Uha, det er en meget svær problemstilling!!!
Ja, der er masser af folk rundt om i verden, hos hvem der ville blive tændt julelys i øjnene på dem, hvis man kom med en hel skål ris til dem, af en værdi på 4 kr.
Men vi lever i en helt anden kulturkreds og under nogle helt andre normer, og intet barn i danmark ville blive glad for et viskelæder til 4 kr i julegave, (hvis det var den eneste gave de fik). Det er ikke fordi de børn er utaknemmlige eller forkælede!! Det handler om det omkring liggende samfund og de normer der er i det!!!
Jeg synes personligt at det er fuldstændig vanvitttigt at det er normen at børne i børnehaveklassen har en Nitendo. Den koster ca. 1500kr inkl 1 spil. Helt ærligt 1500kr!!! Tænk at børn skal eje elektronik for så mange penge. Vores søn har ikke en, og han får det heller ikke. Vi har råd og vi kunne sagent købe en til ham uden at vi på nogen måde kunne mærke det rent økonomisk, men jeg synes det er for vildt. Men børnene er underlagt et pres, og vores søn er uden for det fælleskab de andre har omkring nitendoer. Han kan ind i mellem få lov til kortvarigt at låne en oppe i skolen, men det er klart han er ikke særlig god til at spille, fordi han stort set ikke har prøvet det før. Den kamp VÆLGER jeg han skal kæmpe, fordi jeg ikke vil bukker under, men tænk på de børn, hvor forældrene ikke har noget valg! vhor de bare ALTID bliver holdt udenfor fordi de ikke har mærketøj/Nitendo/playstation/computer/mobiltelefon! Dét er bare en hård barndom!!! -og al forskning pejer på at dem der kommer fra de svageste stillede familie, de har ikke noget netværk eller kun et ringe netværk, hvorfra de kan få disse ting.
Min svigerfamilie er meget velstillet, og da min svigerfar hørte at min mands kusine ikke havde en computer var hans reaktion: Jeg har en bærbar hun lige kan få, og den fik hun så med hjem samme dag. Sådan går det i de gode og velstillede familier! -men dem som VIRKELIG mangler, de har ikke en familie hvor der bare kommer den slags ting dumpende.
Jeg har selv, som voksen, prøvet at holde jul uden juletræ. Vi gik ned på parkeringspladsen, hvor der stod et juletræ med elektriske lys i, og så dansede vi rundt om det mens vi sang julesalmer. Det var lidt sjovt og komisk, og okay fordi vi havde VALGT det, men for de børn der skal i skole/børnehave og fortælle (eller måske mere skjule) at de har holdt jul uden juletræ, så er det overhovedet ikke sjovt, men pinligt, nedværdigende og ikke mindst grund til udstødelse, stigmatisering og mål for drillerier. Disse børn vil sikkert prøve at skjule det, men det er jo også problmatisk for børn at skulle dække over forældre og deres manglende økonomiske formåen. og for disse børn er det HELT uden betydning at børn i afrika ville have været taknemmlige over at få bare det halve af den mængde mad at spise, som de selv fik juleaften. Børnene lever i deres livsverden, her i danmark, med de normer omkring hvad man gør til jul og hvad man ikke gør. -og børn taler jo om: hvad fik du i julegave? -og hvordan er det så lige at skulle sige: jeg fik et viskelæder, men jeg er vildt glad for det og det var en super god gave.
Jeg er også, ligesom trådstarter, rigtig træt af al den julehjælp. Det hænger mig langt ud af halsen. Konstant ringer det på vores dør, hvor der er indsamling til det ene og det andet. Jeg gider ikke mere, jeg orker ikke mere, og jeg har dårlig samvittighed når jeg tænker på at mine tre børn for julegaver for over 2000kr hver, (altså over 6000kr i alt), fordi jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor meget gavn de penge kunne have gjort andre steder.
Jeg har lyst til at lukke øjnene for de mennesker omkring mig der lider afsavn, og så bare nyde at vi selv har det så godt, en dejlig mand, pragtfulde børn og et solidt økonomisk overskud. Jeg er 'irritereret' over at jeg ikke bare kan glæde mig over julen, og glæde mig til at vi skal sidde og smæske os i lækre økologisk julegodter, god årgangsvin og lækker julemad. Men det kan jeg ikke!!! -og dybste set tror jeg også det er godt det er sådan. For hvordan ville vores verdens så se ud? Hvis alle bare var dem selv nærmest, glædede sig over egen velstand, og sørgede godt for egne børn/familie. Tja, verden ville ihvertfald være et trist sted at være, men hvis jeg så skal være navlebeskuende: Ville jeg være mere lykkelig, hvis jeg kun sørger for mig selv og mine børn. Hvis jeg ikke følte noget socialt ansvar, men mente at enhver må sørge for sig selv??? Ville jeg være mere lykkelig hvis jeg uden dårlig samvittighed bare kunne nyde vores økonomiske muligheder??? Svaret er: NEJ!!! Mit liv ville jo være uden mening, hvis omdrejning punktet blot var mig selv, og mit liv var fyldt med goument mad, designer møbler, eksklusive rejser osv, ville mit liv være tomt og uden indhold. (Tom som en rangle af guld!) Indhold og livets mening, ligger jo netop i at være noget for andre!!! Det er livsbekræftende af føde et lille menneskebarn. Hvorfor er det dét? Det er jo meget mere behagelig hvis man hverken skal være gravid eller endnu værre føde et barn!! Ja, det er mere konfortablet for MIG, men i det øjeblik vi gør noget for andre, f.eks. ved at skænke livet til et barn, så giver det vores liv mening!!! det giver også vores liv mening når vi bidrager til andres liv, det kan være med en telefonopringning, et betænktsom brev, en gave, eller i form af en 'jule-støtte-donation'. Så selvom jeg er dødtræt af al den julehjælp, og selvom jeg ikke kan 'slappe af og bare nyde' at vi har det godt, så ville mit liv være ensomt og tomt, hvis jeg lod mig selv være omdrejningspunktet for mit liv! Hvis mit livsprojekt var MIG!
tænk på de 'store' hjælpere her i verden: Gandhi og Mother Teressa. Har de haft en ligegyldt og ubetydeligt liv? NEJ, de har i den grad gjort en forskel. En forskel for andre mennesker! -og det har givet DERES liv mening. På samme måde kan vi give vores liv mening, ved at være noget for andre (dog i en noget anden skala, i de førnævnte). Vi mennesker har gensidigt brug for hinanden, nogle gange er det bare 'for meget' når det er vores penge folk har brug for. Det giver en langt større glæde og tilfredsstillelse at være noget for andre ved f.eks. at sende et sødt brev til en der trænger til det, end at donere 200kr til 'de fattiges jul'. Men vi lever i et ektremt materialistisk samfund, og derfor er penge og materielle gode gået hen og blevet et meget vigtigt omdrejningspunkt i vores liv, faktisk bygger vi en stor del af vores liv op omkring materielle goder. -og jeg tror det er der kerne i vores 'jeg-er-træt-af-julehjælp' ligger gemt. Det er ikke længere vores person eller dem vi er som mennesker der er centrale for vores omgivelser mere, men det der ligger uden for os, nemlig vores penge. Vil vi give 200kr eller 2000kr eller 20.000kr til julehjælp?? Hvor vi heller vil 'måles' på godgørenhed i menneskelige kvaliteter, i hverfald i forhold til at give livsindhold for os.
Pyha, det blev en lang smørre, gad vide om der overhovedet er nogen der når til vejs ende. Nå, men om ikke for andre, så var det interessant nok for mig selv lige at blive disse tanker bevidst!
Glædelig jul til alle!!!