Vælger barn, uden farens tilladelse? Hvorfor/hvorfor ikke?

MarianneSonne skriver:

Jeg har ikke stået i situationen, så føler mig ikke ramt.

Men man slår et liv ihjel ved at vælge abort. Hvis dette liv er ønsket af moderen, så kan jeg slet ikke forstå at det skal tages, blot fordi faderen ikke vil være til stede.

Du har oplevet et svigt, men der findes også mennesker som ikke har kendt deres far og lever et godt liv.

Sådan lidt sat på spidsen, ville du så gerne have været en abort, hvis nu det havde været sådan at du fra fødslen ikke havde haft en far? Er svigtet så stort, at liver ikke er det værd?

Derimod syntes jeg at det er meget uansvarligt, hvis kvinden snyder sig til en graviditet

Marianne

www.stjerneleg.dk

Jeg har lige svaret et nedenstående indlæg, som havde samme pointe og spørgsmål som dit

SSL skriver:

Dét kan jeg godt forstå du har valgt, og jeg er meget forstående overfor at det kan være en stor sorg at få en abort! Men jeg tænker mere på barnet, fremfor morens sorg.. Barnet der skal leve med en far der KUN gider fordi det er pligt, 60% af tiden  Rigtig øv..

Og så forstår jeg dem, som får børn med én de mente var egnet, som så viser sig for at være en røv - så forstår jeg, at man holder sit barn til sig og at man må leve med et barn der lider under svigt, og man som mor, gør hvad man kan for at trøste!  

Men er jo meget uforstående når det kommer til den klassiske, "han vidste jeg ikke var på noget", den synes jeg bare er et hit og rigtig egoistisk!  

Tjaaa...men helt ærligt...hvor dum er man lige, hvis man som mand dyrker sex uden kondom, vel vidende at kvinden godt kan blive gravid?? Hvis man altså ikke ønsker at få børn?
Som min gamle far altid sagde til sine elever (drengene):
- Kære venner, uanset hvad kvinden siger, så rører I ikke en kvinde uden kondom, med mindre I ønsker at få børn eller er sikre på at I ikke får reddet jer en kønssygdom.
Kloge ord fra en gammel gut, der var en højt elsket lærer lige til han var 74.

Angående det at en mand ikke vil have barnet og kvinden vil, jamen der er mænd jo helt og aldeles retsløse, og det er en af de få ting, jeg synes er forkert. For hvorfor skal han betale til noget han ikke ønsker i sit liv?
Kvinden kan til hver en tid få foretaget en abort, hvis HUN IKKE ønsker barnet og han gerne vil have det.
Lige for lige vil jeg sige.
Men igen...for mig er der kun meget få grunde til at en abort er acceptabel og en af dem er IKKE at faderen ikke vil have barnet.

Jeg kan så fortælle dig, at det ikke altid er lykken at have en far overhovedet, så i mange andre tilfælde, der vil andre nok sige til dig, at de har det modsat af dig, de ville ønske de ingen havde haft.

SSL skriver:

Orv, det gik lidt hurtigt med svar i debatten  Det er jo kun dejligt  

Men nej, selvfølgelig ville jeg ikke bytte mit liv ud, for et andet, og nej - jeg ønsker ikke at have været en abort! Jeg har lært rigtig meget i livet, pga. de ting der har været imod mig.. MEN, jeg ville aldrig nogensinde vælge et barn, med en mand der var imod dette barn - ALDRIG ALDRIG ALDRIG! Og det er med dén begrundelse, at jeg med garanti kunne sige at barnet ville lide svigt, pga. det er et barn som er presset nedover hovedet på ham, og derfor er det ikke hans ønske, men en pligt han har fået.. Og jeg ville slet ikke ønske det, hvis han ville frasige sig alt fra barnet, så ville jeg 100 gange hellere vente med at få barnet, til dén dag jeg havde en mand der ville et barn 130% med mig, og at jeg vidste med god samvittighed at han valgte det af kærlighed, som jeg - som mor, ville vælge det barn med kærlighed og omsorg!

Så jeg ville få en abort, hvis ikke manden ville det.. Og jeg ville også gerne idag, sætte mit behov til side, for et barn - hvis min kæreste kom hjem og sagde "det er blevet for meget, kan vi vente med baby planerne", jeg ville ikke tøve et minut med at sige "JA"

Dejligt at I debattere med

Jeg kan godt forstå og respektere dit synspunkt, og valget er jo dit.
Men jeg kan også sige at, hvis det kom dertil, så ville jeg lade far være far og få mit barn.
Jeg har trods alt levet som alenemor (blev alene med min datter, da hun var 4 mdr)
Hendes far var alkoholiker og han ville gerne være far, men var bestemt ikke egnet til det.
Men tanken om at min datter ikke skulle være blevet til, hvis nu situationen havde været en anden, og jeg ikke havde haft hende, gør ondt helt ned i maven på mig..tænk hvilket fantastisk menneske jeg så havde taget livet af??
Selve tanken er uudholdelig.
Og det er det, man skal gøre op med sig selv.
Det kan da godt være, at barnet vil savne en far, men det er der mange børn, der må gøre af den ene eller den anden årsag, men de lever fint med det alligevel.
Blot en tanke herfra i debatten

SussieThyssen skriver:

Tjaaa...men helt ærligt...hvor dum er man lige, hvis man som mand dyrker sex uden kondom, vel vidende at kvinden godt kan blive gravid?? Hvis man altså ikke ønsker at få børn?
Som min gamle far altid sagde til sine elever (drengene):
- Kære venner, uanset hvad kvinden siger, så rører I ikke en kvinde uden kondom, med mindre I ønsker at få børn eller er sikre på at I ikke får reddet jer en kønssygdom.
Kloge ord fra en gammel gut, der var en højt elsket lærer lige til han var 74.

Angående det at en mand ikke vil have barnet og kvinden vil, jamen der er mænd jo helt og aldeles retsløse, og det er en af de få ting, jeg synes er forkert. For hvorfor skal han betale til noget han ikke ønsker i sit liv?
Kvinden kan til hver en tid få foretaget en abort, hvis HUN IKKE ønsker barnet og han gerne vil have det.
Lige for lige vil jeg sige.
Men igen...for mig er der kun meget få grunde til at en abort er acceptabel og en af dem er IKKE at faderen ikke vil have barnet.

Jeg kan så fortælle dig, at det ikke altid er lykken at have en far overhovedet, så i mange andre tilfælde, der vil andre nok sige til dig, at de har det modsat af dig, de ville ønske de ingen havde haft.

Men kan vi så ikke også vende den om og sige, hvor dum er man hvis man som kvinde har sex med en mand, uden prævention - velvidende om at manden ikke ønsker et barn? Enten er man som kvinde enorm respektløs overfor manden, og får dette barn og jeg synes heller ikke en abort er en acceptabel præventionsmiddel, altså - han vil ikke, jeg får en abort, og man altså IKKE har været på prævention.. Puha, har svært ved at forklarer mig, og er bange for jeg ikke forklarer mig korrekt her.. Altså, man er to til en tango, og er vi som ligestillede mennesker ikke lige dumme, når vi ikke bruger prævention - ligemeget om det er manden eller kvinden der ønsker/ ikke ønsker dét barn der kan komme ud af det?

Og igen, mener jeg at et barn skal sættes i verden af enighed og kærlighed, så ja - bliver en kvinde gravid og manden ønsker dette barn - brændene, så skal det jo stadig vælges fra, fordi den ene forælder, netop ikke ønsker dens eksistens (selvf. gør de fleste, når først barnet er ude), men under graviditeten.. Jeg synes tit det ender med hovedpiner, både for moren som har valgt at være alene, men og så for faren - der faktisk slet ikke ønskede barnet.. Jeg synes man som to individer, er lige gode om at beskytte sig og tage en fælles beslutning.. Og ikke at kvinden tager beslutningen, fordi hun bærer barnet i maven!

Og JA, jeg VED der findes børn der ville trives bedre uden fædre.. Og jeg VED der findes MANGE børn der har været uønsket, og til dels stadig er det, og derfor lider under sit forhold til faren, og ville være bedre tjent uden en far.. Og det er slet ikke dér debatten ligger pt, det er kun det med at (fra)vælge et barn, i fællesskab  Men jeg vil da også sige, at jeg udemærket forstår din pointe, da jeg har en veninde, hvis søn - ville være bedre tjent uden farmand, desværre! Så jeg forstår godt pointen Men nu mener jeg to fornuftige mennesker, der sammen skal drage en besluting om at få/ikke få et hovsa-barn, og parterne er uenige

SSL skriver:

Men kan vi så ikke også vende den om og sige, hvor dum er man hvis man som kvinde har sex med en mand, uden prævention - velvidende om at manden ikke ønsker et barn? Enten er man som kvinde enorm respektløs overfor manden, og får dette barn og jeg synes heller ikke en abort er en acceptabel præventionsmiddel, altså - han vil ikke, jeg får en abort, og man altså IKKE har været på prævention.. Puha, har svært ved at forklarer mig, og er bange for jeg ikke forklarer mig korrekt her.. Altså, man er to til en tango, og er vi som ligestillede mennesker ikke lige dumme, når vi ikke bruger prævention - ligemeget om det er manden eller kvinden der ønsker/ ikke ønsker dét barn der kan komme ud af det?

Og igen, mener jeg at et barn skal sættes i verden af enighed og kærlighed, så ja - bliver en kvinde gravid og manden ønsker dette barn - brændene, så skal det jo stadig vælges fra, fordi den ene forælder, netop ikke ønsker dens eksistens (selvf. gør de fleste, når først barnet er ude), men under graviditeten.. Jeg synes tit det ender med hovedpiner, både for moren som har valgt at være alene, men og så for faren - der faktisk slet ikke ønskede barnet.. Jeg synes man som to individer, er lige gode om at beskytte sig og tage en fælles beslutning.. Og ikke at kvinden tager beslutningen, fordi hun bærer barnet i maven!

Og JA, jeg VED der findes børn der ville trives bedre uden fædre.. Og jeg VED der findes MANGE børn der har været uønsket, og til dels stadig er det, og derfor lider under sit forhold til faren, og ville være bedre tjent uden en far.. Og det er slet ikke dér debatten ligger pt, det er kun det med at (fra)vælge et barn, i fællesskab  Men jeg vil da også sige, at jeg udemærket forstår din pointe, da jeg har en veninde, hvis søn - ville være bedre tjent uden farmand, desværre! Så jeg forstår godt pointen Men nu mener jeg to fornuftige mennesker, der sammen skal drage en besluting om at få/ikke få et hovsa-barn, og parterne er uenige

 

Vi er fuldstændigt enige.
Men igen...det eneste der skiller os er, at jeg aldrig ville vælge en abort, hvis ellers jeg havde mulighed for at klare mig med barnet uden faderens hjælp.
Men ellers...helt enige

SussieThyssen skriver:

Jeg kan godt forstå og respektere dit synspunkt, og valget er jo dit.
Men jeg kan også sige at, hvis det kom dertil, så ville jeg lade far være far og få mit barn.
Jeg har trods alt levet som alenemor (blev alene med min datter, da hun var 4 mdr)
Hendes far var alkoholiker og han ville gerne være far, men var bestemt ikke egnet til det.
Men tanken om at min datter ikke skulle være blevet til, hvis nu situationen havde været en anden, og jeg ikke havde haft hende, gør ondt helt ned i maven på mig..tænk hvilket fantastisk menneske jeg så havde taget livet af??
Selve tanken er uudholdelig.
Og det er det, man skal gøre op med sig selv.
Det kan da godt være, at barnet vil savne en far, men det er der mange børn, der må gøre af den ene eller den anden årsag, men de lever fint med det alligevel.
Blot en tanke herfra i debatten

Og igen, så forstår jeg jo nemt dit argument om at vælge livet som alenemor, med så lille en pige - pga. den tilværelse faren har levet i! Så jeg forstår jo virkelig godt, de situationer  Og jeg er facineret hver gang, en kvinde vælger at tage kampen op som alenemor, fordi faren ikke kan agere far på ordentlig vis, og kun kan være far når han selv gider - og jeg synes det er flot når kvinder gør det!

Men, jeg ville ikke, som person - have nået at knytte et bånd, med et barn i mig, i fx. 6. uge, hvor det hele alligevel bare var tvivl for mig! Og på dét grundlag, ville jeg vælge fra, hvis manden ikke ønskede det

Men jeg forstår, man vælger at blive alene mor, af mange vigtige årsager og respektere det og under alene mødre, alt den hjælp de nu kan få

Eva. skriver:

Ja, sådan har jeg det også,,,og med fare for at lyde kold og kynisk, så er aborten ikke noget jeg har fortrudt eller har det skidt med..fik jo de børn jeg ønskede senere...og med en mand der ville..

Jeg forstår faktisk godt, at du ikke føler skyld  

Altså, jeg har aldrig prøvet at tage beslutningen om en abort, og måske er det derfor jeg også kan være lidt dømmende over dén beslutning.. Men, jeg har også altid beskyttet mig mere end nødvendigt, for ikke at ende i dén situation.. Og jeg var da også skruk for et år tilbage, men da var tiden ikke til det - men det er den nu  Og så er beslutningen taget udfra vi begge ønsker det, som dig og din forhenværende mand/kæreste, som er farmand

SussieThyssen skriver:

Vi er fuldstændigt enige.
Men igen...det eneste der skiller os er, at jeg aldrig ville vælge en abort, hvis ellers jeg havde mulighed for at klare mig med barnet uden faderens hjælp.
Men ellers...helt enige

Og dét skal der bestemt være plads til, og jeg takker for deltagelse i debatten, da jeg synes det er spændende at hører andre argumenter og årsager til at vælge til eller fra

Ja. Jeg vil endda uden at være ano godt stå inde for at jeg til hver en tid ville vælge barnet fremfor manden.
-og det er af den simple grund at jeg ikke synes at det er ok at slå noget ihjel, bare fordi enten mig eller ham ikke er i stand til at tage ansvar for egen handlinger.
Jeg kigger på min (uplanlagte) søn, som bare synes at verden er SÅ dejlig og kan ikke engang holde ud at tænke på at han SÅ nemt kunne ha´været frataget livet allerede inden det var begyndt. For det var godt nok en kamel der skulle sluges da jeg pludselig stod med 2 streger på testen.
Nu var vi osse enige om at beholde barnet, men havde vi ikke været det, havde jeg beholdt ham alligevel. Jeg ville så til gengæld overhovedet ikke prøve at presse ham ned over hovedet på farmand, hvis ikke han ønskede at deltage.

Og kunne jeg ikke beholde barnet af en eller anden årsag, ville jeg stadig hellere vælge bortadoption end abort, da der er så mange barnløse par i Danmark der ønsker sig et barn mere end noget andet.

Det kan godt være abort er et valg for nogen, men ikke et valg jeg kommer til at forstå, eller kan stå inde for på nogen måde.
-Med mindre det selvfølgelig er af helbredsmæssige årsager, men det er en helt anden snak.

Min "karma" magter det ikke

SSL skriver:

Og igen, så forstår jeg jo nemt dit argument om at vælge livet som alenemor, med så lille en pige - pga. den tilværelse faren har levet i! Så jeg forstår jo virkelig godt, de situationer  Og jeg er facineret hver gang, en kvinde vælger at tage kampen op som alenemor, fordi faren ikke kan agere far på ordentlig vis, og kun kan være far når han selv gider - og jeg synes det er flot når kvinder gør det!

Men, jeg ville ikke, som person - have nået at knytte et bånd, med et barn i mig, i fx. 6. uge, hvor det hele alligevel bare var tvivl for mig! Og på dét grundlag, ville jeg vælge fra, hvis manden ikke ønskede det

Men jeg forstår, man vælger at blive alene mor, af mange vigtige årsager og respektere det og under alene mødre, alt den hjælp de nu kan få

Hmm..nu kunne jeg jo være "skabsklog" (og det er jeg så også) og sige:
Vent du bare til du selv får verdens højeste ønske om at blive mor, og du så ser stregerne på testen og ved du har en lille spire i din mave.
Eller har mistet 3 inden du ved et mirakel endelig får nr 4.
Så vil livet nok være mere dyrebart fra første sekund.
Men igen...det er kun den der har skoen på, der ved hvor den trykker.
Du har dine erfaringer (klemte fødder i førnævnte sko) og jeg har mine, men så kan vi jo mødes på midten og blive enige om, at vi forstår hinanden