LouiseVous skriver:
Hejsa skønne Piger
Jeg kan ikke finde en gr for enlige, men kun selvvalgt mor, og der synes jeg ikke det hører under..
Men jeg er som mange nok ved alene, og det vil sige at min datter ikke en gang ved hvem hendes bio far er.
Jeg er under uddannelse, og på det sidste er det kørt meget op og ned med overskudet pga økonomien er så stram og skolen der også ska passes. Jeg er på 24/7 - og der nyder jeg, men desværre går det pengeskidt rigtig meget på..
Så nu er rigtig mange begyndt at spørge mig om hvorfor jeg ikke søger en plejefamilie. Altså sådan at jeg fx ka få en weekend total for mig selv. Og jo tanken om det er da fed. Men jeg føler det som et TOTAL nederlag. Men skal jeg tage det sådan???
Jeg føler jo at jeg er dårlig mor, og er sikker på at alle folk kigger dårligt på mig.
Så nu vil jeg hører om I har nogle erfarringer med det, og om jeg virkelig skal tage det som et nederlag??
Knus en lidt snøftende Louise Vous
Hejsa..
Har ikke lige orket at læse alle 8 sider igennem med alle indlæggende, så ved ikke lige hvad der er blevet skrevet og ikke skrevet 
Jeg er selv vokset op uden kendskab til min biologiske far, da han valgte han ikke vil have kontakt til mig, jeg fik dog en reservefar da jeg var ca 1. år gammel.. Men trods det og trods at min mor var på arbejdsmarkedet i sin tid, var jeg i aflastning hver 2. weekend, for at min mor kunne få lidt luft, og det synes jeg altså ikke at jeg har taget skade af 
Skal lige siges at jeg stadig brugte mine bedsteforældre meget og har fået et fantastisk forhold til dem..
Har 2 mindre søskende som har været både i aflastning og senere fast i plejefamilie, da min mor "blev syg" og ikke kunne give dem den opmærksomhed som de krævede.. Så sent som i mandags er min yngste søster på 15 flyttet hjem til min mor igen. Men det skal siges at hun sagtens kunne have flyttet hjem mange år før, men fra kommunenes side, og min lillesøsters ønske blev hun i plejefamilien, (for de havde råd til hende - forstået på den måde at de jo har tjent kassen på at have hende boende, hun har fået lommepenge fra kommunen og har derefter skabt sig et behov min mor aldrig vil være istand til at dække, så det var lige så meget et spørgsmål om økonomi til at få hende hjem end så meget andet - Da min lillesøster endelig har indset at penge ikke er alt, er hun flyttet hjem igen)
Det jeg vil sige er at set ud fra min egen familien, kan man godt komme i aflastning hvis mor har brug for det, du behøver ikke være alkoholiker, slå dit barn eller noget for at få lidt hjælp. Så jeg synes du skal tage et møde med din sagsbehandler og fortælle hende hvordan du har det og hvad du tænker du kan have brug for.
Der er også den mulighed at du måske bare kan blive aflaster et par timer om ugen.. Jeg har selv været aflastningsbarnepige, hvor jeg passede to drenge 2 timer om ugen for at moderen kunne få lidt tid til sig selv, så det er jo også en mulighed..
Vi har selv søgt om at blive aflastningsfamilie, hvor vi netop tænkte at vi ville hjælpe bl.a sådan nogle som dig, med at give lidt frirum, netop fordi jeg selv har oplevet det. Og der fik vi at vide at der faktisk var mangel på aflastningsfamilier, så tror ikke det er økonomien der er det størst problem men også om der vil være en familie der kan hjælpe...
Synes bestemt ikke du skal tage det som et nederlag, tværtimod er du jo stærk til at indse at du har brug for hjælp til at få mere overskud så du kan være den mor du gerne vil være.. Så ring til kommunen og få en snak med dem og så se hvad i kan finde ud af..
Håber du finder en løsning..
Kram
