Hey
Nu har jeg læst alle siderne igennem, og tror de ting der går dig på, endelig ligger til grunde i at du mangler hans opmærksomhed på nogen punkter... Du følger du tilside sætter alle hans behov, med hensyn til arbejde...
Hvor langt er du henne?
Tænker lidt at du nok ikke er så langt henne endnu, og at det måske ikke helt er gået op for ham som det er for dig, at du er gravid. Tit så går det først op for mænd NÅR barnet er født. Du har 9 mrd hvor du forbereder dig mentalt, fordi babyen ligger inde i dig, den oplevelse og udvikling oplever han ikke.
Mine kæreste har heller ikke været med til diverse scanninger og jordmor besøg, den oplevelse har jeg haft med min mor, da jeg har forståelse for at han har et arbejde som skal passes.
En anden ting, som så har gået mig på her hjemme, er at mig og vores fælles barn os kommer i anden række i forhold til hans to drenge fra tidligere forhold, men det har altid været sån at når de var her, jamen så var det dem det drejede sig om. Og helt ærligt så er det os i orden med mig, han kender de to børn, og han kender ikke vores fælles barn endnu. Ved så at han osse er der 100% når den bette kommer til verden. Det er igen det med at de endelig først kan forholde sig til det når den bette kommer ud.
Jeg har ikke den mest kærlige og romantiske kæreste, og her har jeg osse måtte gå meget på komprumi med ham, men jeg elsker ham osse for den han er som person og det han gir mig hver evig eneste dag, og jeg har os haft tanken om jeg ikke bare skulle skride, men vil ikke kunne undvære ham, trods hans mangler på nogen punkter.
Det med du skal være alene så hurtig efter fødselsen pga han skal rejse med arbejdet, jamen det er jo ham der går glip af noget, ikke dig, jo måske en hjælpene hånd i ny og næ, men når han alligevel arbejder meget nu, jamen så har du nok endelig ikke meget glæde af ham alligevel når han så kommer hjem efter kl 18. kan du følge mig?
Dog kan jeg godt se hvor han er lidt urimlig, og det er på det punkt hvor han har stille dig et ultimatum med hensyn til arbejde og rejse, at du skulle vælge. Men igen det er hans drøm, hvorfor ikke lade ham leve den ud? mens den bette stadig er så lille - sorry min barske udtagelse nu, men de første mrd, sover, skider og spiser babyen jo kun alligevel 
Du blir nød til at gøre op med dig selv om du overhovedet har følser for ham! eller om det bare er tryghed... Du vil kunne klare dig som enlig mor, så mange der gør hver eneste dag..
Håber du tænker dig godt om 
kram