Hejsa
Da jeg fik Nicklas for 3½ år siden var jeg jo alene med ham. Kom i en mødregruppe, for jeg tænkte at det skal man da...
Men hold da op jeg fortrød!!!
Der blev set så meget ned til mig fordi jeg havde valgt som jeg havde. De sagde det ik direkte, men havde de nu bare gjort det havde det måske ikke såret så meget.... Derudover blev der angerret dage hvor fædrene skulle med, men jeg fik det bare ikke afvide, først når det var sket og de så sad og snakkede om hvor fedt og hyggeligt det havde været sammen med fædre... Så jeg stoppede hurtig med at være med der.
Nu her med Mathias tog jeg chancen igen, og hvor er jeg glad for det idag... Vi er 5 piger og vores børn. Og vi kan grine sammen, græde sammen og gå i byen sammen uden børn... Det er så fedt! Der er ikke noget med at nu kan mit barn det, kan dit det? osv...
Vi fik boller med pålæg de første gange, men blev vi egentlig hurtig træt af, så derfor lavde vi en aftale om at vi selv ku bestemme hvad vi skulle have, men fordi en lavede mexikansk en dag betød det ikke at den anden skulle stå med noget lige sådan næste gang... Dog har det hængt lidt ved, og vi laver altid en eller anden lækker frokost til hinanden når vi mødes hver 14 dag. Vi ringes sammen ude for mødre gruppen, og tager til baby svømning uden for mødre gruppen sammen. Også er en af pigerne blevet en rigtig god veninde også som jeg tit ses med!
Så jo har fået min en fantastisk mødregruppe!
Anmeld