Hvordan forklarede I Jeres partner...

At I havde det skidt, i begyndelsen af graviditeten? Så han forstod og accepterede, at energien var på minus?

Jeg har netop fået at vide jeg er jordens mest umotiverende og sløve kæreste.. Tag den!! Så nu sidder jeg her med mine hormoner og lader tårerne trille, og er faktisk gået i seng.

Jeg passer min praktikplads 8 timer dagligt. Der ligger jeg al min energi, for min uddannelse betyder meget, og jeg håber at blive færdig inden termin.

Jeg handler ind på vej hjem fra arbejde, og sætter på plads når jeg kommer hjem. Derefter læser jeg hvad der må være af lektier til dagen efter.... Og så er jeg færdig, som i træt, meget træt!! Jeg lægger mig på sofaen og ser tankeløst tv, og kl 17 kommer han hjem. Ofte er jeg faldet i søvn

Kl 18 spørger han, hvornår vi skal spise, fordi jeg (desværre) altid har været den der har lavet mad. Men med min graviditetskvalme, der starter kl 16 dagligt, er det ulideligt at stå og stege kød og multitaske med rodfrugter i ovnen, kartofler i gryden etc. Min hjerne er smeltet! Så I aften fik han at vide, at han selv måtte lave mad, for jeg sku' ikke have noget.

Svaret var jo så, at jeg var den mest umotiverende og sløve kæreste, og at jeg opførte mig som om jeg var så elendig, at det virkelig ikke kunne være SÅ hårdt at være gravid!? At jeg aldrig hjalp til herhjemme, og bare sov hele tiden.... Og at det da slet ikke bare hjalp at jeg lå. Jeg må ud og igang, og være aktiv!!

Jeg blev rigtig ked af det, og hormonerne gør jo så at jeg stadig sidder og tuder. Jeg er godt klar over jeg ikke er ernergisk og går den tur jeg burde. Men efter en lang aktiv dag på job og 20 minutters gåtur hjem, så ser jeg mig ikke som inaktiv.

Hvordan pokker fik/får I Jeres mænd til at forstå, at energi er en by i Rusland, når man er i første trimester??

Uha

Lige netop det rasede jeg SÅ meget over da jeg ventede mig... jeg råbte så mange gange af ham at han s*u fand*** prøve det... bare 1 dag og så se om han ville kunne klare alle de andre ting ved siden af!

Ingen gode råd til at få det ind i deres hjerner herfra... desværre...
Men vil da bare sige at jeg føler skisme med dig... for NEJ hvor kan jeg huske det!

kitty skriver:

At I havde det skidt, i begyndelsen af graviditeten? Så han forstod og accepterede, at energien var på minus?

Jeg har netop fået at vide jeg er jordens mest umotiverende og sløve kæreste.. Tag den!! Så nu sidder jeg her med mine hormoner og lader tårerne trille, og er faktisk gået i seng.

Jeg passer min praktikplads 8 timer dagligt. Der ligger jeg al min energi, for min uddannelse betyder meget, og jeg håber at blive færdig inden termin.

Jeg handler ind på vej hjem fra arbejde, og sætter på plads når jeg kommer hjem. Derefter læser jeg hvad der må være af lektier til dagen efter.... Og så er jeg færdig, som i træt, meget træt!! Jeg lægger mig på sofaen og ser tankeløst tv, og kl 17 kommer han hjem. Ofte er jeg faldet i søvn

Kl 18 spørger han, hvornår vi skal spise, fordi jeg (desværre) altid har været den der har lavet mad. Men med min graviditetskvalme, der starter kl 16 dagligt, er det ulideligt at stå og stege kød og multitaske med rodfrugter i ovnen, kartofler i gryden etc. Min hjerne er smeltet! Så I aften fik han at vide, at han selv måtte lave mad, for jeg sku' ikke have noget.

Svaret var jo så, at jeg var den mest umotiverende og sløve kæreste, og at jeg opførte mig som om jeg var så elendig, at det virkelig ikke kunne være SÅ hårdt at være gravid!? At jeg aldrig hjalp til herhjemme, og bare sov hele tiden.... Og at det da slet ikke bare hjalp at jeg lå. Jeg må ud og igang, og være aktiv!!

Jeg blev rigtig ked af det, og hormonerne gør jo så at jeg stadig sidder og tuder. Jeg er godt klar over jeg ikke er ernergisk og går den tur jeg burde. Men efter en lang aktiv dag på job og 20 minutters gåtur hjem, så ser jeg mig ikke som inaktiv.

Hvordan pokker fik/får I Jeres mænd til at forstå, at energi er en by i Rusland, når man er i første trimester??

Ej okay, det var sgu da ikke fair, ved desværre ikke hvordan du løser med din kæreste, for synes manden herhjemme, har været rigtig sød og forstående, og ja, så kan man da vende den om, hvis du både skal læse lektier, handle og gå fuld tid i skole, og så lave mad oveni, er det da alligevel en pæn del, så ja vender man den om, kunne man jo spørge, hvad laver han så hver dag???? Han burde da også være en smule mere forstående

TbCp skriver:

Uha

Lige netop det rasede jeg SÅ meget over da jeg ventede mig... jeg råbte så mange gange af ham at han s*u fand*** prøve det... bare 1 dag og så se om han ville kunne klare alle de andre ting ved siden af!

Ingen gode råd til at få det ind i deres hjerner herfra... desværre...
Men vil da bare sige at jeg føler skisme med dig... for NEJ hvor kan jeg huske det!

Selvom det ikke er et råd, så er det en hjælp. For nu føler jeg mig ikke helt som verdens dårligste kæreste. Jeg ville SÅ gerne være noget for ham, og ordne ting herhjemme. Men min hjerne er som sagt smeltet.

I morgen har jeg fri, så der regner jeg med at trække med støvsugeren. Bare så han ved jeg stadig er her.... Og så har jeg inviteret i biffen søndag, bare for at få lidt kærestetid. Han må bare ikke vælge den sene film, så falder jeg i søvn

kitty skriver:

At I havde det skidt, i begyndelsen af graviditeten? Så han forstod og accepterede, at energien var på minus?

Jeg har netop fået at vide jeg er jordens mest umotiverende og sløve kæreste.. Tag den!! Så nu sidder jeg her med mine hormoner og lader tårerne trille, og er faktisk gået i seng.

Jeg passer min praktikplads 8 timer dagligt. Der ligger jeg al min energi, for min uddannelse betyder meget, og jeg håber at blive færdig inden termin.

Jeg handler ind på vej hjem fra arbejde, og sætter på plads når jeg kommer hjem. Derefter læser jeg hvad der må være af lektier til dagen efter.... Og så er jeg færdig, som i træt, meget træt!! Jeg lægger mig på sofaen og ser tankeløst tv, og kl 17 kommer han hjem. Ofte er jeg faldet i søvn

Kl 18 spørger han, hvornår vi skal spise, fordi jeg (desværre) altid har været den der har lavet mad. Men med min graviditetskvalme, der starter kl 16 dagligt, er det ulideligt at stå og stege kød og multitaske med rodfrugter i ovnen, kartofler i gryden etc. Min hjerne er smeltet! Så I aften fik han at vide, at han selv måtte lave mad, for jeg sku' ikke have noget.

Svaret var jo så, at jeg var den mest umotiverende og sløve kæreste, og at jeg opførte mig som om jeg var så elendig, at det virkelig ikke kunne være SÅ hårdt at være gravid!? At jeg aldrig hjalp til herhjemme, og bare sov hele tiden.... Og at det da slet ikke bare hjalp at jeg lå. Jeg må ud og igang, og være aktiv!!

Jeg blev rigtig ked af det, og hormonerne gør jo så at jeg stadig sidder og tuder. Jeg er godt klar over jeg ikke er ernergisk og går den tur jeg burde. Men efter en lang aktiv dag på job og 20 minutters gåtur hjem, så ser jeg mig ikke som inaktiv.

Hvordan pokker fik/får I Jeres mænd til at forstå, at energi er en by i Rusland, når man er i første trimester??

Kan han læse? 

For så kan du da bare give ham en bog om at være gravid.

(Undskyld, jeg er flabet, men får sgu lyst til at losse ham i røven &nbsp

kitty skriver:

Selvom det ikke er et råd, så er det en hjælp. For nu føler jeg mig ikke helt som verdens dårligste kæreste. Jeg ville SÅ gerne være noget for ham, og ordne ting herhjemme. Men min hjerne er som sagt smeltet.

I morgen har jeg fri, så der regner jeg med at trække med støvsugeren. Bare så han ved jeg stadig er her.... Og så har jeg inviteret i biffen søndag, bare for at få lidt kærestetid. Han må bare ikke vælge den sene film, så falder jeg i søvn

Hahaha nej sene biografture dur ikke

Maja84 skriver:

Ej okay, det var sgu da ikke fair, ved desværre ikke hvordan du løser med din kæreste, for synes manden herhjemme, har været rigtig sød og forstående, og ja, så kan man da vende den om, hvis du både skal læse lektier, handle og gå fuld tid i skole, og så lave mad oveni, er det da alligevel en pæn del, så ja vender man den om, kunne man jo spørge, hvad laver han så hver dag???? Han burde da også være en smule mere forstående

Han tager opvasken og trække med støvsugeren en gang i ugen! Det skal han have! Vi vasker i kældreren (bor på 2. sal) og det har han også måttet rende op og ned med, grundet hormonbehandlingen der gik over gevind..Men ikke med et smil på læben

Men ja.. Når han kommer hjem sætter han sig mest ved computeren og venter på at maden er på bordet En vane min svigermor har givet, som jeg var dum nok til at overtage... Og det resulterer så i, at jeg blev bedt om at skære salat i aften, selvom jeg ikke skulle spise... Men jeg gjorde det ikke! Jeg blev vred og gik i seng. Bedste matador-stil

Øv for en dum kommentar! Jeg havde sgu også sat mig ned og tudet.

Nu ved jeg ikke hvordan din mand er når han har tømmermænd, men min er simpelthen så elendig og ligner en der er ved at dø, og så bliver der pjevset igennem til den helt store guldmedalje i håb om at en eller anden (læs: mig) tager sig kærligt af ham, når nu han har det så skidt. Hvis din mand også har det sådan, når han har tømmermænd, kan du så ikke prøve at sammenligne de to ting? Altså fortælle at det svarer lidt til at have tømmermænd hver dag, og at han heller ikke ville kunne holde til at opretholde det energiniveau, som han har før tømmermændene.

Der må da være plads til at man en gang i mellem hiver stikket ud i et parforhold. Nogle gange er man nede, og så holder den anden fanen højt, og andre gange er det omvendt.

Og så vil jeg lige sige at han jo ikke er fanget i sin hormonellabombe af en krop, som du jo er, og det kræver energi både fysisk og psykisk - det burde han da kunne forstå.

 Rikke

SeptemberBaby skriver:

Kan han læse? 

For så kan du da bare give ham en bog om at være gravid.

(Undskyld, jeg er flabet, men får sgu lyst til at losse ham i røven &nbsp

Jeg har parkeret Poltikens store graviditetsbog på hans natbord... Sjovt nok inden du skrev

Og du må gerne komme og lodse. Jeg står gerne ud af sengen for at åbne døren

Jeg var også meget træt i 1. trimester.. vi købte af og til noget take-away, sandwhich, salater, pizza osv. så var det nemt og overskueligt med madlavning plus man slap for at købe så meget ind. Det kan I måske prøve nogle aftener, så skal du ikke tænke på at lave mad og du kan nøjes med at købe ind til morgenmad og frokost. Ved godt det ikke er det sundeste at købe take-away, men i nøden gælder alle kneb.. Derudover synes jeg bare du skal sige til din kæreste, at han jo ikke har prøvet at være gravid, og derfor ikke kan sætte sig ind i, hvor meget det kræver fysisk, og hvordan kroppen påvirkes. For det kan da ikke være rigtigt at du skal få dårlig samvittighed over at du er træt!! Synes godt du må være lidt grov, hvis det får ham til at forstå det.. han brugte jo også selv den grove tone. Og hey: det bliver så meget bedre i 2. trimester, der får du energien!!!! Jeg ved godt der er lææænge til, men det kommer, don't worry!