Nogle med lav BMI?

smillaluna skriver:

Jeg kan blive i helt dårligt humør hvis jeg ved at vi ingenting har ude i skuffen. Det beroliger mig på en eller anden måde at vide at der er lidt guf i huset. Uh ha det lyder faktisk ret sygt nu hvor jeg tænker over det

Nåh nej vi er jo ikke ligefrem anonyme længere.... Men er der ikke noget med at første skridt ud af afhængigheden, er erkendelsen af at man har et problem

Det er i hvert fald lidt mere ekstremt end ved mig - men altså... Mangler vi, så tager det mig 1 minut at gå i kiosken/4 minutter at gå i brugsen!  

Aaaah, jovist. I hvert fald så påpeger min søster det altid overfor mig!  Så hvis ikke jeg selv vidste at jeg måske godt kunne skære lidt (lidt!) ned på det, så fik hun det banket ind i hovedet på mig, hehe. (Jeg ved ikke lige hvorfor den sætning er skrevet i datid)

Sees. skriver:

Ja, det betyder rigtig meget, og det betyder faktisk også rigtig meget hvor langt nede jeg egentlig er.

Hvis det "bare" er sådan en periode hvor økonomien ramler og min mor er urimelig, så spiser jeg som en tosse, men hvis det er sådan en periode, hvor fremtidsdrømme er en by i Rusland, og man er blevet svigtet af den man stolede mest på og og og ...
Ja så æder jeg OVERHOVEDET ikke. Ikke fordi jeg ikke vil, og det er faktisk også sådan at jeg tænker på mad konstant, men så snart jeg har taget tre mundfulde så er jeg ved at kaste op.

Men den her periode, fra oktober til nu, har jeg også været så langt nede at jeg har kastet op efter hvert måltid - Det var ligesom min krops måde at råbe om hjælp på

Uh ha det der med at kaste op det må du altså ikke... Det er noget frygteligt noget at tumle med. Tag det fra en der ved hvad det handler om.

Send mig en PB hvis du har brug for at snakke.

Dinna88 skriver:

Det er i hvert fald lidt mere ekstremt end ved mig - men altså... Mangler vi, så tager det mig 1 minut at gå i kiosken/4 minutter at gå i brugsen!  

Aaaah, jovist. I hvert fald så påpeger min søster det altid overfor mig!  Så hvis ikke jeg selv vidste at jeg måske godt kunne skære lidt (lidt!) ned på det, så fik hun det banket ind i hovedet på mig, hehe. (Jeg ved ikke lige hvorfor den sætning er skrevet i datid)

Jeg har kæmpet meget med spiseforstyrrelser fra jeg var 14 til for ca 1 år siden. Har været i intensiv behandling for det.

Men jeg har lært at leve med at tankerne stadig er der, men at de ikke behøver komme til udtryk.

Og så har jeg lært at give mig selv lov til at nyde livet, osse når det kommer til mad.

smillaluna skriver:

Jeg har kæmpet meget med spiseforstyrrelser fra jeg var 14 til for ca 1 år siden. Har været i intensiv behandling for det.

Men jeg har lært at leve med at tankerne stadig er der, men at de ikke behøver komme til udtryk.

Og så har jeg lært at give mig selv lov til at nyde livet, osse når det kommer til mad.

Nooo, så er hele situationen jo slet ikke så komisk mere - I so sorry

Når du er kommet så langt, så skal du selvfølgelig give dig selv lov til at slippe tøjlerne lidt - du ved jo selv hvor dine grænser går.

Dinna88 skriver:

Nooo, så er hele situationen jo slet ikke så komisk mere - I so sorry

Når du er kommet så langt, så skal du selvfølgelig give dig selv lov til at slippe tøjlerne lidt - du ved jo selv hvor dine grænser går.

Altså chokoladen er ikke som sådan et udtryk for min spiseforstyrrelse... Men det er noget jeg altid har elsket men som jeg aldrig har givet mig selv lov til at spise. Så nu nyder jeg at jeg "gerne må"

smillaluna skriver:

Altså chokoladen er ikke som sådan et udtryk for min spiseforstyrrelse... Men det er noget jeg altid har elsket men som jeg aldrig har givet mig selv lov til at spise. Så nu nyder jeg at jeg "gerne må"

Aaaaah, på den måde! Ej, men det er da kun godt så.

Min BMI er 17,9.... Men jeg synes nu, jeg er meget normal ud...

Jeg træner ikk, spiser masser af slik og drikker tonsvis cola....

Baby-støv skriver:

Min BMI er 17,9.... Men jeg synes nu, jeg er meget normal ud...

Jeg træner ikk, spiser masser af slik og drikker tonsvis cola....

Så er du nok et af de tilfælde jeg lige vendte med Smillaluna - nogle er bare bygget til at "være små" og omvendt med andre. Og hvis du har det godt sådan og er en sund én, så er det jo bare godt. 

 For den gode livsstil, haha

Dinna88 skriver:

Så er du nok et af de tilfælde jeg lige vendte med Smillaluna - nogle er bare bygget til at "være små" og omvendt med andre. Og hvis du har det godt sådan og er en sund én, så er det jo bare godt. 

 For den gode livsstil, haha

Hehe.... jaah.... har nok et højt stofskifte...  arvet efter min mor og mormor tror jeg... Min mormor stopper i hovedet hele tiden og vejer bare ingenting....

Min kæreste synes det er snyd jeg kan æde og æde uden noget som helst....

hehe.... Jeg er glad for jeg ikk hele tiden tænke over hvad jeg propper i hovedet....  Ikk lige som min svigermor, der bare er ved at besvime over man har købt en pose chips eller en flaske cola...  og brokker sig helt vildt....

Dinna88 skriver:

Hej. Jeg blev lige inspireret af tråden om høj BMI...

Er der nogle herinde med lav BMI? - Hvis ja - hvorfor har I det og er I tilfreds med det?

Selv er min på 18,36, hvilket egentlig betyder at jeg er undervægtig. Dog synes jeg ikke selv at jeg trænger til at tage på og min læge mener at jeg er sund og frisk. Jeg er meget tynd, men der er intet sygeligt over det. Jeg behøver bare ikke at tænke over hvad jeg spiser (Det gør jeg dog alligevel!) fordi kroppen bare klarer det  

Jeg er blevet spurgt om jeg har en spiseforstyrrelse af en ældre herre, og folk spørger mig ofte om ikke jeg fryser når jeg er så tynd osv, men derudover er der intet ved det der irriterer mig

min bmi er 23.81 og er ikke tilfreds hader hver gang jeg ser mig i spejlet min dobbelhage er så irreterene og min mor har den også så det er vidst genetisk... og bruger en 38 i bukser det er møg irreterene.. og min mave er voksed ekstrem de sidste dage det sidder lige midt på

troed jo jeg var gravid men testene er blevet negativ selv om der var en mærkelig postiv i fredags