I dag så jeg så at der er kommet brev. Åååh, det pokkers brev...
Ordlyden var klar: Jonte har fået tildelt vuggestueplads pr. 17.februar i en integreret institution tæt på hvor vi bor.
Jeg har selv ringet til pladsanvisningen og rykket for at vi ikke skulle gå helt til marts uden plads, for jeg SKAL tilbage på studiet og skrive mit speciale færdigt, hvilket jeg KUN har frem til juni til at gøre. Derfor skal han i institution. 3 måneder er lige i underkanten, så better sooner than later.
Problemet er bare det at HAN ER IKKE KLAR!!! Sådan er det altså....
Og jeg lover jer, det handler ikke om at JEG ikke er klar, for jeg har faktisk glædet mig til at komme i gang igen. Nej, det handler om at min lille dreng har haft en hård start på livet - kolik, 2 måneder med øreproblemer og forkølelse... Han har ikke haft mange måneder i sit 8 mdr gamle liv som ikke har været præget af sygdom og knas med det ene og det andet. Og resultatet er at jeg har en dreng som er kisteglad (endelig) til daglig, i selskab med voksne. Den sidste uge har jeg set sider hos Jonte som jeg ikke har set før - han charmer og griner og pludrer og er bare en fest at være sammen med! Det er vidunderligt endelig at have en rigtig glad dreng i huset!!!
Men sammen med andre børn og babyer, f.eks. dem i mødregruppen er han virkelig skrøbelig. Han reagerer med at blive meget usikker, trække sig væk, og hvis de rører ved ham eller pludrer for højt så bliver han så forskrækket at han begynder at græde og vil op. Somme tider græder han selvom han sidder hos mig, hvis en af de andre krudtugler hviner eller græder. Det er meget tydeligt at andre børn skræmmer ham. De andre unger i MG'en møver sig rundt, stjæler legetøj fra hinanden og er glade og upåvirkede af at de andre skubber lidt eller piller ved deres hår, hænder eller tøj, men ikke Jonte. Han reagerer med det samme og bliver forskrækket.
Jeg er SÅ bange for at al hans glæde og gåpåmod som har været så længe undervejs pludselig skal forsvinde, for det har man så tit hørt om. Jeg er HAMRENDES bange for at han skal blive tromlet ned af de andre børn, bidt, kravlet på, slået osv. især når der også er børnehavebørn i institutionen (havde egentlig kun ønsket rene vuggere, men der kunne vi først få plads aaalt for sent)...
Hvad filan skal jeg lige stille op? Jeg har det faktisk rigtig skidt i maven her til aften, og Svenskefanden er afsted til på søndag... Æv altså!!! Hvis jeg var tudetypen så ville jeg vræle lige nu, for jeg synes det er rædderligt at vide at om en måneds tid så skal han afsted, hvad enten jeg vil det eller ej. 
Puha... ÆV!!!
Rosa
