Vælger barn, uden farens tilladelse? Hvorfor/hvorfor ikke?

Secrets skriver:

Ej, det synes jeg var vildt unfair skrevet! SSL er absolut ikke typen, der dømmer eller noget der ligner, og sådan læser jeg absolut heller ikke hende svar. Jeg kan godt forstå, at det er et mega ømt punkt for dig, og at du derfor føler dig trådt på, men jeg synes ikke det er i orden at skrive til hende på den måde (Og det er altså ikke fordi jeg kender hende i virkeligheden og så er totalt veninde-agtig, for har kun skrevet med hende, men har derudfra indtryk af, at hun er en sindssygt kærlig og empatisk person). Synes dit svar er over grænsen og groft!

Jeg kan godt forstå, at det er et ømt emne, og jeg er som udgangspunkt heller ikke enig med SSL, selvom jeg synes hun er en dejlig person, men derfra og så til at sige, at hun er mega dømmende, peger fingre og hvad ved jeg, den synes jeg er under bæltestedet

Men jeg er ked af de ting, som du har måtte gå igennem i forbindelse med at være enlig mor. Din datter ser skøn ud, så du har vidst klaret den trods alt

Jeg føler mig ikke trådt på, da hun ikke kender mig på nogen måde, eller omstændigheder omkring hvorfor jeg er enlig mor, men istedet føler jeg, jeg bliver sat i en kasse sammen med alle andre enlige mødre, uanset hvordan vi er blevet det. 

Alle siger på et eller andet tidspunkt "det kunne jeg aldrig" om en eller anden situation, og ja, når man siger sådan, SÅ mener jeg det er mangel på empatisk indlevelsesevne, da det jo betyder at man ikke forsøger at sætte sig ind i en anden persons faktuelle situation, og da man ikke selv har stået der kan man jo aldrig vide om man rent faktisk ville reagere som man troede.. (og det var mere en general betragning om hvordan vi alle er overfor nogle i visse situationer, mig selv inkluderet omkring det at være sammen med en gift mand, som jeg på ingen måde kunne forstå eller sidde mig ind i for 3 år siden, det kan jeg bedre nu, og vil aldrig sige aldrig, selvom det ikke lige er noget jeg på nogen måde ønsker for  mig selv - men ja der mener jeg at jeg var uden særlig meget empatisk indfølelse overfor de mennesker som stod midt i det, men derfor var jeg stadig et empatisk mennesker omkring mange andre ting - det ene udelukker ikke det andet i min verden. 

Hej piger, så har jeg fået læst de seneste svar, og igen - det er jo super individuelt fra situation til anden, af hvad der er begrundelser for at have taget et valg, som man har  Vi er jo meget forskellige mennesker, og der er jo netop grunde til at man vælger til og fra, som man gør, det er jo altid valg man tager, udfra ens egne erfaringer

Og jeg ved også, at det ikke er det samme at miste en forælder til døden, som at ens far har fravalgt sig rette, men det var også for at give jer en grund til hvorfor jeg ville vælge en far, der ønsker dette barn, som jeg selv ønsker det  Og en grund til, hvorfor jeg ville fravælge.. Men det er helt rigtigt, at det er svært at sige før den dag man står i situationen!

Men det har været meget interessant at læse alle indlæggene, det er kun spændende at hører andres historier, og jeg kan kun sige, at jeg synes det er stor respekt, at man klarer alle ting som enlig mor, jeg synes det er stort

Majobitten skriver:

Hej

Jeg har læst dit indlæg, men ikke hele tråden. Jeg kan ikke rigtig sætte mig ind i det, men jeg vil alligevel give mit besyv med.

Det min kæreste var 18, havde han et gangs knald, med en meget sød kvinde, en del ældre end ham selv. Hun havde fortalt, at hun var på p-piller og syntes sex unden kondom var det fedeste. Nogle måneder efter fik min kæreste en sms, med beskeden om at hun var gravid og han ikke skulle blande sig. Efter den lille var født, blev han indkaldt til faderskabstest. Han var dog ikke den eneste, 7 andre mænd skulle også testet. Det viser sig, at hun desperat ville have et barn og mildest talt havde udnyttet alle disse mænd.

kun en kunne være faren, og det blev min kæreste.

Kvinde meddelte, at hun ikke syntes han skulle være en del af deres liv og at hun flyttede til Tyskland! Han hørt ikke mere fra hende.

Fra jeg mødte min kæreste og de næste mange år frem, var han rædselssagende for børn. Han skulle aldrig have børn, være i nærheden af dem eller tale om. Hun havde simpelthen givet ham sådan et stort traume.

For 2 år siden, modtog han et brev med efterkrav på børnepengene. Altså med tilbagebetaling på 6 års børnepenge, svig og smerte inden og under fødsels, samt dåbds- og fødselsdagsgaver.

I den tid snakkede vi meget om, om han skulle se sin søn, måske begynde samvær. Han tog beslutningen om at være "far" til ham. men da drengen er over 6 år gammel og min kæreste ikke har været i kontakt med, er det suverænt moderen, der bestemmer og hun sagde blankt nej. Det var intet at stille op.

Idag er min kæreste langt mere afklaret med sin søn. Moderen valgte faren fra. Men han har det stadig svært og kan blive urolig, når han ser en 8 årige med lyst hår. Dette kunne jo være ham.

Din historie er, som jeg fornæmmer det, en del anderledes. og jeg tror ikke du vil snyde, som denne kvinde gjorde det.

Jeg vil blot fortælle det fra mandens vinkel. Min kæreste har haft det utroligt svært. Vide man er far, uden at være det. Nu hvor vi er ved at være klar til forældre rolle, genere det ham en del, at det ikke er hans første.

Jeg håber det gav et lille indblik fra den anden verden.

Som sagt det er ikke det samme.

Hilsner

Så er vi jo også enige, at det er meget psykisk hårdt også for en mand, at få afvide, der er et barn af hans, her på jorden -  men ikke ønsket  Det er en meget forfærdelig historie, at sådan en dum gås har kunne snyde sig til en graviditet, så forstår jeg faktisk ikke, at man ikke bruger donor metoden! For jeg forstår at man bliver ældre, tiden går - men man ikke kan finde manden,og så er det da fantastisk at vi i DK kan vælge en donor! Så ganske forfærdeligt for din kæreste, jeg føler med jer begge!

dorthemus skriver:

Først og fremmest er jeg da ked af, at du har oplevet sådan et svigt, det er aldrig sjovt

Dernæst må jeg altså sige, at man - kvinde som mand - har et ansvar over for sig selv, med det mener jeg, at ønsker man ikke et barn (som mand) så må gummiet altså på

Drejer det sig om, at en kvinde bevidst lyver sig til en graviditet, jamen så er det jo en helt anden snak og det jo foragteligt...mest over for det barn der kommer ud af det og skal forholde sig til, at dets far ikke ønsker kontakt. Her mener jeg dog også man kan skelne mellem et nyt forhold og et gammelt; var jeg mand i et nyt forhold så ville jeg gardere mig med et kondom  Hvis det drejer sig om at man har været sammen længe så er man da nødt til at forventningsafstemme i forhold til hinanden og så acceptere hvis den ene part ikke ønsker sig børn.

Jeg har selv haft kærester der ikke ønskede børn eller ikke ønskede sig barn på det tidspunkt hvor jeg var klar, og så valgte jeg donor metoden...ville aldrig selv have lyst til, at blive gravid med en mand der ikke ønskede det.

Dorthe

Og hvor er det fantastisk at man kan vælge donor   Det synes jeg er en rigtig god mulighed, for at man kan få lov til at blive moar, når man ønsker sig det, jeg ville og så selv vælge åben  Min veninder og jeg talte nemlig sammen om det, hvor jeg faktisk før, tænkte jeg ville have anonym, men efter lang snak, synes jeg også åben donor, er en god mulighed, hvis netop der kommer behov for at søge sin far i fremtiden!

MarianneSonne skriver:

Jeg har ikke stået i situationen, så føler mig ikke ramt.

Men man slår et liv ihjel ved at vælge abort. Hvis dette liv er ønsket af moderen, så kan jeg slet ikke forstå at det skal tages, blot fordi faderen ikke vil være til stede.

Du har oplevet et svigt, men der findes også mennesker som ikke har kendt deres far og lever et godt liv.

Sådan lidt sat på spidsen, ville du så gerne have været en abort, hvis nu det havde været sådan at du fra fødslen ikke havde haft en far? Er svigtet så stort, at liver ikke er det værd?

Derimod syntes jeg at det er meget uansvarligt, hvis kvinden snyder sig til en graviditet

Marianne

www.stjerneleg.dk

Min mor og far gjorde det en gang uden kondom og det var den ene gang der skulle til for at skabe mig!

Jeg var langt fra planlagt. Min far ønskede at hvis hun skulle forsætte som hans kæreste havde hun bare at få en abort, han truede hende med bank og ydmygelser, hvis hun ikke gjorde som han sagde!

Min mor lyttede heldigvis ikke til ham, hun tog hendes ting en dag og tog tilbage til min morfar og her er jeg Jeg har ikke rigtig kontakt med min mor i dag, men jeg vil have mulighed for at takke hende for at hun ikke lyttede til min fars ønsker om at dræbe mig, men i stedet fødte hun mig da hun var 16 årig, selvom det var hårdt for hende. Og hun måtte lade mig blive passet af min morfar så hun kunne have et 14 timers arbejde på fabrik, for at have råd til mig og min morfar.

Min ofrede sin ungdom og fritid for mig, og hun er en rigtig god mor.

Men jeg fandt senere ud af at det er meget meget hårdere end jeg nogensinde kunne forestille mig. Fordi min mor som 29 årig pludselig skulle prøve at være ung igen. Og det tog hårdt på min søster og mig at skulle se vores mor ligge i seng døddrukken, med en fuldstændig fremmed mand. Sådan stod det til i 2 år, hvor jeg som 13 årig skulle være en mor for min egen lillesøster.

Jeg takker hende stadig for at have født og passet mig, men jeg kunne godt have undværet det tilbage slag det gav at have en ung mor, som mor!

Jacob&Kusuma skriver:

Min mor og far gjorde det en gang uden kondom og det var den ene gang der skulle til for at skabe mig!

Jeg var langt fra planlagt. Min far ønskede at hvis hun skulle forsætte som hans kæreste havde hun bare at få en abort, han truede hende med bank og ydmygelser, hvis hun ikke gjorde som han sagde!

Min mor lyttede heldigvis ikke til ham, hun tog hendes ting en dag og tog tilbage til min morfar og her er jeg Jeg har ikke rigtig kontakt med min mor i dag, men jeg vil have mulighed for at takke hende for at hun ikke lyttede til min fars ønsker om at dræbe mig, men i stedet fødte hun mig da hun var 16 årig, selvom det var hårdt for hende. Og hun måtte lade mig blive passet af min morfar så hun kunne have et 14 timers arbejde på fabrik, for at have råd til mig og min morfar.

Min ofrede sin ungdom og fritid for mig, og hun er en rigtig god mor.

Men jeg fandt senere ud af at det er meget meget hårdere end jeg nogensinde kunne forestille mig. Fordi min mor som 29 årig pludselig skulle prøve at være ung igen. Og det tog hårdt på min søster og mig at skulle se vores mor ligge i seng døddrukken, med en fuldstændig fremmed mand. Sådan stod det til i 2 år, hvor jeg som 13 årig skulle være en mor for min egen lillesøster.

Jeg takker hende stadig for at have født og passet mig, men jeg kunne godt have undværet det tilbage slag det gav at have en ung mor, som mor!

Puha, det er da også en sørgelig historie  Det er jeg ked af at læse! Jeg forstår godt, du er glad for livet, og at din mor tog det valg  Det er jo igen, individuelle historier. Men er da ked af at det har været sådan

SSL skriver:

Puha, det er da også en sørgelig historie  Det er jeg ked af at læse! Jeg forstår godt, du er glad for livet, og at din mor tog det valg  Det er jo igen, individuelle historier. Men er da ked af at det har været sådan

Ja det er sørgerligt.

Men hvis alle uønskede børn kunne tale for dem selv, ville de nok også uanset hvad være taknemlig over at deres mor valgte at blive gravid eller få barnet uden faderens samtykke

Jeg er ihvertfald overlykkelig for min mors valg

Jacob&Kusuma skriver:

Ja det er sørgerligt.

Men hvis alle uønskede børn kunne tale for dem selv, ville de nok også uanset hvad være taknemlig over at deres mor valgte at blive gravid eller få barnet uden faderens samtykke

Jeg er ihvertfald overlykkelig for min mors valg

Ja, de ville da, fordi de har haft livet.. Men er man i uge 5 med en bebs, som ikke er ønsket af faren - så tror jeg, ikke jeg ville byde faren eller barnet det.. Så vile jeg nok tilsidesætte mit behov, og vente til den dag jeg havde manden i mit liv, og som ønskede det sammen med mig.. Eller, hvis mit biologiske ur tikkede - få en donor  Men ja, nu har jeg jo min dejlige kæreste, som ønsker et barn brændende sammen med mig, så jeg står nok heller ikke i den situatin foreløbig, så det er selvf. svært at sige med sikkerhed.. Det er bare mig der reflektere

Hejsa

Ved godt det er en "gammel" tråd, men emnet er virkelig interessant så har da lige lyst til at give mit besyv med

Altså jeg har aldrig stået i en situation, hvor jeg skulle vælge abort til eller fra, så det bliver ud fra hvad jeg tror jeg ville gøre.

Som udgangspunkt har jeg det som dig, at jeg ikke vil have et barn med en der ikke vil have det. Men lad os sige at jeg stod i den situation at jeg var blevet gravid, og jeg kunne mærke på mig selv, at det ville jeg ikke kunne gennemføre, altså en abort, ja så ville jeg i hvert fald lade det foregå på faderens præmisser.

Kunne aldrig i mit liv drømme om, at sige "vi var to til det, så du må bare tage din del". For hvis manden vitterligt ikke ønsker barnet, hvilken glæde får barnet og faderen for den sags skyld af at han bare skal tage sin del.

Og hvis jeg stod i den situation at jeg valgte at få barnet, så ville jeg ikke kræve børnepenge af ham... Jeg kan nemlig ikke se, hvorfor han skal betale til noget han ikke kunne gøre fra eller til med