Hvordan forklarede I Jeres partner...

AnneBJ skriver:

Jeg har altså ikke læst alle svarene! Men nej, graviditet er ikke en sygdom men man skal sørme lytte til sin krop! Heldigvis er min kæreste meget forstående, og var faktisk ofte den der sendte mig i seng osv. i starten. (at jeg så fik stress over det, fordi der INTET skete i hjemmet, mm jeg gjorde det er en anden snak)

Da jeg så, efter 16 uger kvalme, skulle til første JM besøg, understregede hun vigtigheden i, at passe på sig selv. "Jamen det er jo bare kvalme" var mit svar "sådan har mange andre det også, nogle kaster endda al mad op igen"

Tak skal du have for en opsang jeg fik! Ikke 2 graviditeter er ens og du skal prioritere. Du skal smide den dårlige samvittighed over, at du lige nu passer 110% på Jeres barn og ikke Jeres forhold - det skal nok komme sidenhen. Du skal også overlade aftensmaden til ham - i fald at han vil have mad, må han vel også kunne lave det? Ved godt det lyder lidt hårdt, men det er altså ikke legende let at have kvalme hele tiden OG passe fuldtidsstudie!

Det hele skal nok vende, men I må også forberede Jer på det kan tage tid. Det er ikke udelukkende lykke at være gravid (eller kæreste til en gravid!) - vi er så småt ved at finde ud af det igen herhjemme, og jeg er 19+4 i dag

Håber du snart får det bedre, og at kæresten får åbnet bogen!

puh ha ja jeg blev også så ked ved 1 jm samtale, fik også mega opsang, specielt fordi jeg jo havde kvalme og kastede op, og derfor ikke spise vitamin piller, da jeg fik det ksidt af dem, og hjælper jo ikke meget når de bare kom op igen, så hun sad rigtig der med du skal bare spise dine vitaminer, og så dårligt har du det vel heller ikke, og spis nu rigtigt og sundt og fornuftigt Puh ja man skal lytte til kroppen, selvom graviditet ikke er en sygdom, jeg kan stadig ikke få de skide vitapiller ned, fordi jeg blev så dårlig af dem

sikke da en besked at få smidt i hovedet

du får lige en krammer til at starte med

Jeg kastede op i døgndrift så Daniel var ikke i tvivl om hvor skidt jeg havde det... hmm.. jeg er nok ikke til meget hjælp, men ville altså ikke lukke ned uden at sende en krammer

Øv, hvor en top fesen bemærkning, at få smidt i hovedet, bare fordi han en enkelt gang selv skal stå for maden  Jeg vil gætte på, at det er en blandning af, at han ikke helt forstår hvad der sker med dig, og at han ikke ved hvad han skal stille op med det. Eller måske har han bare haft en rigtig dårlig dag. Uanset hvad hans grund er, så er det slet ikke fair, at sige sådan til dig! Det var da bare lige en spand koldt vand i hovedet!

Min kæreste og jeg har allerede skændtes over, at jeg nok bliver træt og uoplagt - og jeg er ikke engang gravid endnu!!  Men han skal ofte bare ha' noget tid til, at indstille sig efter forholdende, så håber ikke det bliver ét langt skænderi, når jeg endelig bliver gravid!

Og for resten! Hvor ku' jeg glemme det! Et stort til dig

Maja84 skriver:

puh ha ja jeg blev også så ked ved 1 jm samtale, fik også mega opsang, specielt fordi jeg jo havde kvalme og kastede op, og derfor ikke spise vitamin piller, da jeg fik det ksidt af dem, og hjælper jo ikke meget når de bare kom op igen, så hun sad rigtig der med du skal bare spise dine vitaminer, og så dårligt har du det vel heller ikke, og spis nu rigtigt og sundt og fornuftigt Puh ja man skal lytte til kroppen, selvom graviditet ikke er en sygdom, jeg kan stadig ikke få de skide vitapiller ned, fordi jeg blev så dårlig af dem

Ikke få at hugge Kittys tråd, men: opsangen fra min JM var en "pas på dig"-opsang af den venlige slags! En bekymret Jm, som virkelig fik mig til at forstå at jeg havde det så dårligt og at det er helt almindeligt og at jeg skulle skrue forventningerne ned... Jeg havde på daværende ikke prøvet at føle glæde ved, at skulle være mor..

Og med hensyn til vitaminerne! Af sted med dig på apoteket og købe multitabs tyggevitaminpiller til voksne (de smager ikke fantastisk, men heller ikke grimt. Midt i et måltid tygger du sådan en, evt. sammen med mad, så er smagen hurtigt væk) Jern kan du få som brusetabletter, hedder Fexin og skal som regel bestilles hjem men det er ikke noget problem! Så er "samvittigheden" da i orden. Ved ikke hvad du ellers tager af piller, men da jeg fortalte JM om disse to ting, sagde hun, at jeg så var dækket fint ind..

kitty skriver:

At I havde det skidt, i begyndelsen af graviditeten? Så han forstod og accepterede, at energien var på minus?

Jeg har netop fået at vide jeg er jordens mest umotiverende og sløve kæreste.. Tag den!! Så nu sidder jeg her med mine hormoner og lader tårerne trille, og er faktisk gået i seng.

Jeg passer min praktikplads 8 timer dagligt. Der ligger jeg al min energi, for min uddannelse betyder meget, og jeg håber at blive færdig inden termin.

Jeg handler ind på vej hjem fra arbejde, og sætter på plads når jeg kommer hjem. Derefter læser jeg hvad der må være af lektier til dagen efter.... Og så er jeg færdig, som i træt, meget træt!! Jeg lægger mig på sofaen og ser tankeløst tv, og kl 17 kommer han hjem. Ofte er jeg faldet i søvn

Kl 18 spørger han, hvornår vi skal spise, fordi jeg (desværre) altid har været den der har lavet mad. Men med min graviditetskvalme, der starter kl 16 dagligt, er det ulideligt at stå og stege kød og multitaske med rodfrugter i ovnen, kartofler i gryden etc. Min hjerne er smeltet! Så I aften fik han at vide, at han selv måtte lave mad, for jeg sku' ikke have noget.

Svaret var jo så, at jeg var den mest umotiverende og sløve kæreste, og at jeg opførte mig som om jeg var så elendig, at det virkelig ikke kunne være SÅ hårdt at være gravid!? At jeg aldrig hjalp til herhjemme, og bare sov hele tiden.... Og at det da slet ikke bare hjalp at jeg lå. Jeg må ud og igang, og være aktiv!!

Jeg blev rigtig ked af det, og hormonerne gør jo så at jeg stadig sidder og tuder. Jeg er godt klar over jeg ikke er ernergisk og går den tur jeg burde. Men efter en lang aktiv dag på job og 20 minutters gåtur hjem, så ser jeg mig ikke som inaktiv.

Hvordan pokker fik/får I Jeres mænd til at forstå, at energi er en by i Rusland, når man er i første trimester??

Jeg kender også godt til det med at have det skidt. - men tilgengæld har manden været helt fantastisk , en eller to gange har han godt ku rynke lidt på næsen, når han 3dag i træk ser mig på sofanen, men så snakker vi om det, og så er der ikk mere i det.. han ved slet hvor skidt jeg er , og kaster op hverdag ..

- vi brugte også lidt den med lidt ude mad, så han os ku slappe lidt af når han kom hjem .

kitty skriver:

At I havde det skidt, i begyndelsen af graviditeten? Så han forstod og accepterede, at energien var på minus?

Jeg har netop fået at vide jeg er jordens mest umotiverende og sløve kæreste.. Tag den!! Så nu sidder jeg her med mine hormoner og lader tårerne trille, og er faktisk gået i seng.

Jeg passer min praktikplads 8 timer dagligt. Der ligger jeg al min energi, for min uddannelse betyder meget, og jeg håber at blive færdig inden termin.

Jeg handler ind på vej hjem fra arbejde, og sætter på plads når jeg kommer hjem. Derefter læser jeg hvad der må være af lektier til dagen efter.... Og så er jeg færdig, som i træt, meget træt!! Jeg lægger mig på sofaen og ser tankeløst tv, og kl 17 kommer han hjem. Ofte er jeg faldet i søvn

Kl 18 spørger han, hvornår vi skal spise, fordi jeg (desværre) altid har været den der har lavet mad. Men med min graviditetskvalme, der starter kl 16 dagligt, er det ulideligt at stå og stege kød og multitaske med rodfrugter i ovnen, kartofler i gryden etc. Min hjerne er smeltet! Så I aften fik han at vide, at han selv måtte lave mad, for jeg sku' ikke have noget.

Svaret var jo så, at jeg var den mest umotiverende og sløve kæreste, og at jeg opførte mig som om jeg var så elendig, at det virkelig ikke kunne være SÅ hårdt at være gravid!? At jeg aldrig hjalp til herhjemme, og bare sov hele tiden.... Og at det da slet ikke bare hjalp at jeg lå. Jeg må ud og igang, og være aktiv!!

Jeg blev rigtig ked af det, og hormonerne gør jo så at jeg stadig sidder og tuder. Jeg er godt klar over jeg ikke er ernergisk og går den tur jeg burde. Men efter en lang aktiv dag på job og 20 minutters gåtur hjem, så ser jeg mig ikke som inaktiv.

Hvordan pokker fik/får I Jeres mænd til at forstå, at energi er en by i Rusland, når man er i første trimester??

Først får du lige et stort

Og så vil jeg da lige sige at din kæreste godt nok er lidt (læs meget ) dum at hører på.

Vi kvinder ved jo godt det kan være svært at forklare hvorfor man næsten fra den ene dag til den anden ikke kan holde til noget mere og egentligt bare har lyst til at sove hele dagen væk.
Vi siger det jo ikke for sjov når vi har det skidt og er tømt for energi.

Jeg er så heldig at have en meget forstående kæreste og det var faktisk ikke nødvendigt at forklare ham så meget om hvordan jeg havde det eller hvordan jeg kunne få det i løbet at graviditeten, fordi han var med til det aller første møde vi havde med jordemoderen (her i Sverige har man ikke kontakt til læge, men jordemoder fra dag ét) da jeg var omkring 6 uger henne og der snakkede han og jordemoder meget om hvad han eventuelt skulle indstille sig på fra min side af. Og det forstod han og der har ikke været nogle problemer på noget tidspunkt, når det kommer til ting som at lave mad og gøre rent. Han VED jeg ikke altid kan overkomme det efter en 8 timers arbejdsdag. De dage jeg ikke orker det, så gør han det bare.

Det har også altid været mig der laver mad her, men de første 3-4 måneder at graviditeten var jeg enormt træt og meget udkørt efter en lang arbejdsdag. Men ingen svinger i valsen der, han lavede da bare lige mad og serverede det også for mig
Nu hvor jeg er 30+2 har jeg meget mere energi, i hvert fald i forhold til hvad jeg havde i starten, så nu er det igen mig der står for madlavning i hverdagene.

Et præcist svar på hvordan du skal få din kæreste til at indse at det faktisk er hårdt at være gravid, det kan jeg desværre ikke svare på. Men måske det kunne være en ide at han snakker med en jordemoder. De kan jo forklare mændene hvad de kan forvente fra kvinden og hvordan hun og hendes krop reagerer på at skulle udvikle et nyt lille væsen.

Håber du får ham til at forstå hvad du og din krop går igennem for tiden, så I kan opleve miraklet sammen hele vejen.

Mjø, havde fuldtidsjob og kom første hjem kl 17 selv om jeg stod op kl 06. Handlede ind, ryddede op og gjorde alt det jeg plejede at gøre. MEN gik så tidligt i seng, tit mellem kl 19.30-20.30:-)

Så min mand mærkede da klart til det, men så var det heller ikke værre end at de få ting jeg ikke havde energi til lige den dag, det tog han eller også tog jeg det dagen efter.

Og ja, det første stykke tid og tit også lidt snere der er man bare træt, men derfor kan man jo sagtens lave lidt, det gælder bare om ikke at stå med ALT selv. Så ja, selvfølgelig skal din kæreste så også lave mad til sig selv nogle gange, især når kvalmen trykker:-)

AnneBJ skriver:

Ikke få at hugge Kittys tråd, men: opsangen fra min JM var en "pas på dig"-opsang af den venlige slags! En bekymret Jm, som virkelig fik mig til at forstå at jeg havde det så dårligt og at det er helt almindeligt og at jeg skulle skrue forventningerne ned... Jeg havde på daværende ikke prøvet at føle glæde ved, at skulle være mor..

Og med hensyn til vitaminerne! Af sted med dig på apoteket og købe multitabs tyggevitaminpiller til voksne (de smager ikke fantastisk, men heller ikke grimt. Midt i et måltid tygger du sådan en, evt. sammen med mad, så er smagen hurtigt væk) Jern kan du få som brusetabletter, hedder Fexin og skal som regel bestilles hjem men det er ikke noget problem! Så er "samvittigheden" da i orden. Ved ikke hvad du ellers tager af piller, men da jeg fortalte JM om disse to ting, sagde hun, at jeg så var dækket fint ind..

Jeg har skam masse af vitamin piller og jerntabletter osv osv, men hjælper ikke meget når jeg bliver dårlig af dem, derfor jeg ikke har haft taget dem, og stadig har rigtig svært ved det Ang jordemoder, var mit første besøg så heller ikke så heldigt, har fået en anden JM efter 1 besøg, og hun er rigtig sød

Min kæreste sagde ofte at det ikke var  noget sygdom at være gravid ( især i første trimester ). Og kan huske en dag jeg bare skreg af ham... DET SKULLE MAN DANDME TRO DET VAR.. Jeg har ondt over det hele, har ingen enerig selv om jeg gerne ville- tror du selv jeg syntes det sjovt kun at have energi til arbejdet, og ikke noget sjovt når jeg kommer hjem..? NEJ..! Døjer konstant med hovedpine og du får stadig madpakke, og for det meste aftensmad. Jeg kan da også lade være at smøre mad til dig til artbejder, hvis du kun skal brokke dig..! OG så havde han ligesom forstået det.  Hehe.. Mere eller mindre. Men har satme næsten heller aldrig råbt så meget i hele mit liv. havde fået nok.. Tror naboerne kunne høre det. Men så blev jeg også forkælet i hoved og røv et par dage efter med fodbad og det hele. massagde og jeg skal komme efter jer.. haha..