MUMS
Sender du ikke lige en opskrift?!
Uha, nu laver jeg rigtig tit mad uden at have en bestemt opskrift, opskriften ligger nok bare sådan nogenlunde oppe i mit hoved, men jeg kan prøve...
Altså jeg bruger 1 dåse asparges i snitter, smør, mel og vand til den opbagte suppe, bouillon, salt og peber og piskefløde. Når det er ekstra fint, så sætter jeg udover aspargesen fra dåsen også frisk asparges i.
Jeg smelter smøret og kommer mel i. Så hælder jeg småt og småt vand/bouillon i + saften fra aspargessnitterne. Altså en helt typiskt opbagt suppe. Smager til med friskkværnet salt og peber imens suppen koger. Bagefter kommer jeg piskefløde i og koger suppen videre. Til allersidst kommer aspargessnitterne (+ evt. den friske asparges) i, kort inden servering. Sommetider sætter jeg også en smule paprika i suppen, det synes jeg smager rigtig godt, men det er selvfølgelig smag og behag. Jeg kan bedst lide at suppen er fyldig og cremet. Det kan man meget nemt selv justere, når den er hjemmelavet.
Håber at dette gav mening 
Anmeld