JustMe skriver:
Hvorfor skal man trække de ekstra forbrændte kalorier gennem graviditeten fra? Det bliver jo 8-9 kg for 305.000 kJ 
Dernæst: 305.000 kJ i alt på 40 uger giver ca 270 kcal ekstra om dagen i gennemsnit... Hvorfor siger man så nogle steder kun 150 kcal ekstra de første 20 uger og 250 kcal ekstra de sidste 20 uger? Det giver nemlig kun groft regnet 225.000 kJ på hele graviditeten (jeg har her regnet i runde tal med 1 kcal = 4 kJ, da jeg ikke har de eksakte tal
).
Håber, du har tid og lyst til at svare, da jeg er supernysgerrig, når der er noget, min hjerne ikke kan få til at passe sammen 
Grunden til at du skal trække den ekstra forbrænding fra er, at graviditeten giver en højere forbrænding. Og denne højere forbrænding er medregnet i den anbefalede vægtstigning.
Forklaret på en anden måde:
Graviditet er en ekstra belastning for kroppen, som kræver en højere energi-indtag end normalt. Udgangspunktet er her en normalvægtig, dvs. en kvinde der ikke har udpræget store fedtdepoter at tage af. Hun har brug for noget ekstra energi i form af øget kostindtag.
Man regner så ud, hvad kroppen helt præcis har brug for ekstra ved at beregne at kroppen har brug for ekstra energi til at danne ekstra blodmængde, øget brystvæv og øge livmodervolumen, danne moderkage og foster, væske og øge fedtdepoterne, så der er ekstra at tage af i tilfælde af perioder uden mad (kroppen er jo indstillet på sulteperioder fra naturens hånd). Det regner man sammen til at være en vægtøgning på 12,34 kg og denne vægtøgning koster en ekstra energiomkostning på 145 MJ (for hele graviditetsperioden), dvs. kroppen forbrænder 145 MJ mere end normalt i perioden.
Udover det sker der også en øgning i BMR (basalstofskiftet), sandsynligvis pga. vægtøgningen - overvægtige har også et højere BMR end normalvægtige. Total bliver det forhøjet forbrændning på 305 MJ for hele perioden, dvs. 275,5 MJ pr. døgn. Men det er rigtigt, at man forbrænder mere i 2. og 3. trimester end i 1. trimester, så det er ikke præcis 275,5 MJ hvert døgn hele perioden igennem. Det afhænger jo også af individuelle vægtstigninger. Som vi kan se her, så er der jo stor forskel på, hvornår kvinder tager på i vægt åbenbart. Så forbrændningen følger selvfølgelig barnets vækst og vægtøgningen.
Håber det var svar på dit spørgsmål ? 