Ingen vuggestue før 2 år mener eksperter -hvad mener i?

Jildes skriver:

Men børn under to år leger bare ikke med børn, de kan rigeligt og endnu bedre stimuleres og udvikles hjemme en til en end i en institution hvor de skal kæmpe for opmærksomhed og nærhed. Endvidere så udvikles børn sprog også bedre en til en end i en vs.

Men det er da klart at når børn når en vis alder har glæde af andre børn, men det kan de jo have lige så godt hjemme med søskende og kammerater som i en bh...desværre er de fleste i bh og derfor er min søn kun i bh i tre timer, det er kun for at lege med og begå sig med andre børn, for med de normeringer og vilkår der er i børnehaver der mener jeg ikke flere timer er godt for ham, omend det desværre er vilkårene for mange børn og forældre naturligvis at de ikke kan have børnene så meget hjemme som jeg kan.

det er nemt at have en holdning som din, hvis man har MULIGHED for at fører det ud i livet...

jeg arbejder, min mand arbejder, mine sviger og egne forældre arbejder - så jeg har ikke mulighed for at tilbyde min søn 3 timer i inst... det er de færreste der har det.

Og js, børn er forskellige. Jeg har et helt helt normalt barn der er glad, udvikler sig som han skal og er MEGET glad for sin "birgit" i børnehaven.... og jeg synes det er fint at han er i inst-miljøet.

Jeg vil dog give ret i at børn med særlige udfordringer/behov i deres hverdag, ikke har de mest optimale forhold i vores inst, uha...

Jannie - selv pæd

Jildes skriver:

Men børn under to år leger bare ikke med børn, de kan rigeligt og endnu bedre stimuleres og udvikles hjemme en til en end i en institution hvor de skal kæmpe for opmærksomhed og nærhed. Endvidere så udvikles børn sprog også bedre en til en end i en vs.

Men det er da klart at når børn når en vis alder har glæde af andre børn, men det kan de jo have lige så godt hjemme med søskende og kammerater som i en bh...desværre er de fleste i bh og derfor er min søn kun i bh i tre timer, det er kun for at lege med og begå sig med andre børn, for med de normeringer og vilkår der er i børnehaver der mener jeg ikke flere timer er godt for ham, omend det desværre er vilkårene for mange børn og forældre naturligvis at de ikke kan have børnene så meget hjemme som jeg kan.

Jeg forstår slet ikke at du skriver at børn på 2 år IKKE leger med de andre børn i vuggestuen? Dvs. at børnene i vuggestuen, bare sidder og ser passivt til hele dagen og leger parallellege?.. Jeg kan SLET IKKE genkende det der beskrives ud fra min dagligdag...

Og du skriver at du også mener at det ligefrem kan være skadeligt for børnene, at gå i vuggestue ud fra det du har set i din praktik og at du aldrig ville byde børn at gå i vuggestue. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om, hvad det er du bygger det på? Du har nemlig nævnt det før

Selvfølgelig kan vi ikke erstatte mor og far, men at mene at VG ligefrem er skadelig, tager jeg stor afstand fra.

Jildes skriver:

Men børn under to år leger bare ikke med børn, de kan rigeligt og endnu bedre stimuleres og udvikles hjemme en til en end i en institution hvor de skal kæmpe for opmærksomhed og nærhed. Endvidere så udvikles børn sprog også bedre en til en end i en vs.

Men det er da klart at når børn når en vis alder har glæde af andre børn, men det kan de jo have lige så godt hjemme med søskende og kammerater som i en bh...desværre er de fleste i bh og derfor er min søn kun i bh i tre timer, det er kun for at lege med og begå sig med andre børn, for med de normeringer og vilkår der er i børnehaver der mener jeg ikke flere timer er godt for ham, omend det desværre er vilkårene for mange børn og forældre naturligvis at de ikke kan have børnene så meget hjemme som jeg kan.

Clara har ingen søskende og jeg oplever ved hende at hun bare er så glad når vi er sammen med andre børn, tumler rundt og piller i legetøj.Det er nok også nærheden og omsorgen jeg betvivler mest ved at sende dem så tideligt afsted. jeg går så længe hjemme jeg kan. så Clara er 1 år og 3 dage når hun starter. heldigvis arbejder jeg også hver 2 weekend så har flere hverdagsfridage hver uge så hun kan holde fri eller kun være der i kort tid. og min mor kan hente tidligt hver fredag. farmor og farfar er pensionister og vil ogaå gerne hente tidligt indimellem. Jeg oplever at hun er klar og har behovet for meget mere kontakt med andre børn end jeg kan give hende.

Thalia skriver:

Personligt er jeg slet ikke i tvivl om at børn ikke "har brug for" at komme i vuggestue eller DP før de er 2 år gamle. Små børn har efter min mening brug for trygge rammer og nærhed med mor og far, og jeg kan faktisk godt blive lidt harm når jeg ind imellem hører folk snakke om at de sender deres unger i pasning fordi det jo er synd at de bare skal gå hjemme og kede sig. - Eller når man siger at det jo er godt for børnene at komme afsted fordi de jo skal lære at begå sig socialt. - Det behøver man absolut ikke være væk fra mor og far størstedelen af en uge for at lære.

Når det er sagt synes jeg samtidig man er nødt til at se på det behov familien har som helhed, og det kan altså godt nogle gange være noget andet end det baby har brug for. Eksempelvis er det ikke alle mødre eller fædre der vil kunne trives med at gå hjemme med børn i så lang tid. Mange savner kontakt med andre voksne og andre interesser efter få måneders barsel, og så er det måske bare slet ikke fedt at vide at man er lænket til komfuret i 2 år. Oven i det er der så de økonomiske hensyn der spiller ind. Meget få har råd til at gå hjemme i to år sådan som samfundet er skruet sammen i dag.

Det der for mig er meget sigende for den sidstnævnte problemstilling, er at i takt med at gennemsnitsalderen for førstegangsforældre er steget, er de nybagte forældre ofte også meget etablerede når baby melder sin ankomst. Huset er købt, jobbet er på plads og man er generelt ”sat” på mange måder. – Så er det rigtig svært at skabe luften i økonomien til at gå hjemme i længere tid, selv hvis man gerne vil det.

Oven i det er der altså også bare en tendens til at folk ikke altid prioriterer babys behov pokkers højt. Forstået på den måde at man tit er villig til at flytte til den anden ende af landet hvis det fantastiske job dukker op, men man er mindre villig til at flytte fra den lækre villa i byen til det mindre og måske ældre hus på landet – også selvom sådan en flytning måske er det som giver råd til 2 års barsel.

Jeg tænker det ikke så meget som noget folk skal gonkes i hovedet med, for en familie består af flere personer, og der skal være plads til alle – ikke kun baby. Men jeg synes faktisk at de nye psykologudtalelser er en god anledning til at overveje hvad det er man bruger sin tid på i babys første leveår. Eksempelvis kan det godt være man ikke kan holde barsel i to år fordi familiens økonomi også skal hænge sammen, men så kan man måske skære ned på aktiviteterne udenfor pasningen og give mere plads til at små børn bare er hjemme sammen med mor og far når de har fri – og måske endda får lov at kede sig engang imellem.

Hvor er du go'! 

Hurra for dit indlæg. Lige mine ord, -selvom jeg har en datter, der går i vs, og er glad for det...

Det handler om prioriteter - på hjemmefronten og samfundsmæssigt.

Snefnug26 skriver:

Jeg forstår slet ikke at du skriver at børn på 2 år IKKE leger med de andre børn i vuggestuen? Dvs. at børnene i vuggestuen, bare sidder og ser passivt til hele dagen og leger parallellege?.. Jeg kan SLET IKKE genkende det der beskrives ud fra min dagligdag...

Og du skriver at du også mener at det ligefrem kan være skadeligt for børnene, at gå i vuggestue ud fra det du har set i din praktik og at du aldrig ville byde børn at gå i vuggestue. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om, hvad det er du bygger det på? Du har nemlig nævnt det før

Selvfølgelig kan vi ikke erstatte mor og far, men at mene at VG ligefrem er skadelig, tager jeg stor afstand fra.

ja jeg tror faktisk at min clara vil elske at komme i vuggestue. hun har så meget krudt i røven og er meget social og nysgerrig. elsker andre børn og voksne. hvis hun bare får sin mad, søvn, og tør ble og lidt omsorg i ny og næ, er hun meget nem og er meget god til at lege selv. hehe håber det holder stik

Thalia skriver:

Personligt er jeg slet ikke i tvivl om at børn ikke "har brug for" at komme i vuggestue eller DP før de er 2 år gamle. Små børn har efter min mening brug for trygge rammer og nærhed med mor og far, og jeg kan faktisk godt blive lidt harm når jeg ind imellem hører folk snakke om at de sender deres unger i pasning fordi det jo er synd at de bare skal gå hjemme og kede sig. - Eller når man siger at det jo er godt for børnene at komme afsted fordi de jo skal lære at begå sig socialt. - Det behøver man absolut ikke være væk fra mor og far størstedelen af en uge for at lære.

Når det er sagt synes jeg samtidig man er nødt til at se på det behov familien har som helhed, og det kan altså godt nogle gange være noget andet end det baby har brug for. Eksempelvis er det ikke alle mødre eller fædre der vil kunne trives med at gå hjemme med børn i så lang tid. Mange savner kontakt med andre voksne og andre interesser efter få måneders barsel, og så er det måske bare slet ikke fedt at vide at man er lænket til komfuret i 2 år. Oven i det er der så de økonomiske hensyn der spiller ind. Meget få har råd til at gå hjemme i to år sådan som samfundet er skruet sammen i dag.

Det der for mig er meget sigende for den sidstnævnte problemstilling, er at i takt med at gennemsnitsalderen for førstegangsforældre er steget, er de nybagte forældre ofte også meget etablerede når baby melder sin ankomst. Huset er købt, jobbet er på plads og man er generelt ”sat” på mange måder. – Så er det rigtig svært at skabe luften i økonomien til at gå hjemme i længere tid, selv hvis man gerne vil det.

Oven i det er der altså også bare en tendens til at folk ikke altid prioriterer babys behov pokkers højt. Forstået på den måde at man tit er villig til at flytte til den anden ende af landet hvis det fantastiske job dukker op, men man er mindre villig til at flytte fra den lækre villa i byen til det mindre og måske ældre hus på landet – også selvom sådan en flytning måske er det som giver råd til 2 års barsel.

Jeg tænker det ikke så meget som noget folk skal gonkes i hovedet med, for en familie består af flere personer, og der skal være plads til alle – ikke kun baby. Men jeg synes faktisk at de nye psykologudtalelser er en god anledning til at overveje hvad det er man bruger sin tid på i babys første leveår. Eksempelvis kan det godt være man ikke kan holde barsel i to år fordi familiens økonomi også skal hænge sammen, men så kan man måske skære ned på aktiviteterne udenfor pasningen og give mere plads til at små børn bare er hjemme sammen med mor og far når de har fri – og måske endda får lov at kede sig engang imellem.

Thalia skriver:

Personligt er jeg slet ikke i tvivl om at børn ikke "har brug for" at komme i vuggestue eller DP før de er 2 år gamle. Små børn har efter min mening brug for trygge rammer og nærhed med mor og far, og jeg kan faktisk godt blive lidt harm når jeg ind imellem hører folk snakke om at de sender deres unger i pasning fordi det jo er synd at de bare skal gå hjemme og kede sig. - Eller når man siger at det jo er godt for børnene at komme afsted fordi de jo skal lære at begå sig socialt. - Det behøver man absolut ikke være væk fra mor og far størstedelen af en uge for at lære.

Når det er sagt synes jeg samtidig man er nødt til at se på det behov familien har som helhed, og det kan altså godt nogle gange være noget andet end det baby har brug for. Eksempelvis er det ikke alle mødre eller fædre der vil kunne trives med at gå hjemme med børn i så lang tid. Mange savner kontakt med andre voksne og andre interesser efter få måneders barsel, og så er det måske bare slet ikke fedt at vide at man er lænket til komfuret i 2 år. Oven i det er der så de økonomiske hensyn der spiller ind. Meget få har råd til at gå hjemme i to år sådan som samfundet er skruet sammen i dag.

Det der for mig er meget sigende for den sidstnævnte problemstilling, er at i takt med at gennemsnitsalderen for førstegangsforældre er steget, er de nybagte forældre ofte også meget etablerede når baby melder sin ankomst. Huset er købt, jobbet er på plads og man er generelt ”sat” på mange måder. – Så er det rigtig svært at skabe luften i økonomien til at gå hjemme i længere tid, selv hvis man gerne vil det.

Oven i det er der altså også bare en tendens til at folk ikke altid prioriterer babys behov pokkers højt. Forstået på den måde at man tit er villig til at flytte til den anden ende af landet hvis det fantastiske job dukker op, men man er mindre villig til at flytte fra den lækre villa i byen til det mindre og måske ældre hus på landet – også selvom sådan en flytning måske er det som giver råd til 2 års barsel.

Jeg tænker det ikke så meget som noget folk skal gonkes i hovedet med, for en familie består af flere personer, og der skal være plads til alle – ikke kun baby. Men jeg synes faktisk at de nye psykologudtalelser er en god anledning til at overveje hvad det er man bruger sin tid på i babys første leveår. Eksempelvis kan det godt være man ikke kan holde barsel i to år fordi familiens økonomi også skal hænge sammen, men så kan man måske skære ned på aktiviteterne udenfor pasningen og give mere plads til at små børn bare er hjemme sammen med mor og far når de har fri – og måske endda får lov at kede sig engang imellem.

Ja jeg er meget enig og ku ikke skrive det bedre selv

Det er en sorg for mig, at jeg ikke har råd til at gå længere hjemme med min datter en jeg kan. Jeg ville gerne have mulighed for, at gå hjemme til hun var to.

Jeg har dog valgt den næstbedste løsning og det er at gå ned på 30 timer når barslen er slut.

Dorthe (pædagog)

Mine børn er meget forskellige, men må med sorg erkende, at jeg ikke vidste dette, da vi sendte vores første barn i vuggestue 1 år gammel. Der var ingen i vores omgangskreds, som gik hjemme - dette var blot noget alle gjorde, og slet ikke noget vi havde oppe til diskution. 

I dag, kan jeg se, at det har skadet ham at være ude så tidligt. Han er meget sensitiv og lidt for tidligt født og havde slet slet ikke godt af al den virak, som var i vuggestuen. I bagklogskabens lys kan jeg godt se, at vi blot skulle have taget ham ud, men som sagt. det var slet ikke en mulighed vi overvejede. 

Vores anden søn kom i dagpleje allerede da han var 8 måneder gammel og hurra for det. Han har en skøn hverdag og er meget glad for både dagplejemor og de børn, som går der. Og nej, de leger ikke "rigtig" sammen, men noget må de have ud af det, da han tit snakker om de andre børn. 

Men ungerne er forskellige - tror det optimale ville være 3 timers leg med andre børn og så hjem til mor eller far bagefter. Hvordan familien Danmark så lige får det til at gå op, aner jeg ikke..

pipsen skriver:

Mine børn er meget forskellige, men må med sorg erkende, at jeg ikke vidste dette, da vi sendte vores første barn i vuggestue 1 år gammel. Der var ingen i vores omgangskreds, som gik hjemme - dette var blot noget alle gjorde, og slet ikke noget vi havde oppe til diskution. 

I dag, kan jeg se, at det har skadet ham at være ude så tidligt. Han er meget sensitiv og lidt for tidligt født og havde slet slet ikke godt af al den virak, som var i vuggestuen. I bagklogskabens lys kan jeg godt se, at vi blot skulle have taget ham ud, men som sagt. det var slet ikke en mulighed vi overvejede. 

Vores anden søn kom i dagpleje allerede da han var 8 måneder gammel og hurra for det. Han har en skøn hverdag og er meget glad for både dagplejemor og de børn, som går der. Og nej, de leger ikke "rigtig" sammen, men noget må de have ud af det, da han tit snakker om de andre børn. 

Men ungerne er forskellige - tror det optimale ville være 3 timers leg med andre børn og så hjem til mor eller far bagefter. Hvordan familien Danmark så lige får det til at gå op, aner jeg ikke..

Ja alle børn er forskellige, men man kan ikke skære alle over én kamp og sige, at ALLE skal vente med at komme i pasning til de er 2.. Men det er sørgeligt at vores samfund ikke tillader bedre vilkår for børnefamilier, så man kan gå hjemme noget længere med sine børn, især hvis man, som i jeres tilfælde, har et præmatur barn, som har brug for mere tryghed og omsorg fra mor og far..

Jeg må altså erklære mig uenig med eksperterne på flere punkter. 

Jeg ved godt at det bare er deres vurderinger, og ikke forslag til hvordan pasningen skal forgå fremover.. Men samfundet ville ikke kunne hænge sammen, hvis vi skulle indføre det som en fast regel. 
Der er en herinde, som har en kanongod pointe med ligestilling. derover er der økonomien i det, og ikke mindst bare det at fastholde sin plads på arbejdet.

Min søn kom i DP da han har været 8,5 måned. Der var sat 1,5 måned af til indkøring, og der var lige juleferie indimellem..
Han er født (en smule) for tidligt, men var sensitiv omkring mennesker og rutiner. Jeg ved dog at det har været et godt tidspunkt at starte på, for han har klaret det super.

desuden har hans DP mange års erfaring med børn, og kan aflæse hans behov og stimulere ham langt bedre end jeg kan. 

Så jeg fortryder ikke at jeg har sendt ham ud så tidligt i pasning, og der er ingen psykolog som skal fortælle mig at det er forkert. 

Min egen mening er dog at jeg har svært ved at se så små børn i en vuggestue så tidligt. Synes nemlig det er mange mennesker samlet på et sted, og med de forhold pædagogerne arbejder under efterhånden, så ville jeg ikke have det godt med at have mit barn i vuggestue. Det er især baseret på den forhistorie jeg beskrev før. 

jeg ville ønske at jeg kunne give min søn korte dage i DP, men det er umuligt, da jeg er alene med ham OG har et 37 timers job. Det er virkelig noget som går mig på, og jeg kan ikke fordrage, når folk skal hentyde at jeg er en dårlig mor pga. dette. Jeg prøver dog at planlægge at han får 2 kortere dage om ugen, men ellers hedder det ca 7.15-16 hver dag. Heldigvis havde han kortere dage da han var helt lille, da faren stadig boede hos os.. Så det kunne samvittigheden bære