Kan man blive for meget mor?

Nej det synes jeg ikke!

Vi har valgt at vi ikke vil tage nogle steder om aftenen med Maria..Lægge hende til at sove for senere at vække hende for at tage hjem Hvis hun bliver passet er det herhjemme så hun er i vante omgivelser og hun skal ikke vækkes senere..

Mange mener det er ris til egen røv og at hun bare skal vænnes til det, men det er jeg nu ligeglad med

NEJ NEJ NEJ! Jeg er glad for at jeg ikke er sådan, jeg går aldrig i byen.. Jeg har ikke fået barn for at få det passet, jeg kan sagtens selv klare det, og hvis ikke siger jeg som regl til.

Min datterpige på 2½ har blevet passet så mange gange at det kan tælles på en hånd. Her der har folk også travlt med det, men jeg lukker ørene. MS får fri fra mig når hun er i DP eller til familie sammenkomster... Det er fint for os!

Laulund87 skriver:

Nej det synes jeg ikke!

Vi har valgt at vi ikke vil tage nogle steder om aftenen med Maria..Lægge hende til at sove for senere at vække hende for at tage hjem Hvis hun bliver passet er det herhjemme så hun er i vante omgivelser og hun skal ikke vækkes senere..

Mange mener det er ris til egen røv og at hun bare skal vænnes til det, men det er jeg nu ligeglad med

Lyt til den beslutning du/I har taget, det er et super godt udgangspunkt.. Sådan har jeg det også med min datterpige.. Og hun kan sagtens fungere normalt den dag i dag, hun er glad for det hun har fået og stadig får.

Jo man kan godt blive for meget mor...

Men ikke fordi interessen for en fed bytur er erstattet af meget andet indhold i ens liv og hver dag.

Der hvor jeg synes man er for meget mor/far (for den sags skyld) er når man total isolere sig i sit lille hus og siger "nej kan ikke pga børnene" til alt...

I min "mor" bog skal der også være plads til...

1. Kærestetid
2. Alenetid
3. Venindetid (både med og uden børn)

(Nu må vi bare se om min "mor" bog holder stik på mig selv, når jeg nu skal have nr. to eller om jeg ender i den gruppe der lader sig hindre og isolere pga den lille bebs... er jo 10 år ældre en sidst jeg stod med en bebs hehe)

quar20 skriver:

tak søde og i lige måde... oG GLÆDELIG JUL

i lige måde!

DatterMalou skriver:

Lyt til den beslutning du/I har taget, det er et super godt udgangspunkt.. Sådan har jeg det også med min datterpige.. Og hun kan sagtens fungere normalt den dag i dag, hun er glad for det hun har fået og stadig får.

Tak for det!

Når man hele tiden bliver kritiseret for det, lister tvivlen sig en gang imellem ind på én..Men vi holder ved

ja jeg synes godt man kan blive for meget mor ..

jeg synes også man skal slå sig løs nogle gange, hvis man ikke lige er til byture jamen så lader man være med at tage i byen men det at man også er sammen med vennerne nogle gange UDEN børn for ja de venner der ikke har børn ønsker nok bare at have dig ''for sig selv'' hvor du er dig og kun dig ! og så er de nok også glade for lige at høre om andet end gylp, bleer, babysprog osv..

og så er alene tid med kæresten selvf. også rigtig vigtig

..når det så er sagt, så bliver jeg nødt til at sige, nøøørjh hvor lyder det bare som i hygger og synes altså ikke det er underligt du ikke vil noget endnu, du har jo næsten lige født

EJ!!! Hvor er det dog trist at læse!!! 

Jeg synes absolut godt man kan blive for meget mor. Personligt synes jeg at langt de fleste mennesker som aldrig kommer ud og opleve noget uden deres unger og kun dyrker gåture-sofa-hyggen er enormt uinspirerende mennesker at være sammen med - beklager, men det tænker jeg altså  Den der "jamen jeg hygger mig bare bedre hjemme i nattøj"-type er da bare så KEDELIG hvis det er det eneste man gider!!!

Altså det kommer jo an på hvad man vil. Hvis man kun ønsker at eksistere her i verden for familielivet, så er det vel fint nok. Man skal så bare være klar over at man med tiden bliver ret ensporet at snakke med for andre mennesker. Og ofte også ret fordømmende overfor alle dem som ikke synes sofaen er det fedeste sted i verden en fredag aften. Jeg synes alt for tit at vi med børn eller børn på vej har så travlt med at dømme de andre for deres "dyre skodbyture" og keedelige, overfladiske liv med uendelige fester m.m. osv. - men i virkeligheden er det jo OS der har ændret os og vores liv med børn er ikke mindre overfladiske hvis det er det eneste vi går op i. 

Tag bare som eksempel hvor mange (meget) unge piger herinde der gennem tiden har brugt som argument  for tidligt moderskab at  "jeg gider alligevel ikke gå i byen mere - det er jeg vokset fra"... Hvor er det overlegent og misforstået at det er umodent at være festglad - og at dette ikke kan gå hånd i hånd med at være en god mor! For slet ikke at tale om at ENTEN er man festabe ELLER mor.

Jeg er gladeligt begge dele og jeg sørger for at være med der hvor mine dejlige venner (som også har børn, flere af dem) er, når det ellers passer ind i alt det andet. Ellers bliver jeg da dødssyg at være sammen med. Og hvis jeg så ovenikøbet begynder at have en holdning om at "jeg ikke fatter de gider i byen" som ligger lidt under overfladen i mange af de indlæg jeg har læst her, så har jeg sgu selv været med til at skubbe de venner laaaangt væk og mig egen rumpe længere ned i sofapuderne.

JEG har valgt at få børn - dermed har jeg valgt at lægge mit EGET liv om. Men hvorfor skal det betyde at mine venner fra da af kun kan se mig i mit køkken til et glas saft lørdag/søndag formiddag hvor de med garanti har tømmermænd? Hvorfor er det kun dem der skal møde mig der hvor JEG er? Hvorfor kan jeg ikke møde dem der hvor de er af og til - altså til en hyggelig festaften eller et glas i byen eller til en julefrokost?

Og hvorfor synes "jeres slags" altid at byture er skod? Som om festlige aftener i byen bare er stegt lever for jer  Så find dog en anden måde at gå i byen på som passer jer!!! En hyggelig aftencafe, et diskotek med 80érpop, en privatfest med god vin og jeres musik? Der er 10.000 måder at få en god aften udenfor sofaen!

Kh

Rosa - som skal afsted til årets store (og eneste) julefest i aften med vennerne mens Farmand passer den lille - og jeg GLÆÆÆDER mig!!!

quar20 skriver:

Ja det var lige hvad jeg fik at vide igår.. Du er blevet alt for meget mor...!!

Også sidder jeg her og tænker.. Kan man virkelig blive FOR MEGET mor?!.. Altså jeg går op i mine børn med liv og sjæl, jeg leger med dem, snakker med dem, nyder dem, jeg putter mig med dem, jeg hygger med dem..!! Ja de er mit liv og min hverdag og jeg står op hver morgen fordi jeg har dem..!!

Vi har ikke været gode til herhjemme at få passet Tino ( 22måneder ), men hva så? Jeg ønsker ikke mit barn skal passes hver anden weekend for at vi ku komme ud blandt venner og veninder og fyre 2000kr af på en skod bytur hvor hele dagen efter er ødelagt.!! Så hellere en tur med drengene eks. nu i det kolde vintervejr.. Så go mad til aften, hygge med lidt dessert om lørdagen, se en tegnefilm, hygge med nattøj og dyner i stuen, indtil man falder i søvn og vågner når lillebror skal have mad, og upa så må storebror hellere bæres i seng..!!

Ja hvad syntes i? Kan man blive for meget mor ved at elske og leve for ens børn?

 

Jeg har faktisk også fået at vide, at jeg er meget mor. Men måske mere i det henseende at jeg tit takker nej til drukture i byen. Der kan jeg mærke på mig selv nu at jeg hellere vil være sammen med Stella. Når hun er kommet i seng, værdsætter jeg meget at sidde i sofaen og slappe fuldstændigt af med et glas vin og enten en god film eller en god snak med manden

TbCp skriver:

Ja det synes jeg egentlig godt man kan....

Jeg synes ALDRIG man kan give sine unger for meget kærlighed, opmærksomhed osv.... men man skal også huske på at der findes andre mennesker og at det ikke nytter noget at bliver helt væk og KUN være mor!
Man skal også huske at være kone/kæreste og SIG SELV.