Er du bange?

Sees. skriver:

Præcis - Og det er virkelig en belastning, for tit er der jo en god grund til at personerne ikke giver lyd fra sig.
Jeg arbejder ihvertfald meget med at lade være med at bekymre mig sådan, men det er meget sværere end jeg troede!

også her

nogle gange er jeg andre gange ikke.

jeg glemmer aldrig da jeg havde røget mig skæv for nogle år tilbage. jeg fik sådan en dødsangst. jeg følte/forstod simpelthen døden. det var så uhyggeligt og jeg svedte og græd.  uforklarligt! men fandt ud af pot ikke var min kop te 

prøv at se hvad denne overlæge skriver (ved ikke om den er minded på ældre mennesker but what the heck)

http://www.dsgnet.dk/Sites/artsym/Livsafslutningen_d%C3%B8dsangst.asp

hey..

Jeg ved ikke helt om jeg er bange for det, selvom det nu er et 'skræmmende' emne du har taget op.

Jeg har tanken om a man kommer et godt sted hen, om det er himlen, til dem man har mistet eller hvor, det ved jeg ikke. Men jeg har personligt brug for at have noget a holde fast i, så den usikkerhed ikke bliver så skræmmende.

Har desværre mistet min far ALT for tidligt, men det gør nu altså a jeg 'glæder' mig til a komme op/hen/over til ham. For jeg tror vi mødes igen på 'den anden side', og det gør mig lidt roligere i forhold til døden.

louiseandersen85 skriver:

hey..

Jeg ved ikke helt om jeg er bange for det, selvom det nu er et 'skræmmende' emne du har taget op.

Jeg har tanken om a man kommer et godt sted hen, om det er himlen, til dem man har mistet eller hvor, det ved jeg ikke. Men jeg har personligt brug for at have noget a holde fast i, så den usikkerhed ikke bliver så skræmmende.

Har desværre mistet min far ALT for tidligt, men det gør nu altså a jeg 'glæder' mig til a komme op/hen/over til ham. For jeg tror vi mødes igen på 'den anden side', og det gør mig lidt roligere i forhold til døden.

tror også det er meget godt at have noget at holde fast i.

Jeg er absolut ikke bange for at dø, nogen gange tænker jeg da at det må være en lettelse når den tid kommer. Altså skal ikke forståes at jeg render rundt og ønsker at dø, men synes virkelig at livet er noget knokkel noget meget af tiden.

Jeg er mere bekymret for måden at dø på

Mest af alt så er jeg bange for at miste mine børn. Det er helt en ubærlig tanke at man ikke skulle have dem

Jeg er kun bange for at dø i den forstnad at jeg skal give afkald på min familie og det liv jeg gerne vil leve færdigt.

At skulle forlade mine børn og mand. Er ikke bange for døden i sig selv.

Nej, jeg er ikke bange for at dø. Jeg har ingen idé om hvad der sker når man er død, men jeg håber da lidt på, at man måske møder dem der er døde fra en?? Hvem ved.. Men bange det er jeg ikke.

Kruse90 skriver:

Jamen FØJ hvor er det klamt, at man bare er DØD, pist borte
Den tanke kan jeg virkelig ikke lide

nej, men man kan jo sige, at man lever videre i dem der husker een

Tænker slet ikke over døden, men nej. Jeg er ikke bange for at dø - når man er død, er det slut. Jeg tror ikke på liv efter døden...

Nej jeg er heller ikke bange for at dø.. Mere alt det jeg skal gå glip af.. er så fandes nysgerrig og vil opleve så meget som muligt i mit liv