Navne - hvordan har I fundet navne til den lille ?

Jeg har fra barnsben ville have, at min førstfødte søn skulle hedde Tristan.

Når/hvis vi engang får en pige, så skal hun hedde Silje Katrine. Silje foreslog manden, og jeg er vild med det navn  Katrine fordi jeg lovede min oldemor, at jeg ville give min datter hendes mellemnavn til mellemnavn

thilde-tusindfryd skriver:

Det ku være sjovt at høre, hvordan I har fundet frem til navne til jeres barn/børn og hvorfor I har valgt sådan ?

Vi satte os ned og lavede en liste hver med de navne vi godt kunne lide. Bagefter samlignede vi vores lister, og vi havde så tilfældigvis begge to skrevet Benjamin. Så derfor blev det Benjamin, og så var der heller ikke noget at diskutere om.

Jeg har også inspiration til nogle navne, men det er overvejende fra nogle film eller bøger, som siger mig rigtig meget. Indtil videre har det være pigenavne. Men igår fandt jeg også en del drengenavne fra en liste fra nettet. Der var nogle gode ind imellem.

Men jeg vil ikke afsløre dem, for jeg tror muligvis, at mit barn blir den første i landet med de navne, eller ihf er der ikke ret mange, og det har jeg det fint med. Når navnene først er registreret, vil jeg gerne afsløre dem

vores søn hedder theis tage brandt nielsen.

brandt nielsen er fars efternavne da hans søster ikke kan få børn og af private omstændigheder kan hun heller ikke adoptere. jeg har 2 søskende som kan bringe mine efternavne vidre. derfor fars efternavne.

tage stammer fra min morfar, da vi valgte fars efternavne ville jeg have noget fra min familie med, derfor tage.

theis blev valgt fordi vi gerne ville finde et navn som startede med t som tage også gør, og navnet gerne måtte være noget man ikke hørte så tit. der er kun ca 2000 som hedder theis.

nu venter vi en lillebror som også skal have navnene tage brandt nielsen. det første navn er endnu ikke fundet men skal helt klart også være et som starter med t og som man ikke hører så tit.

Liv kom til at hedde Liv fordi en veninde foreslog mig det da hun var temmelig liv-lig inde i maven. Sys det er et skønt navn og det høres ikke så tit igen.

Benjamin.. Det er så Liv der bestemte der. Han er opkaldt efter Livs bedste legekeammeret fra børnehaven. Og da vi mente at vi ikke skulle have flere børn passede benjamin perfekt (betyder den mindste/sidste/yngste)

Gabriel er opkaldt efter ærkeenglen og da Benjamin er et bibelsk navn så holdt vi os til det. Ville gerne ha haft han skulle have heddet Kian til fornavn, men nu har han det som mellemnavn.

Den sidste kommer til at hedde enten Tristan eller Luna da det indtil nu er de eneste navne vi kan blive enige om. Har altid godt kunne lide Tristan og havde det oppe og vende til gabriel, men min x kunne ikke lide det sååå. Han kan så heller ikke være andet end en gabriel nu.

Luna er jeg ikke helt vild med, men det er det der kommer tættest på mit favoritpigenavn. Nova... som kæresten absolut ikke kan lide.. Piv

 

/Livsmor 12+5 (eller deromkring)

Det navn vi har valgt er et jeg har været forelsket i siden jeg var teenager. Da vi begyndte at snakke navne nævnte jeg det, og min kæreste holdt derefter på det. Jeg har under graviditeten været i tvivl, fordi det er meget populært idag, og jeg er derfor kommet med andre bud. Men min kæreste bliver ved med at sige at vi har fundet det helt rigtige navn, så det har vi selvfølgelig. 

Jeg har et efternavn der er svært at sige og stave, så er glad for vi i sidste ende har valgt et navn der er lige til. Det er dog hemmeligt indtil fødslen!  

Jeg ville så gerne opkalde en datter efter min mormor, men navnet Margitt var ikke lige min smag. Så vi prøvede at finde noget der kunne minde om det, men det var nærmest umuligt!

Så vi læste diverse navnebøger igennem, og i en gammel en jeg har fra Sverige faldte jeg over navnet Claramilla, og der stod at det betyder maguerit, og det var min mormors yndlings blomst - så det navn var perfekt! Jeg ville dog stave det Klaramilla, da mit eget navn starter med K, så vi måtte søge tilladelse til det, og vores datter blev den første med den stavemåde 

Silja blev jeg bare forelsket i, faktisk var det fra en svensk færge, men igen skulle det bare være svensk for at "ære" min afdøde mormor med svenske gener!

Jeg skrev en masse navne ned, og det eneste som manden var med på var faktisk Phillip, men jeg var ikke overbevist selv. Så var vi inde og kigge på navnedage, og det viste sig at min termin 1. maj var Philips dag, så det kunne jo ikke være anderledes. Og så hedder han emil til mellemnavn efter min far, da jeg tog min mands efternavn da vi blev gift

Nummer to skal hedder Jullian emil, Jullian fordi det var det jeg synes bedst om første gang, og først nu er manden også helt vild med det, og så fordi min termin er lige omkring jul Og så igen emil efter morfar

David og Adam hedder mine...

Det er flotte, korte, internationale navne, der almindeligvis kun kan staves på een måde (med mindre man har været til numerolog )

Jeg har altid sagt mine børn ikke skulle have navne der ender på s, da jeg ikke ved hvordan man siger ex Jens' cykel (jens cykel eller jenses cykel ???) Og så ville vi også undgå navne der kan staves med ex c eller k, da man tit nok skal stave sit efternavn!

Der er så mange smukke hebraiske drengenavne, synes jeg - mine drenge er så nogle af dem der er mindre brugt (selvom Adam vist er på vej op...) - vi ville også gerne undgå to 10 navne

 

Under graviditeten kunne vi ikke blive enige om nogen navne ovehovedet.
Jeg havde 2 navne som jeg brændte for, men som manden nedlagde veto imod, han havde ikke selv nogen forslag, før lige omkring min termin hvor han kom hjem og sagde; Jeg hørte noget i radioen om en der hed Tristan, hvad syns du om det?
Et af vores kriterier for navnevalg var, at ingen af os skulle have kendt en der hed det, som fik os til at tænke på noget negativt ved navnet, og vi havde aldrig mødt nogen der hed det.
Som nyfødt kaldte vi ham bare Den lille trold (kælenavn der stadig hænger ved). Da han var 4 dage spurgte manden så om jeg syns han skulle hedde Tristan - og det blev det så til