Ikke klar til vuggestue :(

Rosa skriver:

Puh, det ved jeg faktisk ikke... Jeg satsede på at I var klogere og mere erfarne 

Vi er faktisk en del sammen med andre børn, både på hans alder (ca. - de er lidt længere fremme måske) og lidt yngre børn/babyer, så det er ikke fordi han ikke ser andre børn, slet ikke. Han er bare ikke glad for al den råben og hvinen og møffen rundt 

He he....

næppe klogere

Ofte er der også mange børn samlet i en mødregruppe, og mødrene har travlt med også at få talt lidt voksen snak sammen.

Jeg tænkte 1 barn + Jonte, hvor der koncentreres om børnenes leg og udtryk.

Som en tidligere skrev. Sidder der en pædagog klar til at tage imod jer og Jonte. De ved at han lige skal køres ind. Og når i fortæller om hans forsigtighed og usikkerhed, og så afsætter de mere af og putter det ind i hverdagen. Jeg tænker at når I nu er i den situation, er I utrolig heldige, at I kan give ham en langsom  indkøring med korte dage. De yngste i en vuggestue afdeling er så små, at de er afhængige af en voksens nærvær og varme tilstedeværelse. De leger paralelle lege ved siden af den voksne. De lidt større vuggestuebørn leger sammen, og giver demed mere plads til de mindre !!

Rosa det skal nok gå.... I har tydeligvis fat i hvor jeres dreng er, og hvad han har brug for. Sådanne opmæksomme forældre, gør indkøringen meget nemmere !!

Hej Rosa.

Min datter har haft en periode hvor hun simpekthen stod stille i sin udviklig, hun snakkede kun med mig men ville ikke med andre. Dette skyldes nu nok at hun stoppede med og bruge ble da hun fyldte 2 år d. 23. Maj 2010.

Hun har altid været en pige man skulle tage og føle på først, hun har haft meget svært ved at være sammen med andre mennesker, især også hvis de larmer. Hun føler det er svært når hun ikke ved hvad folk forventer af hende osv osv. Jeg har arbejdet meget med hende, for at hun skal få det godt.. Altså gentage tingene.

I sal jo ned og besøge stedet og snakke med dem og derpå kan du jo fortælle hvordan du har det og hvordan han har det. Måske han vokser i sit ine jeg, sådan så han "bare" skal holdes til ilden.. I som forældre skal også føle det er noget godt inde i jeres hjerter, i skal ikke gøre det halvhjertet. Hvis det er, måske DP kan komme på tale? - Ved ikke om du har udelukket det før..

Men uhh det er svært, for de små poder skal jo have det super godt. MEN I kan ikke gøre det bedre som mor og far end det i gør..

Knsu Sofie

Øj øj Rosa, det kan jeg godt forståat du er nervøs/utryg over

Men som mange andre også skriver så er det godt, at du er så opmærksom på hvilken slags dreng han er og hans styrker og indsatsområder (jeg undlader meget bevidst at skrive svagheder ).Det er vigtigt at få videreformidlet den viden  I har til pædagogerne i institutionen så de har forståelse for hvad han har brug for. Og så forestiller jeg mig også, at det at du skal skrive speciale giver dig en vis frihed i at kunne planlægge din dag optimalt så han får kortere dage i de første måneder.

Så afsted med dig og ned og besøge institutionen med Jonte

 fra mig...der selv har begyndende ondt i maven over, at Runas start på institutionslivet rykker faretruende tættere på

mamalicious skriver:

He he....

næppe klogere

Ofte er der også mange børn samlet i en mødregruppe, og mødrene har travlt med også at få talt lidt voksen snak sammen.

Jeg tænkte 1 barn + Jonte, hvor der koncentreres om børnenes leg og udtryk.

 

Som en tidligere skrev. Sidder der en pædagog klar til at tage imod jer og Jonte. De ved at han lige skal køres ind. Og når i fortæller om hans forsigtighed og usikkerhed, og så afsætter de mere af og putter det ind i hverdagen. Jeg tænker at når I nu er i den situation, er I utrolig heldige, at I kan give ham en langsom  indkøring med korte dage. De yngste i en vuggestue afdeling er så små, at de er afhængige af en voksens nærvær og varme tilstedeværelse. De leger paralelle lege ved siden af den voksne. De lidt større vuggestuebørn leger sammen, og giver demed mere plads til de mindre !!

Rosa det skal nok gå.... I har tydeligvis fat i hvor jeres dreng er, og hvad han har brug for. Sådanne opmæksomme forældre, gør indkøringen meget nemmere !!

Tusind tak for svaret!!! Kloge ord og du har helt ret, jeg ved jo inderst inde godt hvordan han skal have det for at den indkøring blir en succes - men det er rart at høre fra jer med erfaring - igen maaange tak, jeg genlæser nok lige dit indlæg inden jeg går derned 

Og tak for 

DatterMalou skriver:

Hej Rosa.

Min datter har haft en periode hvor hun simpekthen stod stille i sin udviklig, hun snakkede kun med mig men ville ikke med andre. Dette skyldes nu nok at hun stoppede med og bruge ble da hun fyldte 2 år d. 23. Maj 2010.

Hun har altid været en pige man skulle tage og føle på først, hun har haft meget svært ved at være sammen med andre mennesker, især også hvis de larmer. Hun føler det er svært når hun ikke ved hvad folk forventer af hende osv osv. Jeg har arbejdet meget med hende, for at hun skal få det godt.. Altså gentage tingene.

I sal jo ned og besøge stedet og snakke med dem og derpå kan du jo fortælle hvordan du har det og hvordan han har det. Måske han vokser i sit ine jeg, sådan så han "bare" skal holdes til ilden.. I som forældre skal også føle det er noget godt inde i jeres hjerter, i skal ikke gøre det halvhjertet. Hvis det er, måske DP kan komme på tale? - Ved ikke om du har udelukket det før..

Men uhh det er svært, for de små poder skal jo have det super godt. MEN I kan ikke gøre det bedre som mor og far end det i gør..

Knsu Sofie

Det er på en måde rart at vide at andre har stået i lignene situationer og er kommet godt igennem. Det lyder bestemt ikke rart med din datter, men det lyder som om du har fat i de lange ende og kan give hende den tryghed kontra stimuli hun behøver for at komme godt videre 

Tak for svar og rigtig gode råd - jeg har skrevet at jeg/vi ikke har lyst til at vælge dagpleje, men hvis jeg ikke er tryg ved den institution når jeg har set den, så må vi jo tage det op til overvejelse igen...

dorthemus skriver:

Øj øj Rosa, det kan jeg godt forståat du er nervøs/utryg over

Men som mange andre også skriver så er det godt, at du er så opmærksom på hvilken slags dreng han er og hans styrker og indsatsområder (jeg undlader meget bevidst at skrive svagheder ).Det er vigtigt at få videreformidlet den viden  I har til pædagogerne i institutionen så de har forståelse for hvad han har brug for. Og så forestiller jeg mig også, at det at du skal skrive speciale giver dig en vis frihed i at kunne planlægge din dag optimalt så han får kortere dage i de første måneder.

Så afsted med dig og ned og besøge institutionen med Jonte

 fra mig...der selv har begyndende ondt i maven over, at Runas start på institutionslivet rykker faretruende tættere på

Yes - afsted med mig. Jeg håber de vil se mig i morgen. Har lige kigget på hjemmesiden og er ikke videre imponeret  Men billeder viser jo heller ikke alt... Synes bare at de andre børn ser så stooore ud, og min Jonte er så lillebitte 

Det jeg er allermest bange for er, hvis nu de andre unger er onde mod ham  Tænk hvis han kommer hjem med buler, blå mærker, bidemærker... USCH!!! Jeg bliver ked af det og rasende bare ved tanken! Jeg kom til at sige til Svenskefanden i telefonen at "hvis en enste af de snotunger RØRER min søn så BANKER jeg dem!!!"  Flot, psyko-mor!!!  Men detpiner mig bare at tænke på at der er så store børn som børnehavebørn - det var IKKE mit foretrukne valg, så kan madordningen være nok så økologisk! 

Rosa skriver:

Yes - afsted med mig. Jeg håber de vil se mig i morgen. Har lige kigget på hjemmesiden og er ikke videre imponeret  Men billeder viser jo heller ikke alt... Synes bare at de andre børn ser så stooore ud, og min Jonte er så lillebitte 

Det jeg er allermest bange for er, hvis nu de andre unger er onde mod ham  Tænk hvis han kommer hjem med buler, blå mærker, bidemærker... USCH!!! Jeg bliver ked af det og rasende bare ved tanken! Jeg kom til at sige til Svenskefanden i telefonen at "hvis en enste af de snotunger RØRER min søn så BANKER jeg dem!!!"  Flot, psyko-mor!!!  Men detpiner mig bare at tænke på at der er så store børn som børnehavebørn - det var IKKE mit foretrukne valg, så kan madordningen være nok så økologisk! 

He he ja det er også min største skræk...at Runa blir nevet og bidt  Håber jeg kan styre mig hvis (når) det sker. Runa er også kun 10 måneder når hun starter og det har jeg det så svært med for i mit hjerte mener jeg ikke at børn skal i institution før de er ihvertfald 1½ år

Håber I blir glade for stedet, få en god dialog med personalet fra starten og frem for alt vær ærlige omkring jeres forventninger og bekymringer

Ååhh søde, dine frygtelige tanker og forkræmte følelser er så berettigede.

Sådan havde jeg det også BEGGE GANGE, da det nærmede sig, og jeg skulle til "at give slip" på mine piger. Og jeg ville ellers have svoret, at alting helt sikkert ville være meget nemmere, når nu det var anden gang - men jeg tog fejl! Jeg havde LIGESÅ svært ved, at barn nr. 2 skulle vaccineres, og LIGESÅ svært ved, at hun skulle ud og passes, osv, som med barn nr. 1.

Jeg hører godt dig sige, at det vitterligt ikke handler om, at DU ikke er klar. Men at det er JONTE der ikke er klar. Og det er helt sikkert dig som hans mor, der er den der kender ham og ved allerbedst, hvad han er klar til, og hvad han ikke er klar til.

Og det ligger så dynt og instingtivt i os, at ville beskytte vores unger.

Men jeg må også sige, at de kære små virkelig kan overraske én, hvad de kan og ikke kan ....og ofte kan de meegt mere end vi tør tro. Vi ser det jo bare ikke, når vi ikke er der. Og når ikke VI er der, så slår de sig ofte (men jo langt fra altid) også lidt mere "løs", og er nødt til at turde prøve sig frem på egen hånd ....skabe tillid til andre voksne, og få sig en hverdag med nye udfordringer og oplevelser.

Og så er det rart at komme hjem til det trygge, velkendte igen.
Dér hvor man kan være sin mors lille skat.
For selvom det handler om børnene, så handler det overraksende meget også om forældrene, når ens børn skal til at overlades til andre, og skal til at have mulighed for at løsrives og skabe tillid og rellationer til andre.

Men jeg kan trøste dig med, at ligeså forfærdeligt som man har det INDEN de kommer afsted, ligeså lettet og glad vil man blive, når man mærker på sit barn, at de finder udfordring og glæde i den hverdag som vuggestuen kan tilføje i deres hverdag .....ting som man som mor bare ikke kan byde ind med. Og når man som forældre også bliver mere fortrolig med stedet og personalet (men barnets glæde er den aller største indikator) .... Så bliver det ens pusterum, som man lærer at værdsætte mere.

Jeg håber det er en god plads med søde børn og venlige voksne.
Og jeg håber at han får en god start, og I allesammen ender ud med, at blive rigtig KLAR til det, og glade for det.

Men al forandring tager tid og kan føles svær i starten.
Sender dig krammere 

/ Katrine.

Ååhh søde, dine frygtelige tanker og forkræmte følelser er så berettigede.

Sådan havde jeg det også BEGGE GANGE, da det nærmede sig, og jeg skulle til "at give slip" på mine piger. Og jeg ville ellers have svoret, at alting helt sikkert ville være meget nemmere, når nu det var anden gang - men jeg tog fejl! Jeg havde LIGESÅ svært ved, at barn nr. 2 skulle vaccineres, og LIGESÅ svært ved, at hun skulle ud og passes, osv, som med barn nr. 1.

Jeg hører godt dig sige, at det vitterligt ikke handler om, at DU ikke er klar. Men at det er JONTE der ikke er klar. Og det er helt sikkert dig som hans mor, der er den der kender ham og ved allerbedst, hvad han er klar til, og hvad han ikke er klar til.

Og det ligger så dynt og instingtivt i os, at ville beskytte vores unger.

Men jeg må også sige, at de kære små virkelig kan overraske én, hvad de kan og ikke kan ....og ofte kan de meegt mere end vi tør tro. Vi ser det jo bare ikke, når vi ikke er der. Og når ikke VI er der, så slår de sig ofte (men jo langt fra altid) også lidt mere "løs", og er nødt til at turde prøve sig frem på egen hånd ....skabe tillid til andre voksne, og få sig en hverdag med nye udfordringer og oplevelser.

Og så er det rart at komme hjem til det trygge, velkendte igen.
Dér hvor man kan være sin mors lille skat.
For selvom det handler om børnene, så handler det overraksende meget også om forældrene, når ens børn skal til at overlades til andre, og skal til at have mulighed for at løsrives og skabe tillid og rellationer til andre.

Men jeg kan trøste dig med, at ligeså forfærdeligt som man har det INDEN de kommer afsted, ligeså lettet og glad vil man blive, når man mærker på sit barn, at de finder udfordring og glæde i den hverdag som vuggestuen kan tilføje i deres hverdag .....ting som man som mor bare ikke kan byde ind med. Og når man som forældre også bliver mere fortrolig med stedet og personalet (men barnets glæde er den aller største indikator) .... Så bliver det ens pusterum, som man lærer at værdsætte mere.

Jeg håber det er en god plads med søde børn og venlige voksne.
Og jeg håber at han får en god start, og I allesammen ender ud med, at blive rigtig KLAR til det, og glade for det.

Men al forandring tager tid og kan føles svær i starten.
Sender dig krammere 

/ Katrine.

Åhh, TUSIND tak for svaret  - LIGE hvad jeg havde brug for at vågne op til!!!

Jeg er helt sikker på at du har ret i at de små er mere robuste end vi går og tror, og dit kloge svar er hermed føjet til min "genlæs med jævne mellemrum inden 17.februar"-liste  Jeg håber på at jeg må få lov til at kigge forbi derhenne i dag og så blive positivt overrasket...  Jeg skal nok lige komme med en uddate derefter.

Men igen - tusind tak for svaret! Godt at der findes nogen som har været møllen igennem (TO gange!) som kan berolige og dele erfaringer, det er guld værd! 

Jeg forstår dig fuldt ud - min datter er godt nok næsten 9½ måned, men synes heller ikke hun er klar til institution endnu. Synes stadig hun er så lille! Vi bor i Kbh's kommune, så der er (på sin vis heldigvis) lange udsigter til vi får en plads til hende.

Er det ikke muligt, at du istedet kan få en dagplejeplads til ham? Det er måske lidt bedre for ham med færre børn og lidt mere rolige og strukturede forhold. Og ellers, kan jeres økonomi så bære at I betaler for pladsen, men venter en måneds tid med at lade ham starte - måske bruger det som legestue (hvis I får lov af pædagogerne) et par timer nogle dage hver uge, så han stille og roligt kan vænne sig lidt til det?