Mødregruppe: 30 års aldersforskel!!!

Musen85 skriver:

Hej

Jeg må sige, at jeg forstå dig måske endelig godt lidt Jeg vil nok også syntes at det var sært, hvis jeg en dag endte i en Mødregruppe, hvor der var en på 50. Ikke fordi at jeg ikk tror på at hun kan være en god mor eller noget Men fordi at hun jo er 6 år ældre end min egen mor Kunne slet ikke forestille mig at min mor skulle få et barn mere om 5 år

og generalt: En god mor handler ikke om alder En god mor kan være en ung mor eller en "gammel" mor En med lidt livserfaring kan være en bedre mor end en med meget livserfaring og omvendt Så alder må jo være op til folk selv, om hvornår de selv syntes det er nået den alder, at man ikke skal have flere børn Men for mit vedkommende, håber jeg at jeg kan nå at være færdig med at få børn inden jeg er 35

Min mor er 50

Anonym skriver:

Det er jo lige det jeg "frygter" på det barns vegne - at moderen ikke vil kunne følge med når det bliver større og måske endda dør inden det er særligt gammelt...

Det lyder virkelig ikke som om det er det du frygter i dit oprindelige indlæg. Synes ikke du skal gemme dig bag denne forklaring bagefter og ej heller at det er synd at for børnene at de kan tage fejl af om hun er mor eller bedstemor. 

Jeg læser dit første indlæg som et forsøg på at få noget shock respons - i stil med "ej hvor er det bare vildt og mærkeligt" etc etc etc.

Jeg synes det er en kende fejt at skrive at du er bekymret for dette barn med en moden mor og samtidig gemmer dig bag anonymiteten. I min verden burde det være sådan at hvis du var oprigtig bekymret så burde du kunne sige det du siger her til hovedpersonen selv, altså den ældre mor som du har den glæde at være kommet i mødregruppe med.  

Hvis jeg havde omtalt en person sådan ville jeg få dårlig smag i munden næste gang jeg skule se hende i øjnene.

Multebær skriver:

Det lyder virkelig ikke som om det er det du frygter i dit oprindelige indlæg. Synes ikke du skal gemme dig bag denne forklaring bagefter og ej heller at det er synd at for børnene at de kan tage fejl af om hun er mor eller bedstemor. 

Jeg læser dit første indlæg som et forsøg på at få noget shock respons - i stil med "ej hvor er det bare vildt og mærkeligt" etc etc etc.

Jeg synes det er en kende fejt at skrive at du er bekymret for dette barn med en moden mor og samtidig gemmer dig bag anonymiteten. I min verden burde det være sådan at hvis du var oprigtig bekymret så burde du kunne sige det du siger her til hovedpersonen selv, altså den ældre mor som du har den glæde at være kommet i mødregruppe med.  

Hvis jeg havde omtalt en person sådan ville jeg få dårlig smag i munden næste gang jeg skule se hende i øjnene.

Jamen det er da meget fint, men nu er du altså ikke mig

Jeg forsøger ikke at tvinge en chok-reaktion ud af folk - ville bare se om jeg var den eneste der havde det sådan! (det er jeg jo så ikke ) Men er det det samme som at jeg siger hun er en dårlig mor??? Det synes jeg godt nok er at overfortolke!

Nej vi skal ikke allesammen mene det samme - og jeg har respekt for at du tænker anderledes. Jeg har så meget respekt for det at jeg vælger at kommentere på det i en tone jeg håber du finder respektfuld for sådan er det ment. 

Du siger ikke hun er en dårlig mor - det har jeg heller ikke skudt dig i skoene men jeg siger du tager en bekymring omkring hendes kommende barns fremtid op på en efter min mening upassende måde hvor du lægger vægt på shock effekten i at folk i skolen kan tro hun er bedstemor og at det er über crazy at der er 30 års forskel på hendes børn.

Jeg er selv farvet af at der er 20 år mellem mig og min bror. Min mor er stærk og skøn og 72 år. Hun har hele min barndom haft et fantastisk overskud og ja hun var gået på pension (efterløn) da jeg flyttede hjemmefra. Det var absolut intet problem. Ville med det sige at du ikke behøver at tage sorgerne (der måske aldrig kommer) på forskud for det lille nye liv.  

Døden kommer til os alle. Nogen gange hurtigere til dem der bekymre sig for meget om fremtiden og om andres situation. 

Min mor er 70 og jeg selv 31, så jeg har vel også en "gammel" mor, men hun er den dejligste mor man kunne tænke sig, også selvom hun ikke er helt ung mere. Men hun holder sig flot og har altid gjort det, og folk der ikke kender hende ville ikke tro på hun var 70 år er jeg sikker på

I min verden er det ligegyldigt hvor gammel du er så længe man er ung af sind. Jeg selv har også får min søn i en forholdvis sen alder (30) men jeg føler mig sgu stadig som en på 20

Der findes da også unge mennesker som er noget så gamle af sind, og nærmest bliver gamle før tid... Bare en tanke...

linselouise skriver:

Min mor er 70 og jeg selv 31, så jeg har vel også en "gammel" mor, men hun er den dejligste mor man kunne tænke sig, også selvom hun ikke er helt ung mere. Men hun holder sig flot og har altid gjort det, og folk der ikke kender hende ville ikke tro på hun var 70 år er jeg sikker på

I min verden er det ligegyldigt hvor gammel du er så længe man er ung af sind. Jeg selv har også får min søn i en forholdvis sen alder (30) men jeg føler mig sgu stadig som en på 20

Der findes da også unge mennesker som er noget så gamle af sind, og nærmest bliver gamle før tid... Bare en tanke...

ps. En super dejlig ting ved at min mor og far "allerede" er pensioneret er jo at de begge altid er hjemme til besøg, og pasning af børnebørnene

Jeg kan godt forstå dine tanker TS.

Min eks-kærestes var efter-efternøler, og ingen tvivl om at han havde nogle fantastiske forældre, kærlige, ressourcestærke - men de var bare GAMLE. Hans far var 80, da han var 22 og han var meget påvirket af det og brugte SÅ mange kræfter på at spekulere på om han kunne "tillade" sig at rejse ud i verden, for hvad nu, hvis han blev syg mens han var væk osv. osv. Begge hans forældre var væk da han var 25. Selvfølgelig kan man miste sine forældre på alle mulige andre måder, men alderdom er alt andet lige noget der rammer os alle og ingen ved hvornår.

Knus Tulle

SussieThyssen skriver:

jamen du kan så til gengæld være totalt uegnet til at være mor som ung.
Som jeg siger, så er det helbred, sind og ånd, der afgør sagen..og har man et fysisk dårligt helbred som, lad os sige 45 årig, så er det også dumt at få børn..og det er der, jeg går ind og siger, at så skal man IKKE få børn.
LOL så må jeg have været tussegammel da jeg fik min søn, for jeg var 38.
Underligt..for mine unger er 29, 19 og 13 og de elsker hinanden over alt på jorden..og hævder at de ikke har en gammel mor LOL
De siger det ikke for at smigre, det ved jeg, for når jeg kalder mig selv for "deres gamle mor" så siger de, at jeg skal lade være med at skabe mig
Hehe

linselouise skriver:

ps. En super dejlig ting ved at min mor og far "allerede" er pensioneret er jo at de begge altid er hjemme til besøg, og pasning af børnebørnene

hehe ja det er jo så et stort plus

Det er jo bare SÅ forskelligt hvordan man ældes - men dejligt din er så friske

Tulle28 skriver:

Jeg kan godt forstå dine tanker TS.

Min eks-kærestes var efter-efternøler, og ingen tvivl om at han havde nogle fantastiske forældre, kærlige, ressourcestærke - men de var bare GAMLE. Hans far var 80, da han var 22 og han var meget påvirket af det og brugte SÅ mange kræfter på at spekulere på om han kunne "tillade" sig at rejse ud i verden, for hvad nu, hvis han blev syg mens han var væk osv. osv. Begge hans forældre var væk da han var 25. Selvfølgelig kan man miste sine forældre på alle mulige andre måder, men alderdom er alt andet lige noget der rammer os alle og ingen ved hvornår.

Knus Tulle