Hvad er vigtigst når man finder en ny partner?

Vi var rigtig gode venner, da vi fandt sammen - nu er der snart gået 10 år, og vores kærlighed vokser bare for hver dag

Det letteste ville være hvis i talte det samme kærlighedssprog!

tinasmor skriver:

Jeg tror faktisk det med at være ordens og rode menneske kan være rigtig vigtigt. Jeg har en veninde som er totalt ordenmenneske, og jeg har flere gange set hendes forhold forlise fordi hun nærmest ender med at være "mor" for sine kæreste. Dvs. bliver irreteret når han ikke har støvsuget på "sin dag" osv. og helt ærligt, jeg kunne heller ikke leve med en hvor man ikke måtte sætte sin brugte skål i 3 min. på bordet uden man fik "skæld ud" over det (minder mig om da jeg boede hjemme )

Men fællges interesser synes jeg slet ikke er vigtigt. Det kan jo være man kan finde noget fælles undervejes ellers synes jeg heller ikke det gør noget af den ene f.eks spiller fodbold et par gange om ugen mens den anden går til Pilates osv.

Jeg synes det er vigtigt, at man har samme normer for livet. Dvs for mig, at man er trofast, at man giver klar beskred hvis noget i forholdet ikke fungerer så den anden har mulighed for at ændre noget så man ikke bare en dag smutter fordi man NU har fået nok, at man begge har respekt for hinanden og andre folks forskelligheder, at man har de samme værdier i forhold til de børn man får (f.eks om de skal være velopdragne, om der skal være hårde grænser eller ingen grænser, om hvordan de skal være overfor andre) osv.

uha det havde jeg heller ikke kunne håndtere.. tror også jeg ville blive bims af en mand der ville støvsuge flere gange dagligt.. 

Men er det ikke sådan noget man først finder ud af når man er flyttet sammen???

De samme normer, jeg ved ikke om jeg er enig om at nødvendigvis behøver at have ens normer, så meget som at man er nødt til at udvikle ens normer netop omkring børneopdragelse, hvordan man er i et parforhold osv. Kommer selv fra en familie hvor mine forældre ikke kunne have haft mere forskellige normer da de gik ind i forholdet, men de udviklede sig løbende til at blive mere ens, de har dog begge altid vægtet familielivet højst, og det tror jeg har været altafgørende for at de har holdt tros deres enorme forskelle.. 

Tjuhl skriver:

wow, tjeklister I har!!

det der gjorde at jeg forelskede mig i Søren var, at jeg fra dag 1 var helt mig selv hele tiden med ham. og ja, så spiller alt det ind med samme politiske holdning osv osv i den sammenhæng, men det var ikke noget vi havde gennemgået, da jeg hev ham med hjem fra Louise's for 5 år siden (idag, by the way )

Tillykke med dagen.. 

 

Det er rigtig vigtigt at man kan være sig selv.. hvis man først skal være en anden for at være sammen med "den rigtige", så holder det jo aldrig.. det syntes jeg også lidt kommer med alderen, man hviler mere i sig selv og ved hvem man er

Mette 27 skriver:

Her hos os, har vi absolut ikke samme politiske holdninger, er så langt fra hinanden som man kan være, men vi respektere også at vi ikke har det og diskuterer det heller ikke. Vi har godt nok samme uddannelse men min mand er butikschef i en toys og jeg er salgsassistent i Føtex. Før var jeg lagerassistent elskede mit job men firmaet gik konkurs efter 105 år 

Vi har heller ikke helt samme interesse, jeg kan godt lide sport hvilket han bare ikke kan lide,  og så musik.

Min mand er DJ i weekenderne og så kan han godt lide lidt historie hvilket jeg ikke kan lide ret meget af. Vi kan dog begge godt lide at se en masse når vi de to gange om året lejer sommerhus rundt om i Danmark. Vi elsker også begge at rejse sydpå. Boligindret er vi enige langt hen ad vejen men ikke med små nips ting. Det der er vigtigst for mig i et forhold er at man giver plads til hinanden, og respektere hinanden, det nytter ikke noget jeg kun tager imod men ikke giver og omvendt. man må begge give sig engang imellem. skulle vi gå fra hinanden og jeg fandt en anden skulle denne mand heller ikke være præsis som mig men han skulle kunne acceptere mine børn og mig.... Men håber ikke det nogen sinde sker, imorgen har vi 9 års dag så vi har da lært at leve med hinanden... 

Hehe ja, I er da godt nok forskellige, måske skal spørgmålet være når man møder en mand; "det er helt okey hvis du ikke har de samme interesser som mig, så længe du gider at høre på min nørdede snak om geografiske og samfundsfaglige nørklerier.." 

Gør I det? At han måske kommer med en ny sang du lige skal høre eller at du glædeligt deler hvad du præsterede sportsmæssigt, tænker mere på at det er vel det der skal til, hvis man er meget forskellige, man acceptere og respektere hinandens ting, og lytter på det der optager den anden, også selvom det ikke interessere end.. 

 

Har godt nok tit hørt på Nikitas far der glædeligt fortalte om en eller anden programeringsmulighed for hvad de så ville kunne bruge det til, og ja det interesserede mig ikke synderligt, men jeg kunne bare se hvor glad og entusiastisk han blev når han fortalte.. hehe det var bare ikke altid jeg kunne følge helt med når han talte fagsprog om diverse komponenter.. 

Rockertand skriver:

Vi var rigtig gode venner, da vi fandt sammen - nu er der snart gået 10 år, og vores kærlighed vokser bare for hver dag

Det er der faktisk rigtig mange der siger at man skal, være rigtig gode venner først, men jeg har aldrig haft en kæreste som jeg ikke var tiltrukket af med det samme.. hihi  men man bliver jo hinandens bedste venner (forhåbentlig), men har man stadig brug for den gode veninde eller er det nok med manden selv efter mange år??

Shibby skriver:

Det letteste ville være hvis i talte det samme kærlighedssprog!

Okey den bliver du nødt til at forklare for mig, samme kærlighedssprog? for mine associationer er vist ikke helt rigtige.. 

N&J skriver:

Okey den bliver du nødt til at forklare for mig, samme kærlighedssprog? for mine associationer er vist ikke helt rigtige.. 

Jeg har foreksempel anderkendene ord som hovedsprog. Det betyder at jeg viser kærlighed ved at bruge ord,-meen det betyder også at jeg primært fatter kærlighed via ord!

Min kæreste har tjenester som hovedsprog. Det betyder han han viser kærlighed ved at gøre praktiske ting som at hole hjemmt rent,gå ned med skraldet,lave kaffe,handle,sætter hylder op ect,-meen det betyder også at han så fatter kærlighed via tjenester!

Ergo skal jeg yde tjenester for at vise jeg imødekommer ham,og han skal bruge ord for at imødekomme mig. Det er skidesvært hvis man taler hvert sit kærlighedssprog.

Men kender man det først kan man bruge det ved alle mennesker. Man lære af aflæse deres kærlighedssprog hvilket er en meget vigtig fordel at have!

Hvis jeg blev single nu og skulle på en date om et 1år eller lign,så ville jeg i løbet af kort tid vide hvilket kærlighedssprog min date havde,og derved vide hvorvidt vi ville komme overens eller ej,hvordan jeg skulle glæde ham og hvad der ikke ville have effekt på ham ,hvad der ville osv..

Det er skidesmart! Nok den fedeste ting jeg lærte i 2010..!

N&J skriver:

Lidt halvinspirret af en anden tråd, og grundet min egen single status kunne jeg godt tænke mig at høre fra jer..

Hvad mener I er det vigtigste når man skal finde ud af om den nye flamme kunne være den rigtige? Og her tænker jeg ikke på at ærlighed er det vigtigste i et forhold, men de mere praktiske ting for at forholde kan holde til at flytte sammen, få børn og holde i længden, selvfølgelig er kærlighed det vigtigste, men det betyder jo ikke at forholdet holder, så hvad skal der til?

- at man har ens interesser?

- begge er ordensmennesker?

- nogenlunde ligeligt professionsgrundlag?

- eller noget helt andet?? 

Ved mig er det vigtigste dyb passion... Denne totalt dybe kærlighed.. Og da vi begge vil have børn er vores syn på opdragelse vigtigt... Og at vi bestemt ikke er ens... Elsker spillet der er imellem min mand og jeg... Vi suplerer hinanden... Vi har skærmysler som alle andet... Men min mand er jo også vild med mig når jeg er rassende... For nøj hvor er jeg bare lækker med lynende øjne mener han... ... Og så at vi kan tale sammen når det gælder... Behøver ikke være om alt, for hvad har man veninder til... Og så sex... Passioneret sex... Elsker min mand højere end nogensinde... Og vi har 12 år på bagen og er stadig lige så forelskede som i starten... Han er ikke romantisk selv... Men da han vil gøre ufatteligt meget for at gøre mig glad og jeg er, gør han noget ud af det...

N&J skriver:

Vil give dig ret Sarah, sådan har jeg det også, det er heller ikke så vigtigt for mig, og selvfølgelig skal der være kemi til stede, men hvad tror du der har gjort at dig og Omar passer så godt sammen, og formentlig skal leve resten af jeres liv sammen? tænker meget over om det jeg har som ideal for at et forhold kan holde om det egentlig er nok, om jeg er lidt for naiv og stadig vil have den der "fejret lidt benene væk under en" følelse, som jeg fik med Tue, jeg vil sku også gerne have mig en mand engang..  hihihi

 

Jamen det går godt, vi er lige kommet tilbage fra juleferie i Esbjerg, og Nikita er startet i vuggestuen igen, vi fik en lejlighed ude i nv, i et rigtig hyggeligt lille område faktisk meget tæt på bispebjerg hospital. Hvordan går det med dig og den nyeste lille guldklump... han er simpelthen så dejlig på de billeder og Isaac ser bare ud som den stolteste storebror.. 

Uha hvorfor passer vi så godt sammen.

Jeg tro vi passer godt sammen fordi vi er så modsat hinanden på mange områder og stadig meget ens.
Han er meget rolig og tager tingene stille og roligt og gider ikke stresse over noget. Så er han Meget blid og følsom.
Jeg vil have tingene ordnet ASAP og stresser GERNE over alt muligt. Så får han mig til at falde ned, jeg er meget følsom men er også meget stædig ogkan dælme godt fare i det røde felt. Men det gør han ikke så lukker han af og vil ikke have vi skal skændes og så bliver han ked. Ikke at vi ikke skændes men han vælger sine kampe.

Jeg elsker at gøre ting for ham og han elsker at gøre ting for mig. Vi elsker at varte hinanden op og overraske hinanden. Og det er en ting vi synes er mega vigtig. Vi er stadig forelsket til trods for vi har været sammen i 8 1/2 år. Han elsker når jeg gør noget ud af mig selv og er super god til at give komplimenter, og ja hvilken kvinde elsker ikke det. Og jeg elsker at han er en MAND, at han passer på mig, elsker at få serveret sin mad og pakket sin madpakke. Han klær sig pænt og går op i hvordan han ser ud. Og så er han rigtig god til at værdsætte mig og fortælle hvor glad han er for mig og det at jeg har sat 2 børn i verden til os.
Ja han er jo bare VIDUNDERLIG.. Ihhh hvor jeg elsker ham...

Ej hvor fedt i NV så er man også tæt på altting.. Og der er ikke langt til noget som helst.. Det kunne da være vi lige skulle støde ind i hinaden en dag. Tage en frokost inde i byen eller noget.

Jeg tror nårman møder den "eneste ene" Så ved man det måske ikke altid, men det kommer gradvist, det gjorde det her. Jo mere jeg viste om ham jo mere forelsket og jo mere ville jeg ham bare.
Tror den rigtige er en man ikke skal spille komedie for, og ikke skulle behøve spille kostbar for at tiltrække. Man skal ikke igennem med dem kamp det er at bevare interessen og med ikke at virke desperat. Det tror jeg virkelig ikke man skal igennem når det er den rigtige.