Vælger barn, uden farens tilladelse? Hvorfor/hvorfor ikke?

Hej piger

Jeg har grublet lidt over at nogle kvinder, vælger at få et barn på trods af, at faren faktisk ikke ønsker at have barnet!

Jeg tænker personligt, meget dømmende - at dette kan være skide hamrende egoistisk!

MEN, jeg kunne da bestemt godt tænke mig, at hører om nogle situationer, hvor I har valgt/fravalgt et barn, pga. faderens manglende lyst, hvorfor har I valgt, som I har?

Jeg er meget dømmende, overfor dén situation, og det er på baggrund af min barndom og at jeg mistede min far til døden, 4 år gammel - og har lidt enormt af et svigt deraf, og først i mine teenager år, kom jeg over det!

Jeg hører/læser ofte om kvinder som siger "jeg var ikke på p-piller og dét vidste han", men er det en grund til at få et barn med én, som ikke ønsker? Er man i dén situation ikke ansvarlig til at sige, "Gummi, eller ingen sex!" ?

Er det barnet eller moren til barnet der lider mest under dette? JEG, mener jo selv at det er barnet!!  Og JEG synes det er rigtig øv!

Vi kan selvf. aldrig sige i vores nutid, at mor og far skal være sammen altid, i fremtiden - MEN, så mener jeg, at man vælger sin mand i nutiden, udfra at han kan agere en god, sund og fornuftig far i fremtiden.. Altså, han skal ikke kun levere sæden, men også være far  Det er i hvert fald også på dét grundlag, at jeg har valgt dén mand jeg har, at han er den perfekte kæreste og vil være den perfekte far

Undskyld det lange indlæg, håber det var I jeres interesse at læse det, og at I forstår pointen, og at det ikke er en løftet pegefinger, men et spørgsmål da jeg pt er uforstående over dét valg at vælge barn uden farens interesse? Og det er selvf. muligt at svare som anonym

God weekend til alle  Og jeg vil huske at pointere at dette IKKE er for at ramme nogen, men jeg ønsker at udvide min horisont og forstå idéen bag et valg for livet, som dette er?

Jeg har det som dig...forstår det ikke og forstår slet ikke når så mødrene brokker så efterfølgende over faderens manglende deltagelse i barnets liv..

Nå, men jeg har valgt et barn fra fordi min x ikke var klar, jeg mener som udgangspunkt at man skal være enige om noget så stort...

Jeg har ikke stået i situationen, så føler mig ikke ramt.

Men man slår et liv ihjel ved at vælge abort. Hvis dette liv er ønsket af moderen, så kan jeg slet ikke forstå at det skal tages, blot fordi faderen ikke vil være til stede.

Du har oplevet et svigt, men der findes også mennesker som ikke har kendt deres far og lever et godt liv.

Sådan lidt sat på spidsen, ville du så gerne have været en abort, hvis nu det havde været sådan at du fra fødslen ikke havde haft en far? Er svigtet så stort, at liver ikke er det værd?

Derimod syntes jeg at det er meget uansvarligt, hvis kvinden snyder sig til en graviditet

Marianne

www.stjerneleg.dk

Tjaaa...jeg ville nu aldrig fravælge et barn, hvis det nu var en smutter og alt ellers var okay, uanset om faderen så ville have det eller ej.
Ville du måske bryde dig om at du var blevet til en abort og ikke havde fået livet, uanset hvor meget du så ellers har savnet din far??

Det er vel nærmest diskussionen går på eller har jeg misforstået dit oplæg??
Men...var jeg bare ude på at blive gravid, så vilel jeg da helt sikkert vælge en donor og aldrig tricke en mand til at gøre mig gravid, og hvis jeg gjorde...så ville jeg da holde min mund med hvem der var faderen.
Men det er så min holdning.

Kærligst
Sussie

Eva. skriver:

Jeg har det som dig...forstår det ikke og forstår slet ikke når så mødrene brokker så efterfølgende over faderens manglende deltagelse i barnets liv..

Nå, men jeg har valgt et barn fra fordi min x ikke var klar, jeg mener som udgangspunkt at man skal være enige om noget så stort...

Det handler vel ikke om hvorvidt kvinderne prøver at presse faderen til at deltage, men hvorvidt de skal vælge abort, alene fordi faderen ikke ønsker barnet. Faderen kan jo lade være at have kontakt med barnet.

MarianneSonne skriver:

Det handler vel ikke om hvorvidt kvinderne prøver at presse faderen til at deltage, men hvorvidt de skal vælge abort, alene fordi faderen ikke ønsker barnet. Faderen kan jo lade være at have kontakt med barnet.

Jeg har godt nok læst om mange der synes det er for dårligt at manden ikke ønsker kontakt...hvordan kan det overraske..men prøv at læs det jeg skriver igen, tror bare du misforstod..

Eva. skriver:

Jeg har det som dig...forstår det ikke og forstår slet ikke når så mødrene brokker så efterfølgende over faderens manglende deltagelse i barnets liv..

Nå, men jeg har valgt et barn fra fordi min x ikke var klar, jeg mener som udgangspunkt at man skal være enige om noget så stort...

Dét kan jeg godt forstå du har valgt, og jeg er meget forstående overfor at det kan være en stor sorg at få en abort! Men jeg tænker mere på barnet, fremfor morens sorg.. Barnet der skal leve med en far der KUN gider fordi det er pligt, 60% af tiden  Rigtig øv..

Og så forstår jeg dem, som får børn med én de mente var egnet, som så viser sig for at være en røv - så forstår jeg, at man holder sit barn til sig og at man må leve med et barn der lider under svigt, og man som mor, gør hvad man kan for at trøste!  

Men er jo meget uforstående når det kommer til den klassiske, "han vidste jeg ikke var på noget", den synes jeg bare er et hit og rigtig egoistisk!  

SSL skriver:

Dét kan jeg godt forstå du har valgt, og jeg er meget forstående overfor at det kan være en stor sorg at få en abort! Men jeg tænker mere på barnet, fremfor morens sorg.. Barnet der skal leve med en far der KUN gider fordi det er pligt, 60% af tiden  Rigtig øv..

Og så forstår jeg dem, som får børn med én de mente var egnet, som så viser sig for at være en røv - så forstår jeg, at man holder sit barn til sig og at man må leve med et barn der lider under svigt, og man som mor, gør hvad man kan for at trøste!  

Men er jo meget uforstående når det kommer til den klassiske, "han vidste jeg ikke var på noget", den synes jeg bare er et hit og rigtig egoistisk!  

Ja, sådan har jeg det også,,,og med fare for at lyde kold og kynisk, så er aborten ikke noget jeg har fortrudt eller har det skidt med..fik jo de børn jeg ønskede senere...og med en mand der ville..

SussieThyssen skriver:

Tjaaa...jeg ville nu aldrig fravælge et barn, hvis det nu var en smutter og alt ellers var okay, uanset om faderen så ville have det eller ej.
Ville du måske bryde dig om at du var blevet til en abort og ikke havde fået livet, uanset hvor meget du så ellers har savnet din far??

Det er vel nærmest diskussionen går på eller har jeg misforstået dit oplæg??
Men...var jeg bare ude på at blive gravid, så vilel jeg da helt sikkert vælge en donor og aldrig tricke en mand til at gøre mig gravid, og hvis jeg gjorde...så ville jeg da holde min mund med hvem der var faderen.
Men det er så min holdning.

Kærligst
Sussie

 Kunne ikke havde skrevet det bedre!!

SussieThyssen skriver:

Tjaaa...jeg ville nu aldrig fravælge et barn, hvis det nu var en smutter og alt ellers var okay, uanset om faderen så ville have det eller ej.
Ville du måske bryde dig om at du var blevet til en abort og ikke havde fået livet, uanset hvor meget du så ellers har savnet din far??

Det er vel nærmest diskussionen går på eller har jeg misforstået dit oplæg??
Men...var jeg bare ude på at blive gravid, så vilel jeg da helt sikkert vælge en donor og aldrig tricke en mand til at gøre mig gravid, og hvis jeg gjorde...så ville jeg da holde min mund med hvem der var faderen.
Men det er så min holdning.

Kærligst
Sussie

Orv, det gik lidt hurtigt med svar i debatten  Det er jo kun dejligt  

Men nej, selvfølgelig ville jeg ikke bytte mit liv ud, for et andet, og nej - jeg ønsker ikke at have været en abort! Jeg har lært rigtig meget i livet, pga. de ting der har været imod mig.. MEN, jeg ville aldrig nogensinde vælge et barn, med en mand der var imod dette barn - ALDRIG ALDRIG ALDRIG! Og det er med dén begrundelse, at jeg med garanti kunne sige at barnet ville lide svigt, pga. det er et barn som er presset nedover hovedet på ham, og derfor er det ikke hans ønske, men en pligt han har fået.. Og jeg ville slet ikke ønske det, hvis han ville frasige sig alt fra barnet, så ville jeg 100 gange hellere vente med at få barnet, til dén dag jeg havde en mand der ville et barn 130% med mig, og at jeg vidste med god samvittighed at han valgte det af kærlighed, som jeg - som mor, ville vælge det barn med kærlighed og omsorg!

Så jeg ville få en abort, hvis ikke manden ville det.. Og jeg ville også gerne idag, sætte mit behov til side, for et barn - hvis min kæreste kom hjem og sagde "det er blevet for meget, kan vi vente med baby planerne", jeg ville ikke tøve et minut med at sige "JA"

Dejligt at I debattere med