tanke efter tv2 dok...

Jeg er også opvokset med vold. Min var var meget agressiv når han drak, og han drak tit. Det var vold mod min mor, mig og min ældste lillebror, aldrig mod den yngste. Det værste var ikke den fysiske vold, det værste var den psykiske vold. Han blev så ondskabsfuld, og det har lavet dybe ar i mig.

Kan huske at vi skulle linies op foran ham os 3 børn. Så¨sad han i hans store lænestol foran os og stirrede ondt. Han begyndte at sige grimme og onde ting, om hvor grimme og fede vi var. Jeg fik af vide at jeg var en ulækker lille pis-kanin(tissede kronisk i sengen til jeg var 12), som ikke var værd at elske. Min ældste lillebror fik af vide at han var fed og han intet duede til. Vi skulle blive stående og måtte ikke bevæge os, til han var færdig med at nedgøre os.

Jeg har så mange gange prøvet at skulle løbe alt, hvad jeg kunne for at nå væk fra ham i hans vrede, og hvor han på opgangen skriger til mig, at jeg aldrig må komme hjem mere. Jeg kom først hjem igen når min mor fandt mig rundt omkring på området. Vi har overværet millioner af gange, hvordan han har raseret hele lejligheden, fordi han var fuld. Mine første minder er fra sådanne episoder.

Jeg ved, at det har sat dybe spor i mig, og inden i mig er der stadig et sted hvor jeg er i tvivl om jeg er værd at elske, det er helt klart det frø han har plantet for evigt i mig.

Nej ingen vold i min familie heldigvis,, Jeg har selv fået en lussing af hvad jeg husker, og min mor var ligeså overrasket som jeg selv...

Det var dog ikke særlig slemt og jeg var på daværende tidspunkt den mest ulidelige teenager man kan tænke sig,, kan nogen gange undre mig over jeg ikke fik flere... Føj jeg har været strid

Min mor har været alene med mig og min søster, men hun var den sødeste, dejligste og blideste mor i verden... Jeg elsker hende

Synes selv at hun har givet udtryk for at hun til tider var for hård og gav røvfulde, men det må ha´ været til min søster for jeg husker det ikke selv...

Stuearrest er det eneste jeg husker udover den ene lussing, og de blev altid ophævet før tid

wamse skriver:

Jeg er også opvokset med vold. Min var var meget agressiv når han drak, og han drak tit. Det var vold mod min mor, mig og min ældste lillebror, aldrig mod den yngste. Det værste var ikke den fysiske vold, det værste var den psykiske vold. Han blev så ondskabsfuld, og det har lavet dybe ar i mig.

Kan huske at vi skulle linies op foran ham os 3 børn. Så¨sad han i hans store lænestol foran os og stirrede ondt. Han begyndte at sige grimme og onde ting, om hvor grimme og fede vi var. Jeg fik af vide at jeg var en ulækker lille pis-kanin(tissede kronisk i sengen til jeg var 12), som ikke var værd at elske. Min ældste lillebror fik af vide at han var fed og han intet duede til. Vi skulle blive stående og måtte ikke bevæge os, til han var færdig med at nedgøre os.

Jeg har så mange gange prøvet at skulle løbe alt, hvad jeg kunne for at nå væk fra ham i hans vrede, og hvor han på opgangen skriger til mig, at jeg aldrig må komme hjem mere. Jeg kom først hjem igen når min mor fandt mig rundt omkring på området. Vi har overværet millioner af gange, hvordan han har raseret hele lejligheden, fordi han var fuld. Mine første minder er fra sådanne episoder.

Jeg ved, at det har sat dybe spor i mig, og inden i mig er der stadig et sted hvor jeg er i tvivl om jeg er værd at elske, det er helt klart det frø han har plantet for evigt i mig.

Av mit hjerte...

Jeg har valgt ikke at stemme, fordi der mangler en kategori.
I min familie blev vi tævet, banket, slået, mishandlet (også seksuelt). Det var både fysisk og psykisk. Det var sådan at min mors mand - som desværre er min biologiske ... noget - mishandlede os søskende og min mor. Det var ligegyldigt om hun var gravid eller ej, så skulle han nok 'daske' som han selv sagde. Det var mere end 'bare' et dask, og af samme grund kan min mor ikke udstå det ord i dag, fordi hun blev voldtævet når han 'daskede'.
MEN! Det stoppede da jeg var 1½, og min mor fik smidt manden ud. Så stoppede tæverierne, den psykiske terror og det seksuelle misbrug for så vidt mod mine søskende og min mor. Jeg var knap så heldig, da han havde ret til samkvem med mig pga at han lige havde leveret den klat der blev til mig.
For mit vedkommende fortsatte det seksuelle misbrug til jeg var tre år og var i stand til en dag at formulere til min mor, hvad der blev gjort mod mig.
Siden har der så ikke været noget af den slags. En lang retsag sikrede at jeg ikke skulle se ham mere, og min mor sørgede for at samtlige af hendes børn kom til en psykolog, der var ekspert inden for børnepsykologien.
Så... selvom det har overskygget rigtig meget af mit liv og påvirker hvordan jeg har det med mænd, og selvom det betyder at jeg lider af senfølger (fordi kroppen bare husker så meget bedre end hovedet), så har det heldigvis ikke været lang tid af mit liv hvor det har stået på.

I det mindste kan jeg være tryg i forhold til hvorvidt manden skulle møde mit eget barn eller nevøer/niecer. Han døde heldigvis da jeg var ni år.

Jeg har i alt fået 2 lussinger simpelthen fordi det kogte over og blev alt for meget for mine forældre. Jeg kan godt forstå dem at de gjorde som de gjorde. Men da min far gav mig en på hovedet havde jeg været i børnehaven og hente brochurer om "Vold i hjemmet" , "Børnemishandling" osv, så da jeg kom hjem med dem, blev min far nok en anelse rød i hoved af dårlig samvittighed 

Anonym skriver:

Jeg har valgt ikke at stemme, fordi der mangler en kategori.
I min familie blev vi tævet, banket, slået, mishandlet (også seksuelt). Det var både fysisk og psykisk. Det var sådan at min mors mand - som desværre er min biologiske ... noget - mishandlede os søskende og min mor. Det var ligegyldigt om hun var gravid eller ej, så skulle han nok 'daske' som han selv sagde. Det var mere end 'bare' et dask, og af samme grund kan min mor ikke udstå det ord i dag, fordi hun blev voldtævet når han 'daskede'.
MEN! Det stoppede da jeg var 1½, og min mor fik smidt manden ud. Så stoppede tæverierne, den psykiske terror og det seksuelle misbrug for så vidt mod mine søskende og min mor. Jeg var knap så heldig, da han havde ret til samkvem med mig pga at han lige havde leveret den klat der blev til mig.
For mit vedkommende fortsatte det seksuelle misbrug til jeg var tre år og var i stand til en dag at formulere til min mor, hvad der blev gjort mod mig.
Siden har der så ikke været noget af den slags. En lang retsag sikrede at jeg ikke skulle se ham mere, og min mor sørgede for at samtlige af hendes børn kom til en psykolog, der var ekspert inden for børnepsykologien.
Så... selvom det har overskygget rigtig meget af mit liv og påvirker hvordan jeg har det med mænd, og selvom det betyder at jeg lider af senfølger (fordi kroppen bare husker så meget bedre end hovedet), så har det heldigvis ikke været lang tid af mit liv hvor det har stået på.

I det mindste kan jeg være tryg i forhold til hvorvidt manden skulle møde mit eget barn eller nevøer/niecer. Han døde heldigvis da jeg var ni år.

Åh nej dog hvor frygteligt... Godt han døde...!! Det er simpelthen utroligt at den slags kan få samkvem!!!

Har svaret NEJ - da jeg absolut ikke er vokset op i en voldelig familie.. Men har engang løbet fra at få en røvfuld - Han opgav heldigvis og jeg undgik røvfulden.. Men har derimod fået at vide min mor var skuffet over mig - hvilket jeg synes var værre end at få skældud.. 

Men hvor jeg dog har ondt af dem der har oplevet/oplever vold i familien..

saxi skriver:

Har svaret NEJ - da jeg absolut ikke er vokset op i en voldelig familie.. Men har engang løbet fra at få en røvfuld - Han opgav heldigvis og jeg undgik røvfulden.. Men har derimod fået at vide min mor var skuffet over mig - hvilket jeg synes var værre end at få skældud.. 

Men hvor jeg dog har ondt af dem der har oplevet/oplever vold i familien..

Ja.... Det er fucking mange. jeg er DYBT rystet...

Zafir skriver:

Ja.... Det er fucking mange. jeg er DYBT rystet...

Må sige at jeg også var dybt chokeret over at se hvor mange det egentlig er Vidste godt det skete - men måske man ikke vil se i øjnene hvor mange børn der oplever det..? Nu fik man da ihvertfald sig en ordenlig øjenåbner - lad os håbe det på en eller anden får voldelige forældre til også at tænke sig om (selvom jeg tvivler)

loppen82 skriver:

Ja mon ikke... har en biologisk lillebror der virkelig er ramt. Han sidder i kørestol, er lam, fysisk og psykisk tilbage sat og Blind pga vold.

Hvor er det sørgeligt at nogle mennesker sætter børn i verden, og ødelægger deres fremtid. Tænker bare, hvordan en mor hjerte kan gøre det 

Tænker, hvorfor blev din lillebror ikke tvangsfjernet?