Jeg er såå ked

Hej ven

Nu har jeg ikke lige læst alle siderne, men jeg tillader mig lige at svare alligevel..

Min datter var de første 2 uger ca, enormt nem, men da de par uger var gået, skal jeg da nok lige love dig for, at hun begyndte at skrige, og have sine ture..

Hold nu k*** det var hårdt.. Hun skreg HVER aften, og det startede omkring klokken 17.00 og varede indtil 23.00-00.00 ca. Det var SÅ hårdt, og tog enormt meget på mig men også min kæreste..

Min mor var her meget og tog over, og det var bare SÅ dejligt..

Det stod på indtil hun var omkring 4 mdr., det blev dog mindre og mindre som ugerne gik, og vi fandt stille og roligt ud af hvad det kunne være, og fandt vores mønster/ritualer osv osv med vores datter.. - Men det tager tid, at finde ud af de ting, og for nogen længere end andre.. - Og det er altså ikke nogen skam, at man har et barn der græder meget, DU kan ikke gøre ved det..

Det eneste DU kan gøre er, at være der for den, holde den tæt ind til dig og vise du elsker den.. - Og så selvf. afprøve de forskellige ting, men nogen gange er der altså bare dage hvor INTET virker, og så må du bare være til stede..

Måske lyder det meget forkert, men vores datter skreg/skriger enormt højt, så vi havde ørepropper i ørene når hun rigtig gik igang, for det tog enormt meget at toppen, og faktisk blev det nemmere at holde ud.. - Vi kunne jo selvf. stadigvæk hører hende, men det tog bare lige det værste, og det var meget nemmere (læs, ikke nemt!! Men nemMERE! )

Skriv endelig en pb til mig hvis du har brig for råd, for jeg VED hvordan det er, at føle sig som en dårlig mor, når man intet kan stille op.. Jeg kan måske også give dig nogen råd..

Knus herfra..

DU ER IKKE EN DÅRLIG MOR!!!!!!!

Lise 26 skriver:

god ide at du snakker med lægen om det.. og det samme med kiropraktor. vi har også vores den lille til kiropraktor og det synes vi hjælper. mange synes også at zoneterapi er en god ting..

er du så ikke et andet familiemedlem der kan hjælpe dig engang imellem eller nogle venner? synes ikke du skal stå med det hele selv.

jamen jeg har svært ved at være sammen med min søn når han græder helt vildt( han døjer med maven) jeg bryder fuldstændig sammen og kan godt komme til at råbe af ham, men det er blevet meget bedre efter jeg har fået lidt hjælp fra min  mor og psykologhjælp. det er lang tid siden jeg har grædt, og nu kan jeg endelig nyde at være sammen med min søn (dog ikke hver aften. så ringer jeg efter min mor) :-)

Ja har godt hørt nogen siger zoneterapi os hjælper , i første omgang prøver vi lige med det her , min egen konklution af det , er os at han har problemer med maven . - det virker nogen gange som om at han ahr rigtig svært ved at komme af med sin afføring

Det eneste jeg har her inde er min mormor og morfar , og de er rigtig gamle . Jeg har desværre ingen veninder eller noget her . - 

Okay , jeg har selv lidt svært ved at være sammen med mit barn når det græder , men jeg har ikk lyst til at råbe af det eller noget . Jeg bliver bare rigtig ked af det når det græder , det synes jeg er virkelig hårdt .  

~~M.Nielsen~~ skriver:

Hej ven

Nu har jeg ikke lige læst alle siderne, men jeg tillader mig lige at svare alligevel..

Min datter var de første 2 uger ca, enormt nem, men da de par uger var gået, skal jeg da nok lige love dig for, at hun begyndte at skrige, og have sine ture..

Hold nu k*** det var hårdt.. Hun skreg HVER aften, og det startede omkring klokken 17.00 og varede indtil 23.00-00.00 ca. Det var SÅ hårdt, og tog enormt meget på mig men også min kæreste..

Min mor var her meget og tog over, og det var bare SÅ dejligt..

Det stod på indtil hun var omkring 4 mdr., det blev dog mindre og mindre som ugerne gik, og vi fandt stille og roligt ud af hvad det kunne være, og fandt vores mønster/ritualer osv osv med vores datter.. - Men det tager tid, at finde ud af de ting, og for nogen længere end andre.. - Og det er altså ikke nogen skam, at man har et barn der græder meget, DU kan ikke gøre ved det..

Det eneste DU kan gøre er, at være der for den, holde den tæt ind til dig og vise du elsker den.. - Og så selvf. afprøve de forskellige ting, men nogen gange er der altså bare dage hvor INTET virker, og så må du bare være til stede..

Måske lyder det meget forkert, men vores datter skreg/skriger enormt højt, så vi havde ørepropper i ørene når hun rigtig gik igang, for det tog enormt meget at toppen, og faktisk blev det nemmere at holde ud.. - Vi kunne jo selvf. stadigvæk hører hende, men det tog bare lige det værste, og det var meget nemmere (læs, ikke nemt!! Men nemMERE! )

Skriv endelig en pb til mig hvis du har brig for råd, for jeg VED hvordan det er, at føle sig som en dårlig mor, når man intet kan stille op.. Jeg kan måske også give dig nogen råd..

Knus herfra..

DU ER IKKE EN DÅRLIG MOR!!!!!!!

Hvor er det "fantastisk" at høre der er nogen som har nogen af de sammen problemer som os - men for pokker hvor er det bare hårdt . 

Jeg vil lige skrive en PB til dig senere , hvis jeg får mulighed for det . 

Og tusinde tak for din historie . 

Jeg kunne bestemt godt bruge nogen råd , selvom jeg tror efterhånden at jeg har prøvede alt , sådan virker det i hvertfald . 

Igår var der så ingenting som sådan , jo om formiddagen , jeg pakkede ham i barnevognen , og lod ham skrige indtil han faldt i søvn , (10 min ca) - men da vognen stod stille vågnede han self - men så var der heller ikk noget resten af dagen . 

Og indtil videre har der heller ik været noget idag , men dagen er dog os lige begyndt kun . 

Anonym skriver:

Ja har godt hørt nogen siger zoneterapi os hjælper , i første omgang prøver vi lige med det her , min egen konklution af det , er os at han har problemer med maven . - det virker nogen gange som om at han ahr rigtig svært ved at komme af med sin afføring

Det eneste jeg har her inde er min mormor og morfar , og de er rigtig gamle . Jeg har desværre ingen veninder eller noget her . - 

Okay , jeg har selv lidt svært ved at være sammen med mit barn når det græder , men jeg har ikk lyst til at råbe af det eller noget . Jeg bliver bare rigtig ked af det når det græder , det synes jeg er virkelig hårdt .  

en kiropraktor er også en god ide.. vi havde samme problem med vores søn. ondt i maven. har du prøbet at snakke med din sundhedsplejerske om det?

vores gav os dee råd, at vi skulle give ham noget at modermælkserstatning om morgenen og så nogen andet om eftermiddagen og om aftenen. det virker. nu er hans afføring fin.

det virker godt nok til at du er palle alene i verden. føler virkelig med dig. er der godt nok ingen du kan henvende dig til og be om hjælp når han virkelig er træls?

du får lige et  med på vejen

Lise 26 skriver:

en kiropraktor er også en god ide.. vi havde samme problem med vores søn. ondt i maven. har du prøbet at snakke med din sundhedsplejerske om det?

vores gav os dee råd, at vi skulle give ham noget at modermælkserstatning om morgenen og så nogen andet om eftermiddagen og om aftenen. det virker. nu er hans afføring fin.

det virker godt nok til at du er palle alene i verden. føler virkelig med dig. er der godt nok ingen du kan henvende dig til og be om hjælp når han virkelig er træls?

du får lige et  med på vejen

ja har prøvede at snakke med hende , hun siger jeg bare skal holde ud , det skal nok blive bedre . jaa right , så dum er jeg heller ikk , ved jeg det bliver , men lige nu er det jo uduholdeligt  jeg ved jo ikk hvad jeg skal stille op i situationen . ingen ved jo hvornår det vender .

hun siger min mælk er fin , så ingen grund til mme , men vi har dog gjort det nogen dage da jeg har været så træt , og der derfor ikk har været nok mælk til ham .

vi har prøvede at massere hans mave , og det hjælper så han skider , men tilgengæld skriger han imens .  - fordi det gør ondt . 

lægen sagde igår at ammebørn ikk kan være forstoppet , tror jeg ikk hlt på. 

jeg føler mig os meget alene , det er rigtig hårdt . jeg ville ønske nogen kunne komme og tage over når det var ha skreg og skreg . 

Anonym skriver:

Jeg synes det er utrolig svært og overvældende at være blevet MOAR

Det hele ramler bare for mig synes jeg , jeg har så svært ved at opfylde mor rollen hvis jeg selv skal sige det . 

Jeg er så bange for konstant at jeg gør noget forkert , eller at der sker noget med vores lille guldklump . 

Jeg føler mig konstant ked og værdiløs , årh hvad skal jeg snart stille op ?? 

Jeg prøver virkelig at gøre mit bedste for at være en god mor og alligevel synes jeg bare jeg er en dårlig mor , som ikk kan finde ud af at trøste mir utrøstelige barn

Årh hvad skal jeg dog snart gøre . - jeg elsker jo virkleig min dejlige baby . 

Jeg er så frustrerede og ked af det . 

Min kæreste har måtte tage barsel i de 2 uger han har ret til for at hjælpe mig igennem hverdagen fordi jeg bare har et grædende barn hele tiden . Det er sku hårdt . 

Tror det er helt normalt. man har en forestilling om hvordan det bliver. og så er det helt anderledes.

Jeg har læst et sted at mange flere kvinder føler sådan (uden at det har noget med deperation at gøre) men bare at det er sådan en omvætning. Man føler sig måske ikke glad for den baby som bare græder og græder osv. Man føler ikke man slår til.

Det bliver bedre og nemmere når baby er omkring 6 måner synes jeg.

tinasmor skriver:

Tror det er helt normalt. man har en forestilling om hvordan det bliver. og så er det helt anderledes.

Jeg har læst et sted at mange flere kvinder føler sådan (uden at det har noget med deperation at gøre) men bare at det er sådan en omvætning. Man føler sig måske ikke glad for den baby som bare græder og græder osv. Man føler ikke man slår til.

Det bliver bedre og nemmere når baby er omkring 6 måner synes jeg.

Jeg føler mig rigtig glad for baby , men jeg føler ikk altid at jeg kan slå til nej .  og det er rigtig hårdt . 

Anonym skriver:

Jeg føler mig rigtig glad for baby , men jeg føler ikk altid at jeg kan slå til nej .  og det er rigtig hårdt . 

Hvor præcist føler du, at du ikke slår til? Er det fordi du ikke kan trøste? For nogle gange kan det jo være fordi baby har ondt (f.eks mave, øre osv) uden at man ved det, og så kan det være meget svært at trøste. Her var det eneste der hjalp en slynge (som jeg bare tog over skulderen- ikke sådan en lidt besværlig en der skulle bindes osv)

For du skal også tænke på, at så længe baby har tør numse, får mad/mælk, og kærlighed, så gør man jo sit bedste, også selv om man måske ikke selv tror det.

Er det fordi du sammenligner dig med andre mødre? Hvad synes du andre gør som er bedre, siden du ikke selv synes, at du er god nok/slår til?

Anonym skriver:

Hvor er det "fantastisk" at høre der er nogen som har nogen af de sammen problemer som os - men for pokker hvor er det bare hårdt . 

Jeg vil lige skrive en PB til dig senere , hvis jeg får mulighed for det . 

Og tusinde tak for din historie . 

Jeg kunne bestemt godt bruge nogen råd , selvom jeg tror efterhånden at jeg har prøvede alt , sådan virker det i hvertfald . 

Igår var der så ingenting som sådan , jo om formiddagen , jeg pakkede ham i barnevognen , og lod ham skrige indtil han faldt i søvn , (10 min ca) - men da vognen stod stille vågnede han self - men så var der heller ikk noget resten af dagen . 

Og indtil videre har der heller ik været noget idag , men dagen er dog os lige begyndt kun . 

Jamen, det var da så lidt..

Men ja, det er skide hamrende hårdt.. Og man føler sig fuldstændig og aldeles magtesløs.. Intet kan man stille op, og man aner ikke sine levende råd!

Tit og ofte, gik jeg også grædende i seng, for jeg havde det pisse dårligt med mig selv. "tænk, at jeg ikke engang kunne finde ud af hvad min EGEN datter ville have og havde brug for"! Men det tager tid.. Jeg har først nu sådan lært ordentligt hvad hun egentlig vil. Og alligevel er der tider hvor jeg ikke aner hvad hun vil.. Og hun er 8 mdr. Det tager tid, lang tid for nogen af os.. Men sådan er det. Og det bliver vi ikke dårligere mødre af!

Dejligt han er bedre tilpas nu, nyd når han er det..

Skriv endelig hvis det er

tinasmor skriver:

Hvor præcist føler du, at du ikke slår til? Er det fordi du ikke kan trøste? For nogle gange kan det jo være fordi baby har ondt (f.eks mave, øre osv) uden at man ved det, og så kan det være meget svært at trøste. Her var det eneste der hjalp en slynge (som jeg bare tog over skulderen- ikke sådan en lidt besværlig en der skulle bindes osv)

For du skal også tænke på, at så længe baby har tør numse, får mad/mælk, og kærlighed, så gør man jo sit bedste, også selv om man måske ikke selv tror det.

Er det fordi du sammenligner dig med andre mødre? Hvad synes du andre gør som er bedre, siden du ikke selv synes, at du er god nok/slår til?

Det der går mig aller mest på det er at jeg føler ikk jeg kan trøste ham , det gør simpelthen så ondt inden i . For jeg prøver jo virkelig at gøre hvad jeg har lært og det bedste jeg kan . 

Jeg har været meget i tvivl om han får nok mad ind imellem , men jeg suplere de dage jeg er det med MME , for så ved jeg at han ikk kan få mere eller hvad jeg skal sige . Så burde han blive mæt .