Ingen vuggestue før 2 år mener eksperter -hvad mener i?

Jeg tror nu også at det ville være bedst for børnene at vente med at komme i vuggestue til de er de 2 år. Hvis jeg kun skal se det ud fra, hvad jeg mener der bedst for børnene, og ikke hvad der kan lade sig gøre familie- og samfundsmæssigt.

Jeg er helt sikker på at børn ville få en mere solid base, hvis man ventede med at de skulle afsted i institution.

Mine 3 er kommet afsted i dagpleje omkring de 12 mdr, men ville ønske at jeg havde prioriteret anderledes så de kunne have kommet afsted senere.

Thalia skriver:

Personligt er jeg slet ikke i tvivl om at børn ikke "har brug for" at komme i vuggestue eller DP før de er 2 år gamle. Små børn har efter min mening brug for trygge rammer og nærhed med mor og far, og jeg kan faktisk godt blive lidt harm når jeg ind imellem hører folk snakke om at de sender deres unger i pasning fordi det jo er synd at de bare skal gå hjemme og kede sig. - Eller når man siger at det jo er godt for børnene at komme afsted fordi de jo skal lære at begå sig socialt. - Det behøver man absolut ikke være væk fra mor og far størstedelen af en uge for at lære.

Når det er sagt synes jeg samtidig man er nødt til at se på det behov familien har som helhed, og det kan altså godt nogle gange være noget andet end det baby har brug for. Eksempelvis er det ikke alle mødre eller fædre der vil kunne trives med at gå hjemme med børn i så lang tid. Mange savner kontakt med andre voksne og andre interesser efter få måneders barsel, og så er det måske bare slet ikke fedt at vide at man er lænket til komfuret i 2 år. Oven i det er der så de økonomiske hensyn der spiller ind. Meget få har råd til at gå hjemme i to år sådan som samfundet er skruet sammen i dag.

Det der for mig er meget sigende for den sidstnævnte problemstilling, er at i takt med at gennemsnitsalderen for førstegangsforældre er steget, er de nybagte forældre ofte også meget etablerede når baby melder sin ankomst. Huset er købt, jobbet er på plads og man er generelt ”sat” på mange måder. – Så er det rigtig svært at skabe luften i økonomien til at gå hjemme i længere tid, selv hvis man gerne vil det.

Oven i det er der altså også bare en tendens til at folk ikke altid prioriterer babys behov pokkers højt. Forstået på den måde at man tit er villig til at flytte til den anden ende af landet hvis det fantastiske job dukker op, men man er mindre villig til at flytte fra den lækre villa i byen til det mindre og måske ældre hus på landet – også selvom sådan en flytning måske er det som giver råd til 2 års barsel.

Jeg tænker det ikke så meget som noget folk skal gonkes i hovedet med, for en familie består af flere personer, og der skal være plads til alle – ikke kun baby. Men jeg synes faktisk at de nye psykologudtalelser er en god anledning til at overveje hvad det er man bruger sin tid på i babys første leveår. Eksempelvis kan det godt være man ikke kan holde barsel i to år fordi familiens økonomi også skal hænge sammen, men så kan man måske skære ned på aktiviteterne udenfor pasningen og give mere plads til at små børn bare er hjemme sammen med mor og far når de har fri – og måske endda får lov at kede sig engang imellem.

Min datter ville bestemt ikke have egnet sig til at blive hjemme til hun bliver 2. Hun var 10 1/2 måned da hun røg afsted og hun var bare SÅ klar til at komme i vuggestue. og det er gået over al forventning, hun STOR trives, er glad og smilende når hun bliver afleveret i nærmest uhyggelig grad, hun er ligeledes glad og smilende når hun bliver hentet igen og det er tydeligt hun trives hvor hun er. 

Ved ikke om vi er heldige eller, men syntes det virker som om de pædagoger der er i den institution har masser af overskud til det enkelte barn, til et knus og kram og til at sidde med det enkelte barn bare og hygge. Er slet ikke i tvivl om at de ligesom mange andre er ramt af besparelser osv osv men det er ikke mit indtryk det er noget børnene som sådan mærker noget til da de pædagoger der så er gør hvad de kan for det enkelte barn....

Der er ingen tvivl for mig om at vuggestue ikke er det rigtige for alle børn lige som dagpleje ikke vil være det rigtige for alle børn, men at sige vi som forædrer skader vores børn ved at sende dem afsted syntes jeg er mere en flabet og frækt da jeg tror at alle gør hvad de kan for deres børn! Jeg blev selv afleveret i vuggestue da jeg var 6 måneder gammel for min mor havde ikke andre muligheder og syntes faktisk ikke jeg har taget skade!!!!!

Jeg er enig med artiklens eksperter

I mine øjne er det udelukkende forældrenes (/samfundets) behov at så små børn passes ude. Og det hvad enten behovet skyldes økonomi, kedsomhed, karriere, ligestilling eller andet.
Hvis barnet har behov for at blive stimuleret, udfordret, møde andre børn, vil barnet have bedst at at gøre det sammen med sin(e) primære omsorgsperson(er), altså mor/far og ikke med DP eller pædagog, idet de proffessionelle ikke har samme følelsesmæssige tilknytning til barnet.
Og så kommer alt det andet med kamp om resourcer og opmærksomhed ungerne imellem oven i hatten på minus siden.
Hvis forældrene ikke føler de kan stimulere, aktivere osv barnet på samme måde som en proffessionel, mener jeg det er et spørgsmål om vilje fra forældernes side - hvad forhindre en hjemmegående i at mødes med andre der har børn, så ungerne kan lege på samme måde som i VS eller DP? Forskellen er bare om den voksne der er med, er barnets yndling (mor/far) eller en ansat..
Jeg mener at dagtilbud er barnets "job" og ikke et sted de bør være "uden grund" eller længere end højest nødvendigt.
Når alt det her så er sagt, har jeg selv kun barsel 1 år, men håber inderligt at der åbner sig en mulighed for at gå hjemme med min søn længere end det - bare til han fylder 15 eller deromkring

Jeg ønsker ikke at provokere eller støde nogen med dette indlæg,
det er bare min personlige mening. Jeg mener desuden at man bør stole på at alle vælger hvad de føler er bedst for dem og deres, og jeg mener også at pædagoger, medhjælpere og DPer gør deres job til UG kryds og slange. Det er Samfundet, jeg bebrejder.

Jeg er på INGEN måde enig, overhovedet!!

Jeg synes endda at 1 år er for længe for et barn at gå hjemme.

Min søn kom afsted da han var 8 måneder og min datter kommer afsted når hun er 9 måneder.

For MIG er det vigtigt at mine børn lærer at være sociale og klare sig uden mig i en tidlig alder.

ALDRIG om jeg ville holde mit barn hjemme i to år -Uanset hvad såkaldte eksperter siger.

De ekspertråd jeg har hørt, er derimod at børn har godt af at komme afsted når de er mellem 8 og 10 måneder og der er jeg selvfølgelig enig.

Har ikke læst artiklen, men det den åbenbart beskriver er da ikke ny viden...

I forhold til tilknytning barn og mor imellem er det bedst for barnet at blive ved den primære omsorgs person indtil barnet er 2 år, for at tilknytningen får optimale vilkår. Der findes en masse teori omkring dette og jeg kan da foreslå dem som "ikke er enig" med eksperterne, at læse Bowlbys tilknytningsteori

Mine egne børn er kommet afsted da de var 10 måneder. Vi havde ikk mulighed for at holde dem hjemme længere. Og ønsket var heller ikke til stede. Jeg havde brug for at få nogle voksne udfordringer igen og derfor var valget ikke svært.

God aften

Ja, det kan blive til for meget med de små, men mange kan ikke vælge... Jeg tror også, at den bedste alternativ ville det være, en kort dag i institutionen. Jeg ville sige, at det er meget idylisk at have barnet hjemme, men man kan ikke lave noget som helst med dem! Jeg mener, da jeg var lille, var jeg hjemme indtil jeg var 3 år. Men min mor var ikke alene, der var mange i opgangen og det var meget socialt alligevel. Da jeg var barnepige i USA var det noget af det samme. Der var rigtig mange som har valgt at blive hjemme (og samfundet akceptere det) og der var så meget at lave! Der var lege aftaler næsten hver dag og mange stedder til at gå hen med de små... Det var ikke en spor kedelig hverken for barnet eller for mor (for hun skal også have lidt voksne snak en gang i mellem med andre) Og det samme i UK så vidt jeg har forstået... Min dreng startede da han var 18 måneder (en lang historie) men det var så trist. Der var ikke nogle på legepladser og vi fik ikke så meget på de forskellige legestuer (tit var de lidt upersonlig og kedelige) så jeg var alene sammen med ham hver eneste dag og har leget sammen med ham hele tiden og jeg vidste ikke, hvad vi ellers kunne lave! Nej, jeg var ikke glad, selv om jeg var glad for at have ham. Da han startede, blev det hele så spændende for ham! Han lærte lynhurtigt at sige Vuggestue og han ville så gerne kommer derinde. Jeg kunne aflevere ham kl09.30 inden deres samling og han var så glad. Det har givet mig en pause for at kunne være lidt mere effektiv derhjemme og kl 15:00 har jeg hentet ham...

Med vores nr2 var det lidt det samme, alle snakkede hele tiden om at de skulle ud på arbejde, at de har haft behov for at forsætte med deres karriere eller bare at komme ud på arbejde... Dem jeg kender med babier snakker hele tiden om det (selv om I skulle være glade for den lange barsel, i Spanien er der kun 16 uger! Men det virker som om de fleste vil droppe halv af deres barsel!!!!) Den lille har fået plads, da han var 13 måneder og det fungerer meget godt. Jeg er så en heldig arbejdsløs som kan aflevere kl 9:30 og hente kl 15 (men jeg kan ikke mere, for den lille sover, jeg skal komme og hente kl 15:30) Det giver mig også lidt luft, da vi ikke har nogle der hjælper. Jeg har fået kold lungebetænelse og jeg var glad, at jeg kunne sove lidt midt om dagen...

Jeg tror, at alt i alt børnene har det bedre, med at være hjemme. Men hvis vi skal være alene hele tiden, for de fleste hellere vil være på arbejde, så vil jeg sige, at en kort dag i en god institution ville det være ligeså godt.

Nu var ideen med den her tråd ikke, om man er enig eller uenig med de her eksperter. Hvis flertallet af de, der har forstand på børns psyke mener, at det ikke er godt for børn at blive sendt ud så tidligt, så synes jeg, det er værd at refklektere over.

Min mening med tråden var sådan set, hvad man skal stille op med den her viden? For mange af os har en hverdag/familiesituation, hvor det ganske enkelt ikke er muligt, at blive hjemme så længe. Og så synes jeg, det er træls, at man skal have dårlig samvittighed over at sende sit barn afsted i vuggestue.

Jeg håber at der på et politisk plan kan argumenteres for længere barselsorlov med fuld løn, da det helt sikkert ville gøre, at børnene starter senere i vuggestue. Og i lyset af artiklen vil jeg bestræbe mig endnu mere på, at give mit barn så korte dage som muligt, når hun starter i vuggestue som 9mdr gammel. Andet kan jeg jo sådan set ikke gøre.

/smølf

Smølf skriver:

Nu var ideen med den her tråd ikke, om man er enig eller uenig med de her eksperter. Hvis flertallet af de, der har forstand på børns psyke mener, at det ikke er godt for børn at blive sendt ud så tidligt, så synes jeg, det er værd at refklektere over.

Min mening med tråden var sådan set, hvad man skal stille op med den her viden? For mange af os har en hverdag/familiesituation, hvor det ganske enkelt ikke er muligt, at blive hjemme så længe. Og så synes jeg, det er træls, at man skal have dårlig samvittighed over at sende sit barn afsted i vuggestue.

Jeg håber at der på et politisk plan kan argumenteres for længere barselsorlov med fuld løn, da det helt sikkert ville gøre, at børnene starter senere i vuggestue. Og i lyset af artiklen vil jeg bestræbe mig endnu mere på, at give mit barn så korte dage som muligt, når hun starter i vuggestue som 9mdr gammel. Andet kan jeg jo sådan set ikke gøre.

/smølf

 

Generelt set er jeg enig, men jeg synes der er en vinkel mere til det.

Mange små børn bliver allerede i en tidlig alder meldt til babysalmesang, mor-barn gymnastik, legestue osv. - For slet ikke at nævne at babybio er blevet mere og mere populært med årene. Oven i det kommer pasning hos bedsteforældre og anden familie, familiefester hvor alle gerne vil dimse baby osv.

Måske de nye psykolog udtalelser kunne give anledning til at reflektere over hvorfor man tager børn med til den slags...

De fleste familier kan ikke bare lige forlænge barslen yderligere - af grunde som jeg har beskrevet tidligere i tråden, men alle kan da overveje hvordan de derudover bruger tiden sammen med baby. - Og måske droppe nogle af alle de unødvendige aktiviteter, som godt kan være hyggeligt og sjove, men som på ingen måde er det som baby har brug for.

En af de forrige indlæg er tankevækkende: Danmark er et priviligeret land hvor man kan blive hjem et år efter fødslen og få en anstændig indtægt. Det kan man ikke i mange andre lande. Det er muligt at blive hjem i tre fire år hvis de vil - men mødrene får altså  ikke barselsdagpenge i et år, men måske kun et par uger eller slet ingenting. I de lande har de også en fødsels rate der er meget lavere end i dk. Det er faktisk de europæiske lande. Hvis det fortsatter sådan så bliver vores kontinent underbefolket, og på en måde vil jeg synes det vil være synd. Danmark er også et land hvor folk er mere reserverede  hvilket jeg elsker men forstå mig ret, man kan ikke bare gå ind til sin nabo uden at lave en aftale i forvejen, og børnene leger ikke bare sammen hver eneste dag - alle børn fra den samme opgang for eksempel. Derfor hvis man går hjem med sit barn hver dag, ja så betyder det risiko for at blive mere eller mindre isoleret fra omverden, da alle andre er på arbejde eller også bare har lyst til at være i fred.   Jeg ved ikke med andre børn, men mine er meget sociale, og fra de var 9 mdr gamle reagerede de helt vildt hvis de fik øje på andre børn, og fægtede med arm og ben af ren glæde. Børn selv under to år har meget glæde af at være sammen med andre børn og de kigger meget på hinanden og spejler sig i hinanden og efterligner. Og jo de kan sagtens lege sammen, det har jeg selv oplevet.  Så er det bare vigtigt at det sker i de rigtige rammer, og de handlinger som bliver efterlignet er nogle gode ting og ikke for eksempel vold eller andet uønskeligt adfærd. Med hensyn til vuggestue, ja desværre har der været nedskæringer overalt så der kan være vuggestuer hvor det ikke er optimalt at være for de helt små, jeg har desværre hørt eksempler på dette. Men hvis det er en institution som fungerer godt, hvor der ikke er en stor udskiftning, men personalet er stabile og har hjertet med, og det er de samme der er omkring børnene og har tid nok til dem,  så kan dette virke for de børn der ikke er så sarte. Men de børn der ikke er vant til at være sammen med andre og har specielt behov eller bare mere ro så synes jeg dagpleje er mere egnet.