Tanker.

Heej

jeg kunne godt lige bruge et råd eller to

Når jeg og manden er adskilt fra hinanden i et par dage, kommer tanken over mig, at jeg ikke er tilfreds med vores forhold. den tanke kommer hvergang. - Hans arbejde er hans et og alt. tag med til jordmor og scanning, skal være når han kan. ellers tager han ikke med.

når jeg prøver at snakke med ham om det, får den denne besked her: " Det er altid dig der har det hårdt. det måske fordi du er van til at alle gør alt for at behage dig og du ikke skal ofre dig" . Og synes på intet tidspunkt at det passer.

synes han er så egoisisk. men prøver altid at sige til mig selv, at det nok skal blive bedre. men så kommer det igen, når jeg sidder og tænker over tingene, så synes jeg ikk de er bleven bedre.

Men må jo nok som i fleste nok ville svare, finde ud af med mig selv, om jeg ville leve sådan her.

Jeg synes da i hvert fald det er tankevækkende at du hver gang han er væk tænker at du har lyst til at forlade ham. Hvad er grunden til at du ikke HAR gjort det??? Hvad er det der holder dig tilbage??? Er det fordi der måske er noget du alligevel ikke kan undvære ved ham. Har I snakket om at du har de følelser??? Har I talt om de problemer du synes I har?? Uha det var mange spørgsmål.....

michella80 skriver:

Jeg synes da i hvert fald det er tankevækkende at du hver gang han er væk tænker at du har lyst til at forlade ham. Hvad er grunden til at du ikke HAR gjort det??? Hvad er det der holder dig tilbage??? Er det fordi der måske er noget du alligevel ikke kan undvære ved ham. Har I snakket om at du har de følelser??? Har I talt om de problemer du synes I har?? Uha det var mange spørgsmål.....

Vi har alt tit om tingene, og så synes jeg at det køre godt nok, og ser lidt imellem finger med de ting der ikke er helt gode.

Jamen kunne jo godt tænke mig at vi blev en dejlig lykkelig familie. og så kan jeg jo stadig rigtig godt lide ham, og sir til mig selv han nok skal ændre sig. og ligge noget af jobbet på hylden, men han lever simpelthen for det job.

Når jeg sir hvordan jeg har det, vender han den om til mig selv, og "gir" mig skylden.

Han mener ikke at det jeg sir er det rigtige, derfor ændre han sig ikke.

levede og åndede han også for sit job inden I mødte hinanden?

Anonym skriver:

 

Vi har alt tit om tingene, og så synes jeg at det køre godt nok, og ser lidt imellem finger med de ting der ikke er helt gode.

Jamen kunne jo godt tænke mig at vi blev en dejlig lykkelig familie. og så kan jeg jo stadig rigtig godt lide ham, og sir til mig selv han nok skal ændre sig. og ligge noget af jobbet på hylden, men han lever simpelthen for det job.

Når jeg sir hvordan jeg har det, vender han den om til mig selv, og "gir" mig skylden.

Han mener ikke at det jeg sir er det rigtige, derfor ændre han sig ikke.

Altså en ting har jeg lært og det er at man ikke skal forvente at det bliver anderledes med tiden. Din mand er sådan nu og det vil han også være senere. Han elsker sit arbejde og vil gerne bruge meget tid på det, så er det bare om du kan leve med det. Når han siger at det du siger er forkert så prøv at nøjes med at sige det DU FØLER! Det er der ingen der kan lave om på. Han kan aldrig sige at det du FØLER er forkert. Du kan sige at du savner ham, at du føler han er meget væk osv..... I stedet for at sige: DU er også altid på arbejde, så sig JEG føler mig meget alene, eller JEG savner dig når du er af sted... osv....

Altså en ting har jeg lært og det er at man ikke skal forvente at det bliver anderledes med tiden. Din mand er sådan nu og det vil han også være senere. Han elsker sit arbejde og vil gerne bruge meget tid på det, så er det bare om du kan leve med det. Når han siger at det du siger er forkert så prøv at nøjes med at sige det DU FØLER! Det er der ingen der kan lave om på. Han kan aldrig sige at det du FØLER er forkert. Du kan sige at du savner ham, at du føler han er meget væk osv..... I stedet for at sige: DU er også altid på arbejde, så sig JEG føler mig meget alene, eller JEG savner dig når du er af sted... osv....

Jeg plejer som regl at sige , jeg føler blablabla. og så siger han, ja men jeg kan ikke gør noget ved det.

Jeg føler ikke at han har tid til en kæreste og slet ikke et nyt medlem. men det nok fordi han ikke tænker over det på samme måde som mig, at vi blir en mere.

Jeg er bare et menneske der godt ku tænke mig, at det var os han satte i første række. - men det er det bare langt fra.

men måske er det bare mig, der forlanger for meget for at være glad og tilfreds.

Anonym skriver:

 

Heej

jeg kunne godt lige bruge et råd eller to

Når jeg og manden er adskilt fra hinanden i et par dage, kommer tanken over mig, at jeg ikke er tilfreds med vores forhold. den tanke kommer hvergang. - Hans arbejde er hans et og alt. tag med til jordmor og scanning, skal være når han kan. ellers tager han ikke med.

når jeg prøver at snakke med ham om det, får den denne besked her: " Det er altid dig der har det hårdt. det måske fordi du er van til at alle gør alt for at behage dig og du ikke skal ofre dig" . Og synes på intet tidspunkt at det passer.

synes han er så egoisisk. men prøver altid at sige til mig selv, at det nok skal blive bedre. men så kommer det igen, når jeg sidder og tænker over tingene, så synes jeg ikk de er bleven bedre.

Men må jo nok som i fleste nok ville svare, finde ud af med mig selv, om jeg ville leve sådan her.

Søde ven. Hvis man først har de tanker, så viser det jo med al tydelighed, at der er noget galt.
Og så er der kun en måde at finde ud af det på...at se grundigt på ham og spørg dig selv, om du kan se dig selv sammen med ham om 25 år, hvor tingene stadig er de samme.
Svaret vil så gerne poppe op, og så må du forholde dig til det.
Men spilde sit liv på et menneske, som man ikke føler er rigtig for en, skal man ikke. Og det vil jo være ærgerligt hvis du bruger en stor del af dit liv på ikke at være lykkelig, og så ser tilbage og konstaterer at du har brugt det på at være ulykkelig og utilfreds.

På den anden side, så kunne der måske også være noget om snakken, med at han kan synes, du forlanger alt for megen hensyntagen.
Har du tænkt over at tilpasse de ting du skal og vil lidt mere til hans opfattelse af livet?
Det kan vel ikke komme bag på dig, at du har valgt en mand, der ser på hvad der er vigtigt, anderledes and du gør.
Men igen, at tro at mennesker kan laves om på deres store holdninger, skal man aldrig gøre, for så er det, at man jo vil ændre på hele mennesket, og så er det ikke mere den samme mand.
Spørgsmålet er jo så bare, om du vil kæmpe for dit parforhold eller om du allerede har opgivet.

Kærligst og med knus
Sussie

Søde ven. Hvis man først har de tanker, så viser det jo med al tydelighed, at der er noget galt.
Og så er der kun en måde at finde ud af det på...at se grundigt på ham og spørg dig selv, om du kan se dig selv sammen med ham om 25 år, hvor tingene stadig er de samme.
Svaret vil så gerne poppe op, og så må du forholde dig til det.
Men spilde sit liv på et menneske, som man ikke føler er rigtig for en, skal man ikke. Og det vil jo være ærgerligt hvis du bruger en stor del af dit liv på ikke at være lykkelig, og så ser tilbage og konstaterer at du har brugt det på at være ulykkelig og utilfreds.

På den anden side, så kunne der måske også være noget om snakken, med at han kan synes, du forlanger alt for megen hensyntagen.
Har du tænkt over at tilpasse de ting du skal og vil lidt mere til hans opfattelse af livet?
Det kan vel ikke komme bag på dig, at du har valgt en mand, der ser på hvad der er vigtigt, anderledes and du gør.
Men igen, at tro at mennesker kan laves om på deres store holdninger, skal man aldrig gøre, for så er det, at man jo vil ændre på hele mennesket, og så er det ikke mere den samme mand.
Spørgsmålet er jo så bare, om du vil kæmpe for dit parforhold eller om du allerede har opgivet.

Kærligst og med knus
Sussie

Jeg ville hellere end gerne kæmpe for det, men synes bare det er de samme "problemer" vi ender i :s - og at han ikke kan følge mig :s ..

Jeg synes jeg har accepeteret meget som han gern ville, han må os ofre sig lidt for at tilpasse sig mig. ligesom jeg gør for ham ..

og ved ærligt talt ikke hvad jeg skal stille om, end bare at være ligeglad med det hele ang ham, og så bare glæde mig over at jeg skal være mor.

måske det bare min humoner der raser af.

er bare forvirret igen..

BlyViol skriver:

levede og åndede han også for sit job inden I mødte hinanden?

Ikke på samme måde, for der var han næsten lige startet på det.

Anonym skriver:

 

Jeg ville hellere end gerne kæmpe for det, men synes bare det er de samme "problemer" vi ender i :s - og at han ikke kan følge mig :s ..

Jeg synes jeg har accepeteret meget som han gern ville, han må os ofre sig lidt for at tilpasse sig mig. ligesom jeg gør for ham ..

og ved ærligt talt ikke hvad jeg skal stille om, end bare at være ligeglad med det hele ang ham, og så bare glæde mig over at jeg skal være mor.

er bare forvirret igen..

Hmmm...så er det jeg tænker. Hvad formål er der med at leve sit liv, sammen med et menneske, der får en til at sige, at man skal være ligeglad???
Tænk grundigt over det, og spild ikke dit liv søde ven.