Hvad er vigtigst når man finder en ny partner?

N&J skriver:

Det vil jeg give dig ret i, det er enorm vigtig når man har et barn, også at han er villig til at gå ind i den rolle det vil være på sigt at være "faderen" huset, mit skræksenarie er nok hvis jeg finder en mand, får et barn mere og han elsker sit biologiske højere end mit..

Ja, den har jeg også hørt andre have, med at man kan være nervøs for at hvis man har et barn og finder en ny mand og får barn med ham, og han så vil elske hans biologiske barn højere Jeg har altid været alene med min datter, og er nu gravid igen stadig alene, jeg går ikke specielt meget op i at få en kæreste, jeg er gået mere op i at jeg gerne vil have børn, så det har jeg gjort

N&J skriver:

Tillykke med dagen.. 

 

Det er rigtig vigtigt at man kan være sig selv.. hvis man først skal være en anden for at være sammen med "den rigtige", så holder det jo aldrig.. det syntes jeg også lidt kommer med alderen, man hviler mere i sig selv og ved hvem man er

ja, det er jeg helt enig med dig i, man gider simpelthen ikke skulle prøve så hårdt når man når en vis alder...eller jeg gjorde ikke i hvert fald det var sådan lidt "take it or leave it" mentalitet.

Shibby skriver:

Jeg har foreksempel anderkendene ord som hovedsprog. Det betyder at jeg viser kærlighed ved at bruge ord,-meen det betyder også at jeg primært fatter kærlighed via ord!

Min kæreste har tjenester som hovedsprog. Det betyder han han viser kærlighed ved at gøre praktiske ting som at hole hjemmt rent,gå ned med skraldet,lave kaffe,handle,sætter hylder op ect,-meen det betyder også at han så fatter kærlighed via tjenester!

Ergo skal jeg yde tjenester for at vise jeg imødekommer ham,og han skal bruge ord for at imødekomme mig. Det er skidesvært hvis man taler hvert sit kærlighedssprog.

Men kender man det først kan man bruge det ved alle mennesker. Man lære af aflæse deres kærlighedssprog hvilket er en meget vigtig fordel at have!

Hvis jeg blev single nu og skulle på en date om et 1år eller lign,så ville jeg i løbet af kort tid vide hvilket kærlighedssprog min date havde,og derved vide hvorvidt vi ville komme overens eller ej,hvordan jeg skulle glæde ham og hvad der ikke ville have effekt på ham ,hvad der ville osv..

Det er skidesmart! Nok den fedeste ting jeg lærte i 2010..!

Okey, det har jeg aldrig hørt om, dvs en mere psykologisk tilgang under mit studie, men ikke præcis ordet kærlighedssprog, men det lyder da som en interessant teori, men er det ikke ofte sådan at kvinder tænder på ord, mens mænd vil have handling/berøringer osv.. den lille store forskel.. 

ønskebarn74 skriver:

Ved mig er det vigtigste dyb passion... Denne totalt dybe kærlighed.. Og da vi begge vil have børn er vores syn på opdragelse vigtigt... Og at vi bestemt ikke er ens... Elsker spillet der er imellem min mand og jeg... Vi suplerer hinanden... Vi har skærmysler som alle andet... Men min mand er jo også vild med mig når jeg er rassende... For nøj hvor er jeg bare lækker med lynende øjne mener han... ... Og så at vi kan tale sammen når det gælder... Behøver ikke være om alt, for hvad har man veninder til... Og så sex... Passioneret sex... Elsker min mand højere end nogensinde... Og vi har 12 år på bagen og er stadig lige så forelskede som i starten... Han er ikke romantisk selv... Men da han vil gøre ufatteligt meget for at gøre mig glad og jeg er, gør han noget ud af det...

Det er også det jeg håber på vil komme med tiden, at man stadig er forelsket og passioneret omkring hinanden, selv når der er gået mange år, men der har jeg heldigvis et godt eksempel i mine forældre.. de tror nogen gange de er teenager igen.. og ja egentlig så gør det mig glad at de stadig har det sådan med hinanden.. 

N&J skriver:

Hehe ja, I er da godt nok forskellige, måske skal spørgmålet være når man møder en mand; "det er helt okey hvis du ikke har de samme interesser som mig, så længe du gider at høre på min nørdede snak om geografiske og samfundsfaglige nørklerier.." 

Gør I det? At han måske kommer med en ny sang du lige skal høre eller at du glædeligt deler hvad du præsterede sportsmæssigt, tænker mere på at det er vel det der skal til, hvis man er meget forskellige, man acceptere og respektere hinandens ting, og lytter på det der optager den anden, også selvom det ikke interessere end.. 

 

Har godt nok tit hørt på Nikitas far der glædeligt fortalte om en eller anden programeringsmulighed for hvad de så ville kunne bruge det til, og ja det interesserede mig ikke synderligt, men jeg kunne bare se hvor glad og entusiastisk han blev når han fortalte.. hehe det var bare ikke altid jeg kunne følge helt med når han talte fagsprog om diverse komponenter.. 

Han er ikke overdrevet interesseret i sport, men når jeg ser en fodbold kamp elelr håndbold kamp i fjernsynet så siger han heller ikke noget til det.. Og hans historie er mest når vi er på ferie og se bunker og sådan ting, der er han noget mere interesseret end jeg er i det.. Men vi gør bare ting der er interessante for hinanden så det ikke kun er den ene der bestemmer. Lige med hans musik der er jeg oftes helt enig med ham, meeen det sker at jeg i en fart får skiftet nummer. og inden vi fik vores søn var jeg tit med på hans stort job med halbal og sådan.. Nu spiller han mest på et diskotek i Odense og så små private jobs..

He he tror heller ikke sådan program ting ville interessere mig ret meget, men hvad gør man ikke for at gøre andre glade.. Tror måske jeg ville sidde og nikke og ikke ane om jeg nikker til det rigtige eller kunne genfortælle det igen...

sarahb skriver:

Uha hvorfor passer vi så godt sammen.

Jeg tro vi passer godt sammen fordi vi er så modsat hinanden på mange områder og stadig meget ens.
Han er meget rolig og tager tingene stille og roligt og gider ikke stresse over noget. Så er han Meget blid og følsom.
Jeg vil have tingene ordnet ASAP og stresser GERNE over alt muligt. Så får han mig til at falde ned, jeg er meget følsom men er også meget stædig ogkan dælme godt fare i det røde felt. Men det gør han ikke så lukker han af og vil ikke have vi skal skændes og så bliver han ked. Ikke at vi ikke skændes men han vælger sine kampe.

Jeg elsker at gøre ting for ham og han elsker at gøre ting for mig. Vi elsker at varte hinanden op og overraske hinanden. Og det er en ting vi synes er mega vigtig. Vi er stadig forelsket til trods for vi har været sammen i 8 1/2 år. Han elsker når jeg gør noget ud af mig selv og er super god til at give komplimenter, og ja hvilken kvinde elsker ikke det. Og jeg elsker at han er en MAND, at han passer på mig, elsker at få serveret sin mad og pakket sin madpakke. Han klær sig pænt og går op i hvordan han ser ud. Og så er han rigtig god til at værdsætte mig og fortælle hvor glad han er for mig og det at jeg har sat 2 børn i verden til os.
Ja han er jo bare VIDUNDERLIG.. Ihhh hvor jeg elsker ham...

Ej hvor fedt i NV så er man også tæt på altting.. Og der er ikke langt til noget som helst.. Det kunne da være vi lige skulle støde ind i hinaden en dag. Tage en frokost inde i byen eller noget.

Jeg tror nårman møder den "eneste ene" Så ved man det måske ikke altid, men det kommer gradvist, det gjorde det her. Jo mere jeg viste om ham jo mere forelsket og jo mere ville jeg ham bare.
Tror den rigtige er en man ikke skal spille komedie for, og ikke skulle behøve spille kostbar for at tiltrække. Man skal ikke igennem med dem kamp det er at bevare interessen og med ikke at virke desperat. Det tror jeg virkelig ikke man skal igennem når det er den rigtige.

Hvor var det fantastisk dejligt at læse Sarah..  ja det er vist den helt rigtige mand du har fundet dig der..

Tror faktisk du har ret i at når det er den rigtige så skal man ikke kæmpe, og som Trine skrev så kan man være sig selv.. det giver mig da et håb om at det nok skal ske engang.. forhåbentlig om ikke alt for lang tid.. 

Jeg er helt sikker med på det med frokost engang, det kunne da være rigtig hyggeligt, så lad os da finde ud af noget, har også ret god tid lige pt, da jeg ikke har så mange undervisningstimer.. 

N&J skriver:

Hvor var det fantastisk dejligt at læse Sarah..  ja det er vist den helt rigtige mand du har fundet dig der..

Tror faktisk du har ret i at når det er den rigtige så skal man ikke kæmpe, og som Trine skrev så kan man være sig selv.. det giver mig da et håb om at det nok skal ske engang.. forhåbentlig om ikke alt for lang tid.. 

 

Jeg er helt sikker med på det med frokost engang, det kunne da være rigtig hyggeligt, så lad os da finde ud af noget, har også ret god tid lige pt, da jeg ikke har så mange undervisningstimer.. 

victoria2008 skriver:

Ja, den har jeg også hørt andre have, med at man kan være nervøs for at hvis man har et barn og finder en ny mand og får barn med ham, og han så vil elske hans biologiske barn højere Jeg har altid været alene med min datter, og er nu gravid igen stadig alene, jeg går ikke specielt meget op i at få en kæreste, jeg er gået mere op i at jeg gerne vil have børn, så det har jeg gjort

Hehe, jamen så kan han jo også få hele færdigpakken hvis han skulle dukke op.. hvor ser din datter bare dejlig ud.. 

Jeg vil gerne have en mand, ikke lige nu, men gerne inden min datter bliver alt for gammel, mest fordi jeg gerne vil have en at dele alle glæderne med.. en der sammen med mig kan blive ligeså varm indeni når hun opdager en sommerfugl eller toget på stationen og bare af begejstring hopper op og ned.. det vil jeg gerne dele med en anden.. 

Tjuhl skriver:

ja, det er jeg helt enig med dig i, man gider simpelthen ikke skulle prøve så hårdt når man når en vis alder...eller jeg gjorde ikke i hvert fald det var sådan lidt "take it or leave it" mentalitet.

Mette 27 skriver:

Han er ikke overdrevet interesseret i sport, men når jeg ser en fodbold kamp elelr håndbold kamp i fjernsynet så siger han heller ikke noget til det.. Og hans historie er mest når vi er på ferie og se bunker og sådan ting, der er han noget mere interesseret end jeg er i det.. Men vi gør bare ting der er interessante for hinanden så det ikke kun er den ene der bestemmer. Lige med hans musik der er jeg oftes helt enig med ham, meeen det sker at jeg i en fart får skiftet nummer. og inden vi fik vores søn var jeg tit med på hans stort job med halbal og sådan.. Nu spiller han mest på et diskotek i Odense og så små private jobs..

He he tror heller ikke sådan program ting ville interessere mig ret meget, men hvad gør man ikke for at gøre andre glade.. Tror måske jeg ville sidde og nikke og ikke ane om jeg nikker til det rigtige eller kunne genfortælle det igen...

Man tager vel bare automatisk del i hinandens interesser, men selvfølgelig skal de være fra begge parter..'

Heldigvis vidste jeg lidt om det inden.. men ellers havde jeg nok siddet og nikket og tænkt hov, var det nu her jeg skulle være enig..