Carina1977 skriver:
Hvor er jeg egentlig et eller andet sted glad for din beskrivelse omkring, hvad du oplevede da du var klinisk død. det giver jo også i hvert fald mig et eller andet håb om at det hele ikke er slut endnu, den dag vi ikke længere trækker vejret. Jeg har mistet en del familiemedlemmer og jeg savner dem vanvittigt meget. Jeg håber virkelig at der er noget bagefter og at jeg måske kommer til at se dem igen, mærke dem og snakke med dem. dit indlæg giver da i hvert fald håb....og til jer skeptikere derude...jeg er ikke gak gak 
Man har jo hørt mange historier om folk der kortvarigt var død, og som oplevede noget nær det du har oplevet. Beskrivelser omkring samtaler med afdøde familiemedlemmer, en lang lys gang, en ufattelig ro indeni. Døden lyder jo som en vidunderlig ting, når folk beskriver det. ikke fordi jeg ønsker at dø, men sådan noget er jo også med til at man ikke frygter døden helt så meget, men måske mere ser det som en fortsættelse på det liv man har haft.
Men altså jeg frygter nok mest døden, fordi at jeg så skal undvære dem jeg holder af, og at de skal undvære mig.
Jamen det var så lidt 
Jeg var godt nok ikke i en lang lys tunnel eller lign, bare en masse pastel farver og et skarpt men behageligt lys... Men det er jo også meget forskelligt fra person til person ...
Bare man ikke frygter døden så meget, at man glemmer og nyde livet 
(Og ja jeg havde den VILDESTE shoppetur efter de forklarede mig hvad der var sket, var kun 19-20 år og damn, brugte MANGE penge meget hurtigt på strøget..... Dankort - jotak!
Anmeld
