Anonym skriver:
Tak for dine kommentar 
Jeg har accepeteret at han rejser. - og at det er en drøm for ham, som han selvf skal opleve.
men jeg mangler sq os noget, end at bare leve efter hvad hans drøm er. jeg mangler så meget fra hans side af. og det gør så ondt, at han kæmper mere for hans job end at få et liv med mig. (hvis du kan følge mig) .. hvergang jeg sir min mening og ikk gir efter, så er det så tæt på at han dropper mig . og gir mig skylden. og selv fremstår som den perfekte.
jeg sir ikke så meget mine følelser til ham mere, for føler kun han skider på dem. men det mener han ikke selv.
Forstår ikke hva du laver sammen med ham andet end den tryghed det gir at være to
Har du ikke noget familie eller venner du kan tage ud til i en uges tid og så se hvordan han regier osv og hvordan du selv har det og så hvis du stadig ikke får noget fra ham eller at du får følsen af at du ikke har lyst til at være sammen med ham mere, så få ordnet alt det praktiske med at flytte 
Jeg tog til tyrkiet her i sommers med en veninde, hvor jeg var 17 uger henne, men havde bare brug for at få det hele på afstand og især ham, og det gik op for os begge hvor meget vi bare høre sammen. En pause kan være rigtig godt.
Hvis du er bange for at være enlig mor, så skal du sige til dig selv at du nok går hen og blir det alligevel med tiden, hvis han blir ved med at arbejde så meget som han gør, og et eller andet sted, bedre at du får styr på jeres/dit liv nu inden den bette kommer, det er nemmere at flytte et menneske end to 
Anmeld