annec skriver:
Hej. 
Tak fordi du svarede. Tror inderst inde at det er for anderes skyld at jeg vil tabe mig. Får ikke andet at vide at min far og stedmor end at jeg burde tabe mig, og det ikke er flot mit tøj fordi jeg er en stor pige osv. Og det gøre mig frygtelig ked af det! Det er svært for mig at tabe mig, fordi min kæreste spiser meget usundt og bliver sur hver gang jeg siger nej til noget der ikke er sundt, for han siger, bare fordi jeg skal tabe mig, skal han ikke. (han er tynd.)
Ej jeg blir nødt til lige at svare igen
Sikken dum lige og sikke nogle ignorante forældre, der ikke forstår at gi deres barn den kærlighed og opbakning som vi alle har brug for!
Synes du skal tænke i HELT andre baner end dem du gør nu.
Jeg har en fornemmelse af at du tror at hvis du taber dig, så vil folk elske dig som den du er? For sådan er det nemlig ikke.
Jeg kender alt til det, har været i systemet for spiseforstyrrelser i tre år, og i helvedet i 10 år, og jeg ville ikke unde min værste fjende det. Det er en FARLIG vej at gå ned af, og det starter for 90% med at søge at få styr på noget indre kaos og ensomhed ved at rette op på det ydre, og det er ikke den vej man skal ta
Psykolog er self rigtig dyrt og sikken hat til en læge at hun ikke gider bruge 20 min på at tale med dig om dine følelser omkring det.
Men mit råd: prøv at finde ud af hvad du tror du vil opnå ved at tabe dig, skriv det ned og læs det igennem. Hvis ikke årsagerne er "helbred og velvære" men "accept og kærlighed fra andre" så skal du virkelig tænke dig godt om
Kan self være jeg er helt galt på den, men sådan en ska du ha
Anmeld