange. Og jeg vil hellere at han er 100 % klar og indforstået med det, før vi gifter os, end at han er bange FØR vi kaster os ud i det. Nu må vi se om vi nogensinde bliver gift, det er ikke det vigtigste for mig, det vigtigste er at vi er sammen fordi vi elsker hinanden!

Jeg har foreslået at vi bruger hans mellemnavn og mit efternavn med bindestreg, og det tænker han så over nu, og så snakker vi med præsten om det

Det kan man så ikke bebrejde ham. Jeg synes, det lyder som et godt kompromis med hans mellemnavn og dit efternavn, da barnet dermed har lidt fra hver af jer

Giraffen skriver:

Jeg synes godt du kan sige at du ønsker at barnet skal have dit efternavn, men synes ikke grunden "jeg har ALT med hende at gøre" er den rigtige. Jeg fik min fars efternavn selvom min mor og far ikke var gift og jeg beholdte det da de gik fra hinanden da jeg var to og kun så ham hver anden weekend.

Synes du kan begrunde det med at du har lyst og behov, men ikke det der skyld med skyld på, synes jeg ikke er en god grund

Det er jo egentlig heller ikke grunden til at jeg gerne vil have at vores barn får mit navn. Jeg er faktisk ligeglad med om det er mit eller hans navn, for mig er det bare vigtigt at jeg har det samme navn som min datter, og nu da kæresten valgte at vi ikke skulle giftes, og dermed "fravalgt at jeg skulle hedde det samme som dem", har jeg så valgt at det bliver mit efternavn til hende...

- skriver:

Syntes det underligt at ville have et andet efternavn til barnet blot pga et ikke eksistrende bryllup.

Hvad med du at du alt med barnet at gøre?

Selvfølgelig skal barnet have det navn der var meningen i første omgang.

Jeg er faktisk ligeglad med om det er mit eller hans navn, for mig er det bare vigtigt at jeg har det samme navn som min datter, og nu da kæresten valgte at vi ikke skulle giftes, og dermed "fravalgt at jeg skulle hedde det samme som dem", har jeg så valgt at det bliver mit efternavn til hende...

Men nu er vi ved at finde en kombineret løsning, så mon ikke det hele løser sig alligevel?

Baagøe skriver:

Det kan man så ikke bebrejde ham. Jeg synes, det lyder som et godt kompromis med hans mellemnavn og dit efternavn, da barnet dermed har lidt fra hver af jer

Jeg forstår ham såmænd også ganske udmærket!! Jeg har stået på sidelinien i hele hans skilsmisse, så ved hvad han har gennemgået, så har fuld forståelse for betænkelighederne!

Håber også meget at han går med til det, for der er intet jeg hellere vil end at hun får lidt for os begge - også i navnet

Jeg kan som godt forstå at du ønsker barnet skal have dit efternavn, men sådan som du har skrevet begrundelsen for det, synes jeg ikke om. Derfor synes jeg udfra det du startede med at skrive, at det er unfair - at man så senere læser, at barnet har navne fra kærestens familie ect. er jo noget lidt andet.

Barnet skal bære det efternavn man har haft i tankerne og ikke ændres fordi din kæreste bakker ud af et bryllup eller fordi du synes du har mest med barnet at gøre.

Håber i finder en løsning som tilfredsstiller jer begge

Har sagt ja..
Da jeg synes det lyder lidt som en "magt-kamp"

Det er ærgeligt at skændes om sådan noget pga jeres konflikter.
Men jeg kan sagtens følge dig i barnet så ikke nødvendigvis kun skal ha hans efternavn..

Jeg ville nok finde en blandet løsning.
Så kan i altid ændre navnet på barnet når i skal giftes hvis ikk i skal hedde det samme så måske.

Vores barn hedder Liva (faderens mellemnavn) (mit mellemnavn)

Da vores efternavne bare er massebetegnelse

Håber i finder en løsning og i da trods alt bliver gift alligevel