Hvad ville I gøre??

dorthemus skriver:

Øhmmm så fordi jeg selv har valgt at få mit drømmebarn, så skal jeg bare bide tænderne sammen og klare mig selv?

De veninder jeg taler om regner jeg for familie for vi har kendt hinanden en menneskealder og har stået last og brask med hinanden i alle livets op- og nedture. De betyder meget for mig og er Runas faddere. Jeg har desuden altid stået klar når de havde behov for en hjælpende hånd og en skulder at græde ud ved. Jeg savner dem i mit liv og at de også ringer og hører til os.

 

Nej du skal ikke pinedød klare dig selv, men du skal lade være med at forvente at resten af verden skal forudse dine behov og automatisk tilbyde dig aflastning.

Du skal bede din familie og dine venner om hjælp når du føler du har brug for det, men du kan ikke tillade dig at være skuffet over at de ikke selv hopper og springer for at få lov, for dit barn er jo ikke deres mirakel - og ikke centrum i deres verden

kom til at tænke på - dengang Tjalfe var lille, så syntes jeg noget af det værste var at få lavet mad og hele måltidet som sådan.

hvad med at lave en madklub? Så kan dine veninder på skift komme hjem til dig og lave noget god mad og så kan I få spist og snakket. Så kan de også se med egne øjne hvordan det er med Runa. Måske endda også oparbejde et forhold så det nemmere at passe hende? For tror mange gange at det er svært for veninder ikke at føle de træder over nogle grænser særligt hvis de ikke har børn selv, med andres børn, ganske enkelt fordi de ikke ved hvordan det er

Og hvis du er bekymret mht det der med mælk og flasker så er spædbørn så genialt indrettet at sulten kommer først. Så hvis der ikke er lækre mælkebryster i nærheden så tager de hvad de kan få - så det skal du slet ikke bekymre dig om

Håber du får taget hul på "bylden" snart

dorthemus skriver:

Åhhh hvor lyder det bare SUPER SKØNT og hvor gad jeg bare godt lige det  Kan dog ikke for Runa skal jo opereres i denne uge 

Knus

Nåhh ja - hvilken dag er det? Bare så jeg lige kan krydse fingre

dorthemus skriver:

Ja det kan være, at det er sådan de tænker

Jeg kender fra mig selv, at jeg ikke vil springe til, før folk selv spørger, idet man ikke vil  virke som én, der ikke tror på du selv kan klare det.

De ser dig måske som stærk nok, og det er også en styrke at bede om hjælp

Macaab skriver:

Jeg kender fra mig selv, at jeg ikke vil springe til, før folk selv spørger, idet man ikke vil  virke som én, der ikke tror på du selv kan klare det.

De ser dig måske som stærk nok, og det er også en styrke at bede om hjælp

Igen; du har ret

Rosa skriver:

Nåhh ja - hvilken dag er det? Bare så jeg lige kan krydse fingre

Det skal hun torsdag morgen kl. 9, vi blir indlagt onsdag aften...og JA kryds alt hvad du kan

dorthemus skriver:

Det skal hun torsdag morgen kl. 9, vi blir indlagt onsdag aften...og JA kryds alt hvad du kan

Årh hvad skal det lille pus opereres for?

(Ved godt det er sidespring ift trådens relevans)

Tulle28 skriver:

Kæreste Dorthemus,

Allerførst et stort ! Jeg kan sagtens forstå, hvor hårdt det må være for dig at være alene med Runa. Hvis ikke jeg havde min kæreste, var jeg blevet en lille smule vanvittig tror jeg.  Hatten af for alle I enlige mødre derude!!

Nå, men det første jeg tænkte da jeg læste dit indlæg, det er var om dine gamle veninder har børn? Hvis de ikke har, så er det jo ikke sikkert at de ved/tænker over hvor hårdt det er at være alene med en lille baby. Jeg kan nemlig selv huske, da mine veninder begyndte at få børn, der tænkte jeg at det måtte være op til dem at give lyd når de havde lidt luft. Og så troede jeg egentlig også (lidt meget naivt) lidt at de sad i deres egen lille, lykkelige bobbel, hvor der ikke var plads til mig! Hvis det er sådan det forholder sig, så synes jeg du skal ringe/sende en sms og fortælle dem, hvordan du har det. Hvis de har børn allerede, så synes jeg det er for dårligt at de i  det mindste ikke lige tjekker op på hvordan du har det i ny og næ - som du selv skriver, så er det jo ikke altid man har overskud til at smide alt hvad man har i hænderne i en travl hverdag.

Jeg oplever stadigvæk at folk (også familie) fortæller, hvor neeeeemt vi har det og hvor dejlig sød, glad og nem min datter altid er. Og det er hun da helt sikkert også - MEN hun har også dårlige nætter, skrigeture og hvad der ellers hører med livet med en baby og så skal man heller ikke glemme, at man som mor bare altid er på! God dag eller ej, så kan vi ikke lige smide benene op i sofaen og tage en lur, tage på shoppetur, løbe en tur eller hvad vi nu kan lide når det passer OS. Der skal tages hensyn til vores børns behov 24 timer i døgnet. Så det er da KLART at du har brug for noget aflastning!

Er det ikke muligt at få en "reserve-bedste", som kan komme og aflaste et par timer hver uge?

Stort knus Tulle

Tusind tak  Nej de har ikke børn, men jeg har været meget åben omkring mit valg som de har fulgt på tætteste hånd og jeg har før givet udtryk for at jeg manglede dem i mit og Runas liv...jeg har kendt dem i 20 år og da jeg ikke har særlig meget familie og begge mine forældre er gamle så er de en slags familie for mig og voi har fulgtes i tykt og tyndt og har været hinandens støtter i de forgangne år....så i bund og grund handler det om SAVN, mere end noget andet. Så løsningen er jo selvfølgelig, at jeg kontakter dem og siger, at jeg savner dem og er ked af at vi driver fra hinanden.

Jeg beder meget sjældent om hjælp, men især i øjeblikket har jeg så stort et søvnproblem at det kunne være dejligt hvis én kom og trillede en tur med prinsessen

Og ja, jeg har selv tænkt over det med en reservebedste...hvor finder man mon sådan en??

Knus

lotchen skriver:

Jeg kan godt se, hvad du mener.

Man kan sagtens forhøre sig, om der er nogen der har tid og overskud til at hjælpe, men jeg synes ikke man skal blive skuffet eller ked af det hvis det ikke lykkedes.... Og at sige ens veninder ikke er rigtige veninder fordi de ikke lige står der pronto, synes jeg også er lidt ærgerligt (ved godt du ikke har skrevet det Dorthe, bare lige for en god ordens skyld)....

Jeg vil gøre meget for mine veninder, men fx lige nu hvor jeg selv står med et lille barn, nyt job med skiftende arbejdstider og en MASSE læsning, ved jeg næsten ikke hvor jeg skulle få tiden fra?? Ville da blive så ked af at blive betegnet som en dårlig veninde, fordi jeg ikke havde overskud til at aflaste....

Men helt klart Dorthe - send en mail eller SMS, hvor du skriver, long time no see, sådan er det her ved mig lige nu - skulle der være nogen, der kan afse et par timer, så ville jeg blive glad

Hej Charlotte

Se mit svar til Tulle28

Knus Dorthe

Kirle skriver:

Jeg har ikke læst hele tråden eller set om den er gammel, men jeg synes du skal ringe til hver enkelt. En fællessms/e-mail er bare så upersonlig og kan let komme til at være lidt bebrejdende uden at det var intentionen. Så ring du rundt og hør om der ikke er en der kan være behjælpelig i nogle timer.

Måske kan du også begynde at tænke på om en fast overnatning ude måske bare en gang om måneden kunne begynde at komme på tale? mht. amning så kan du malke ud nogle uger i forvejen så er der masser af mælk at tage af.

Det ER hårdt at være forælder. Det er også hårdt at være enlig. Og ja det er selvvalgt. Men man bør som ven/veninde/familie være parat til at aflaste som man nu kan. For nogle er det måske en times leg inde i din stue mens du sover og for andre er det måske en hel nat. Det ved du først når du spørger dem

Vi har heller ikke det store netværk, og der forsvandt mange mange venner og veninder, men har også fundet nogle få som magter og har overskudet til at tage over, og passe en aften i ny og næ og jo Tjalfe, jeg er vældig stolt, har da også sover ude nu én nat (han bliver 3 lige om lidt) og det er dejligt

Så jeg ville nok bare sige at det er hårdt, du kan klare det og der er andre muligheder end de traditionelle

Tak Kirle

Hun er endnu for lille til at overnatte ude, synes jeg...hun er jun 5 måneder. Jeg ammer hende stadig, men vi står over for at skulle igang med grød (igen) lige om lidt så jeg tror også hendes søvnmønster handler om, at hun skal til at have noget mere mættende at spise der holder natten over.....må bide tænderne sammen og holde ud lidt endnu.

Og ja en fælles smsbesked er sgu for tamt til mennesker jeg har kendt så længe og som betyder så meget for mig.

Kram