Ny og nervøs..

Anonym skriver:

du burde måske lige holde dig til emnet og ikke gøre dig til dommer omkring hvorvidt det er rigtigt eller forkert at hun har en spiral, eller hvor meget barn hun har født!

Til TS: Jeg kan desværre ikke råde dig til hvad du skal gøre, da det er dit liv det handler om, og vi er alle forskellige omkring hvor meget vi kan klare. Men jeg håber at du kommer frem til det svar der er det rigtige for dig, og at din kæreste evt. får øjnene op for at han evt. skal være far.

Knus

Helt enig, forstod heller ikke lige meningen med de kommentarer

Til ts: Velkommen til siden og du skal ikke gøre noget som helst for andres skyld, gør hvad DU føler er det rigtige

hansen1 skriver:

Nej min læge er der først mandag. Er det noget hvor du bare skal sige det til lægen at du gerne vil har sådan en ? det lyder jo som om jeg burde prøve det..

Du siger bare til lægen at du før har abortere, og du gerne vil have en tryghedsscanning hvis det er muligt, da du gerne vil være sikker på at  der er liv i den lille spire, min søster er også gravid, hun fik en tryghedsscanning fordi hun fortalte hun var så bange for at der ikke var noget liv, hun er 12 uger henne idag

mon ikke lægen siger god for det og sender dig afsted

det giver en ro i kroppen frem til man er 12 uger henne, at man lige har set den lille spire

Hej.

puha lyder som en hård omgang, og det er rigtigt svært at finde ud af hvad der er det rette for en selv.

Vil sige at jeg har nok lidt samme historie som dig, blev gravid som 15, og fandt ud af det sent da jeg slet ikke havde det i tankerne, var jo på besyttelse, så i min tankegang den gang var det selvfølgelig ikke en mulighed, men fik en abort, og i mit tilfælde var det noget at det sværeste jeg nogensinde har skulle komme igennem,

det tog mig 4 år med psykologer, og læge hjælp at komme igennem det, og over det.

så da jeg lige pludeslig fandt mig selv gravid som 19 årig, nu 20.

anede jeg ikke hvad jeg skulle gøre, faren til barnet meldte ud fra start at han ikke ville være med, men valgte til sidst at beholde det, da jeg fandt ud af med mig selv at jeg ikke vile kunne gå igennem den omgang en gang til, og siden har jeg været meget glad for min beslutning, jeg er nu 27+4 og glæder mig meget til at min lille pige kommer . men det har været en hård omgang, og syntes jeg stadig det er , med tanke på at jeg kommer til at være helt alene.

Håber det går bedre for dig, og at han kommer til fornuft hvis du vælger at beholde det.  herfra

Anonym skriver:

tror ikke der er ret meget barn at presse ud når du er i uge 22.

men ja hver sin smag.

Kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre i din situation.

jeg blev gravid da jeg var 21 (meget planlagt) og var ikke et sekundt i tvivl om at jeg skulle være mor... Det ødelagde mit forhold til mit barns far trods vi var sammen i over 5 år.

Kun DU ved hvad du føler og har lyst til.

kan godt ske.. men helt ærligt.. hvor "sjovt" må det lige være at skulle presse barn ud i uge 22???? jeg fik kejsersnit i uge 24!! og har en dejlig dreng i dag... han var ikk så stor, men tror alligevel ikke det bare er som at smutte en mandel... der er stadig veer, og selvom min dreng kom ved kejsersnit, så ja så er jeg altså også blevet tilbudt spiral selvom det ikke er kommet noget ud af mig dernede!

Anonym skriver:

Hvordan kan det være at du har fået en spiral? Det er "kun" noget kvinder der har født får tilbudt..

Jeg er også blevet tilbudt en spiral selvom jeg ikke har født. Det kender jeg mange der er!

sarah Foged skriver:

Du siger bare til lægen at du før har abortere, og du gerne vil have en tryghedsscanning hvis det er muligt, da du gerne vil være sikker på at  der er liv i den lille spire, min søster er også gravid, hun fik en tryghedsscanning fordi hun fortalte hun var så bange for at der ikke var noget liv, hun er 12 uger henne idag

mon ikke lægen siger god for det og sender dig afsted

det giver en ro i kroppen frem til man er 12 uger henne, at man lige har set den lille spire

Okay.. men hvor langt skal du være henne for at få den scanning ?

Og hjertlig tillykke med din søster os og dig 

hansen1 skriver:

Hej alle..

Ja jeg er ny her inde, men kan kort fortælle jer lidt om mig selv..

Jeg er en pige på 20 år, som bor sammen med min kæreste i Aalborg..

Der skal siges jeg har fået abort som 16 årig.

Vi står i den situation at jeg er blevet gravid og er ca. 4 - 5 uger henne. ( Blev gravid på spiral ) Min kæreste ha lagt ud at han ikk ønsker børn nu, og at han går hvis jeg vælger og beholde det.. Jeg har altid holdt på at jeg ikk først vil være i slutningen af 20 erne før jeg skulle have mit første barn,.. Jeg kan ike finde ud af hvad jeg skal og ikke skal. Håber virkelig der er nogen der måske kan give nogen råd ?

 

Hislen christina

Jeg kan ikke råde dig til hvad du skal gøre, det er jo helt op til dig selv. Jeg mener at abort skal ses på som en positiv ting i visse tilfælde - hvis omstændighederne ikke er der til at det kan fungere 100% hvorfor så ikke vente? 

Du må vel gøre op med dig selv om du ønsker at blive alenemor eller om du ønsker at være sammen med din kæreste og få børn med ham på et senere tidpunkt? Det er noget at gruble over, jeg håber du kommer frem til noget du kan indfinde dig med

hansen1 skriver:

Var i uge 22 den gang, så der skulle jeg jo selv "presse" barnet ud

du var i uge 22 da du finder ud af du er gravid, og vælger derefter at slå det ihjel , få en abort) ?

hansen1 skriver:

Okay.. men hvor langt skal du være henne for at få den scanning ?

Og hjertlig tillykke med din søster os og dig 

Mange tak

mig og min søster er begge scannet 8 uger henne og min storebrors kæreste fik en da hun var 7 uger henne

så der er ikke længe til

Anonym skriver:

Hej.

puha lyder som en hård omgang, og det er rigtigt svært at finde ud af hvad der er det rette for en selv.

 

Vil sige at jeg har nok lidt samme historie som dig, blev gravid som 15, og fandt ud af det sent da jeg slet ikke havde det i tankerne, var jo på besyttelse, så i min tankegang den gang var det selvfølgelig ikke en mulighed, men fik en abort, og i mit tilfælde var det noget at det sværeste jeg nogensinde har skulle komme igennem,

 

det tog mig 4 år med psykologer, og læge hjælp at komme igennem det, og over det.

så da jeg lige pludeslig fandt mig selv gravid som 19 årig, nu 20.

anede jeg ikke hvad jeg skulle gøre, faren til barnet meldte ud fra start at han ikke ville være med, men valgte til sidst at beholde det, da jeg fandt ud af med mig selv at jeg ikke vile kunne gå igennem den omgang en gang til, og siden har jeg været meget glad for min beslutning, jeg er nu 27+4 og glæder mig meget til at min lille pige kommer . men det har været en hård omgang, og syntes jeg stadig det er , med tanke på at jeg kommer til at være helt alene.

 

Håber det går bedre for dig, og at han kommer til fornuft hvis du vælger at beholde det.  herfra

Tak for dit svar..

Ja det er en meget hård omgang. Sover ikk mere end 3 4 timer hver nat, så er meget udkørt, og samtidig når man snakker om det her hjemme ændre han emne..