Puh hvor jeg kender det, min søn startede d. 1 dec. Var SÅ nervøs, snakkede så med DP'en og fik det lidt bedre. Skulle så mødes med DP'en og dagplejepædagogen dagen før og så var jeg bare SUPER nervøs igen. Min søn er en bette en, og har altid haft problemer med at spise så var bange for han ikke ville spise når det ikke var mig der gav, for gider han ikke hvis min mor eller svigerinde prøver. Han var UMULIG at putte og tog længe før han gad sove så det var jeg også vildt nervøs for. Dagplejepædagogen startede med at sige at børn jo ikke selv skal bestemme hvor meget de vil spise, det skal forældren.
HMm, jeg har altid været´meget påpasselig med ikke at tvinge mad i ham, for netop ikke at gøre problemet større. Hun mener så også at det ligeledes er forældrene der bestemmer hvornår der skal soves. Og jeg vil altså bare ikkelade mit barn græde sig selv i søvn...
Så da jeg aflevede ham tog jeg snak alene med DP'en, og spurgter hvordan hun gjorde, og det hjalp vildt meget. Hun havde heldigvis samme holdning som mig.
Det er bare gået over alt forventning, tog 2-3 timer afgangen de første par uger inden han begyndte at sove til middag. Hun tilbyder ham mad hver anden time fordi jeg har bedt om det, og spiser helt vildt godt. Han er SÅ træt at han bare kan ligges og sover næsten inden han rammer madrassen...
Synes du skal tage en snak med DP'en om dine bekymringer, og så ellers bare ringe en gang i mellem og høre hvordan det går. Elias græder stadig lidt når jeg aflevere, men så snart hun er gået ind i stuen kan jeg høre han holder op igen, og så går jeg. Det er stadig lidt hårdt, men han hygger sig, sover bedre og tager mere på nu.. :-)
Anmeld