Ubetænksomme bemærkninger

Hov, kom lige til at huske en til:

Var i et antikvariat den anden dag og spurgte efter en bog, de havde den ikke, men den ældre kvinde bag disken gav mig navnet på forfatteren. Min kæreste spurgte så om vi ikke skulle skrive det ned - "ork nej, jeg kan sagtens huske det, det er Richard Wagner" siger jeg så ( Hvis nogen ikke skulle vide det en kendt komponist, som ikke havde det fjerneste med bogen at gøre). "Det er også fordi jeg er gravid, så kan man godt blande rundt på ord og navne nogen gange" her kunne ekspidienten så heldigvis oplyse mig om at, der vrøvlede jeg vist, hun havde fået fem børn og aldrig haft problemer med hukommelsen. Jeg var godt nok lidt punkteret, da jeg gik ud derfra og savner min hukommelse, samt min evne til at overhøre sådanne kommentarer, der også er pist væk.

281210 skriver:

Jeg har også lige en mere som jeg fik smidt i hovedet idag.

Jeg var oppe på ydelseskontoret for at hente blanketter til at søge om forsørgerkontanthjælp. Da hun så siger: ''Jeg skal bruge din vandrejournal før jeg kan være sikker på du rent faktisk er gravid.'' WHAT! Jeg er f*cking 37 uger henne, jeg har pænt stor mave på. Og så tror hun ikke på jeg er gravid. OMG!

hehe...mange sjove historier og kommentarer.

Jeg må med skam melde, at jeg hører til de, der ikke kan stå for en gravid mave..al min kærlighed kommer op i mig, og jeg vil så gerne lige klappe sådan en mave
Det er jo ikke ondt ment..det skal I lige huske, men der kommer sådan et beskytterinstinkt op i en, kombineret med den moderlighed og kvindelighed I står der og udstråler, så bær lidt over med folk.
Meen liggefrem hive op i blusen på folk..det gør man altså ikke.
Personligt har jeg altid været glad for maveklap..jeg synes da kun det er hyggeligt.

Nå..til historierne.
Da jeg skulle føde nr 2 var jeg lige igennem en kort undersøgelse inden jeg kom ind på fødestuen. Min egen jordemoder, som havde fulgt mig gennem hele den første + nr 2 og som også havde taget imod min kusines 7 gigababyer og kendte til familiens gener omkring store børn, havde bedømt hende til ca 5 kg (hvad hun også vejede) Lægen undersøgte mig, kastede et blik på min vandrejournal og sagde hen over hovedet på mig, som om jeg var en død ting:
- Hende der (mig) skal sq ikke have så stor en baby...hun er bare fed! 
Og så skød han hende til max 3700g.
Kom han lige til at give lagkage
Skal lige sige at jeg ikke havde taget noget på i mig selv, men vejede 9 kg mindre end før jeg blev gravid dagen efter fødslen.

Efter min sidste graviditet, hvor jeg gik tæt på 5 mdr hen, havde jeg lidt problemer med at få figuren tilbage, så min mave strittede lidt. Det var ca 14 dage efter jeg havde aborteret og vi skulle til barnedåb hos noget af min mands familie. Det var den 4. vi havde mistet og var blevet enige om at nu var det slut, vi ville ikke prøve mere, for jeg kunne også mærke på min krop, at jeg var blevet for gammel, men vi var jo lidt følsomme, dels pga tabet, men også pga beslutningen.
Jeg tog en ny kjole på med lidt vidde i, for jeg kunne endnu ikke helt holde ud at få snørret livvidden ind.
Min søde svigermor får uden for kirken kigget på mig, får jubellys i øjnene og marcherer direkte hen til mig..klapper mig på maven (der var den igen..hehe) og siger: Neeej er det rigtigt..skal jeg endelig være bedstemor??? Og selvfølgeligt så højlydt, at alle og enhver vender sig om 

Øhhja...jeg må indrømme at jeg krympede mig noget. Min mand blev helt paf, men jeg fik da sagt, at det skulle hun ikke, da det lige var gået galt og jeg endnu ikke havde fået figuren igen.
Selvfølgelig blev hun flov og ulykkelig, men hun har det med at være lidt spontan i sin væremåde. Men jeg ved også at hun bestemt ikke gjorde det i en ond mening. Desværre var der flere der havde hørt det, men ikke afslutningen, så igennem eftermiddagen, var der flere henne og spørge om hvornår det skulle være.
Da nr 20 havde været henne og spørge, sagde jeg til min mand, at nu ville jeg gerne hjem, hvilket han godt kunne forstå.
Men alt var forlængst tilgivet.
Mange gange er folks spontane handlinger jo ikke møntet på ondskab, blot på dårlig omtanke eller spontanitet.

Kærligst
Sussie

Louisiana28 skriver:

Haha, fedt  Tror, at jeg vil få lavet en masse t-shirts til næste gang jeg bliver gravid, hvor der står: 'I'll f*cking spank ya, if you touch me', eller noget i den retning, så ingen får den idé, at hive op i mit tøj igen! Eller bare, uden at spørge, synes, at de skal rører ved min mave

Der findes faktisk en superfed hjemmeside netop med graviditetsbluser med punchlines til de sædvanlige problemer med dumme kommentarer og ragen på maven

kitty skriver:

Vi besgøte min mor (som jeg ser ca én gang om året) da jeg var i 9. uge = INTET at se endnu! Men alligevel skulle hun HELE TIDEN over og nusse mig på maven. jeg gik AMOK til sidst, og sagde højlydt (mellem de andre gæster) at jeg altså bare var lige så tyk som jeg plejede og være, om hun ikke kunne pille nallerne. Det var til en fødselsdag, og det ér bare ikke rart, meidt i lagkagen, at hun rejser sig, for at komme over og klappe mig på maven! ARGH! Mit p*s koger stadig!

Derudover har jeg en kollega der går og prikker mig i maven. Altså, bare sådan én finger, rigtig hårdt ind i maven. Det er på ingen måde rart! Jeg har prøvet at forklare hende det, men hun fatter det ikke. Så nu holder jeg mig på sikkerhedsafstand fra hende!

Maven er MIN! .... Og lidt farmands! Og jeg er stadig kun 12 uger henne.....

Næste gang så giv hende en lussing. Det er vel det samme...og hvis hun ved, du er gravid, fortjener hun den jo bare endnu mere

SoffiLine: Måske du skulle have spurgt ham tilbage: "Er du bare dum, eller er der en mening med det spørgsmål?"

Jeg har taget en del på her under graviditeten (12-13 kg indtil videre og er 27+4 i dag) Men jeg synes de sidste par uger er der bare rigtig mange der siger; Hvornår skal det være???  Som om, "burde du ikke være hjemme på barsel??" Jeg ved godt det sikkert bare meget er mig også fordi jeg er noget sensitiv om min vægt, men åhh er bare SÅ træt af at få at vide "NEJ HVOR ER DUUU STOOOOR!!!"...

Så her i dag så var der lige en drejning på den. Står og snakker med en arbejdskollega. Hun siger så (jeg sidder ned) hvornår er det nu det skal være? Jeg siger jamen jeg går jo på barsel her i starten af feburar. Nå, ok jamen du er da ellers ikke særlig stor? Jeg bliver lige lidt glad der og rejser mig op med ahhh jeg synes nu den er god stor og viser min struttende mave. Så siger hun så "Nååårhhh ja jamen det kan jeg godt se! Det er fordi din mave ikke rigtig står sådan frem men mere bare sådan sidder lidt over det hele"   Nåjamen tak for den dag. KAn du ikke bare sige du synes jeg ser fed ud??

Eller den der; du har da fået runde kinder, hva??

Eller en anden en her i morges. Jeg går med den ene hånd om på lænden fordi jeg har mega nas ved mit haleben, ned gennem balderne og stråler især ned i venstre ben, så hver gang jeg tager et skridt gør det NAAAASSSS. Ham her gutten (som jeg godt ved ikke mente noget ondt med det) siger; Er du ved at føde??? neeej Jakob, jeg har fucking ondt!

Og ja jeg har også en kollega (hun er nogle år yngre end mig og ikke en jeg sådan snakker med privat og en af dem jeg sådan kender "rigtig godt"), hun skal SÅ TIT klappe/ ae min mave. Jeg får sådan et chock hver gang der er nogen der gør det og trækker automatisk maven til mig. Jeg er ikke sådan en der deler krammer ud til højre og venstre, så for mig er det meget grænseoverskridende når folk bare røre ved mig.  

Nå det var lige et par stykker herfra

Jamen jeg har også en, grundet behandling for barnløshed, ved min chef godt at jeg er gravid selvom jeg kun  er i 7 uge, men hele fabrikken ved så åbenbart uden jeg vidste det, og i sidste uge en dag da jeg kommer ind på lagerkontoret, siger en dagholds leder, jeg hører man skal sige tillykke, hvortil jeg meget forfjamsket og overrasket svarer øhh ja og tak, han spørg så: hvor langt er du henne, hvortil jeg svarer, ikke så langt endnu, han siger så, nå jamen så er det jo for tidlig endnu at sige tillykke er det ikke først efter de første par mdr. eller 3, det kan jo gå galt endnu tænker jeg bare og går min vej i dyb chok, jeg var jo ikke engang klar over idioten vidste noget, og så kommer han med den bemærkning, blev godt nok gal og min egen leder og en kollega hørte hele samtalen det var vildt pinligt

kitty skriver:

Derudover har jeg en kollega der går og prikker mig i maven. Altså, bare sådan én finger, rigtig hårdt ind i maven. Det er på ingen måde rart! Jeg har prøvet at forklare hende det, men hun fatter det ikke. Så nu holder jeg mig på sikkerhedsafstand fra hende!

 

Næste gang hun gør det, synes jeg du skal prikke igen på hendes mave. Mon så ikke det siver ind!

haha ej undskyld. historierne er bare saa sjove og jeg tror at naar man er gravid og hormonerne droner rundt saa ligger man lidt ekstra i det sagte.

nu har jeg jo ikke vaeret gravid men min smukke veninde blev kaldt (kaerligt og i god aand!) for 'moderskibet' af sin mand da hun var hoj gravid ('nu kommer moderskibet').  jeg synes det var saa herligt og charmerende, men saa herligt synes hun vist ikke selv det var. 

JustMe skriver:

Der findes faktisk en superfed hjemmeside netop med graviditetsbluser med punchlines til de sædvanlige problemer med dumme kommentarer og ragen på maven

Fedt! Det vil jeg da prøve at søge efter