Hvordan forklarede I Jeres partner...

kitty skriver:

 

Jeg har parkeret Poltikens store graviditetsbog på hans natbord... Sjovt nok inden du skrev

Og du må gerne komme og lodse. Jeg står gerne ud af sengen for at åbne døren

Ha ha! Godt så!

Der er jo INTET i vejen med dig. Du laver sgu mere hver dag, end jeg har magtet i nogen af mine graviditeters første trimestre .

Riksen skriver:

Øv for en dum kommentar! Jeg havde sgu også sat mig ned og tudet.

Nu ved jeg ikke hvordan din mand er når han har tømmermænd, men min er simpelthen så elendig og ligner en der er ved at dø, og så bliver der pjevset igennem til den helt store guldmedalje i håb om at en eller anden (læs: mig) tager sig kærligt af ham, når nu han har det så skidt. Hvis din mand også har det sådan, når han har tømmermænd, kan du så ikke prøve at sammenligne de to ting? Altså fortælle at det svarer lidt til at have tømmermænd hver dag, og at han heller ikke ville kunne holde til at opretholde det energiniveau, som han har før tømmermændene.

Der må da være plads til at man en gang i mellem hiver stikket ud i et parforhold. Nogle gange er man nede, og så holder den anden fanen højt, og andre gange er det omvendt.

Og så vil jeg lige sige at han jo ikke er fanget i sin hormonellabombe af en krop, som du jo er, og det kræver energi både fysisk og psykisk - det burde han da kunne forstå.

 Rikke

Gud ja, tømmermænd!! Jo, da er han noget så ynkelig.. Eller når han har 37,5 i feber og han er ved at omkomme.. Det er måske et sprog han kan forstå.

Tak!! Nu har jeg måske et kort på hånden, når den helt sikkert melder sig igen!!

kitty skriver:

Han tager opvasken og trække med støvsugeren en gang i ugen! Det skal han have! Vi vasker i kældreren (bor på 2. sal) og det har han også måttet rende op og ned med, grundet hormonbehandlingen der gik over gevind..Men ikke med et smil på læben

Men ja.. Når han kommer hjem sætter han sig mest ved computeren og venter på at maden er på bordet En vane min svigermor har givet, som jeg var dum nok til at overtage... Og det resulterer så i, at jeg blev bedt om at skære salat i aften, selvom jeg ikke skulle spise... Men jeg gjorde det ikke! Jeg blev vred og gik i seng. Bedste matador-stil

øv, han må da godt være en lille smule overbærende, men ja de mænner kan nogengange godt være (meget) forvente, specielt hvis de er det hjemmefra

SeptemberBaby skriver:

Ha ha! Godt så!

Der er jo INTET i vejen med dig. Du laver sgu mere hver dag, end jeg har magtet i nogen af mine graviditeters første trimestre .

Jeg har det også sådan, at NEJ jeg er ikke dødsens syg. Men jeg er gravid! Og det kan nok være at lillen kun er 1 mm lang, men den kan allerede lave et alvorligt postyr!

kitty skriver:

Gud ja, tømmermænd!! Jo, da er han noget så ynkelig.. Eller når han har 37,5 i feber og han er ved at omkomme.. Det er måske et sprog han kan forstå.

Tak!! Nu har jeg måske et kort på hånden, når den helt sikkert melder sig igen!!

Jeg er glad for (mulgivis) at kunne hjælpe. Ja, bare den mindste feber og så er man døden nær... det er et kønt synt

Jeg håber at han forstår pointen, og at hans udbrud "bare" var en dum reaktion på den ændrede livssituation. Det kan jo være at det er hans måde at reagere på alle de ændringer en graviditet og et barn fører med sig, og hvis det så lægges sammen med en dårlig vane med at blive opvartet, så skal det jo komme til udtryk på en eller anden måde - desværre!

Håber I finder ud af det.

kitty skriver:

 

Jeg har det også sådan, at NEJ jeg er ikke dødsens syg. Men jeg er gravid! Og det kan nok være at lillen kun er 1 mm lang, men den kan allerede lave et alvorligt postyr!

Når min (heldigvis forstående mand) ofte fandt mig på sofaen og spurgte, "hvad har du så lavet i dag?", så plejede jeg at svare med udgangspunkt i netop Politikens Graviditetsbog. 

Fx: "Jeg har bygget en milliard hjerneceller" eller "Jeg laver rygsøjle" eller " jeg er i gang med et par vitale organer".

Du kan jo kopiere den, så kan det være, han får lidt perspektiv på det .

Jeg forklarede allerde i uge 6 tror jeg at jeg havde det dårligt, at jeg havde kvalme og ikke orkede ret meget. Det forstod han godt.

Det der var svært for ham, var at jeg havde det så skidt som jeg havde og at INTET han gjorde hjalp. Han følte sig frustreret over at han ikke kunne gøre noget for mig, at jeg bare havde det skidt hele tiden.

Men at jeg ikke havde energi og var træt meget, det var ikke noget problem for han at forstå. Vi talte med om hvad der ventede os, hvordan han havde det og hvordan jeg havde det. Så det var egentlig ikke noget problem. Men jeg har vidst også jordens mest forstående mand

Sofia skriver:

Jeg var også meget træt i 1. trimester.. vi købte af og til noget take-away, sandwhich, salater, pizza osv. så var det nemt og overskueligt med madlavning plus man slap for at købe så meget ind. Det kan I måske prøve nogle aftener, så skal du ikke tænke på at lave mad og du kan nøjes med at købe ind til morgenmad og frokost. Ved godt det ikke er det sundeste at købe take-away, men i nøden gælder alle kneb.. Derudover synes jeg bare du skal sige til din kæreste, at han jo ikke har prøvet at være gravid, og derfor ikke kan sætte sig ind i, hvor meget det kræver fysisk, og hvordan kroppen påvirkes. For det kan da ikke være rigtigt at du skal få dårlig samvittighed over at du er træt!! Synes godt du må være lidt grov, hvis det får ham til at forstå det.. han brugte jo også selv den grove tone. Og hey: det bliver så meget bedre i 2. trimester, der får du energien!!!! Jeg ved godt der er lææænge til, men det kommer, don't worry!

Den med take away er prøvet, men jeg kan simpelthen ikke leve med det Jeg har intet imod at gøre det engang i mellem, men jeg er forvent med en kok som far. Mad skal laves ordentligt, helst fra bunden, hver dag... Og jeg plejer at nyde at lave mad... Men jeg magter det ikke lige nu! I morgen laver jeg pizza.. Det er hurtigt lavet, og jeg har fri, så jeg kan nå at lave det inden jeg bliver træt Så skal det bare lunes Måske jeg sklle bruge mine studiedage på at fylde færdig mad i fryseren, ligesom inden baby kommer

Tak for dit tip. Og tak for håbet om, at tågen faktisk letter igen! Det er alligevel rart at vide

Vi har her at gøre med en bjørn, der af natur er meget, meget forvænt.................næsten grænsende til forkælet. Som sikkert er blevet passet op af sin mor, i sin barndomsgrotte, og som har fået serveret dejlig mad kl. 18 hver dag, har fået rene bjørne-underhylere i skuffen på mystisk vis, selvom de blev smidt på gulvet, lige foran den varme rede, hvor han gik i hi.

Denne forkælede og ret urimelige Bjørn skal have et wake-up call. For hvis han får lov at fortsætte sit tilbagelænede bjørneliv, så har du pludselig 2 bjørneunger i din grotte, én lille bitte en, og én halvstor, jaloux og urimelig en. Han skal vænnes fra..................og så skal han bestemme sig for om han vil være bjørnefar, eller en forkælet storebror-bjørn.

Såååå, søde Maude...........kan du få rumpen ud af sengen, og ind i spændingsfeltet, og få ham gjort begribeligt, at her i denne "voksen-grotte". der deles man, og hvis den ene ikke kan deltage så meget i en periode, så overtager den anden. For den anden (altså han-bjørnen) ved aldrig hvornår han selv bliver sløjt kørende, og har brug for at blive plejet lidt.

Hmmmmmffffff.............GRRRRRRR!!!!!!!

Stort bjørnekram Mette

kitty skriver:

Jeg har parkeret Poltikens store graviditetsbog på hans natbord... Sjovt nok inden du skrev

Og du må gerne komme og lodse. Jeg står gerne ud af sengen for at åbne døren

haha den bruger jeg også, jeg har parkeret den på toilettet, og fjerner alt andet læsestof, og vupti, så bliver der sørme læst i den, hver gang han sidder derude