kitty skriver:
At I havde det skidt, i begyndelsen af graviditeten? Så han forstod og accepterede, at energien var på minus?
Jeg har netop fået at vide jeg er jordens mest umotiverende og sløve kæreste.. Tag den!! 
Så nu sidder jeg her med mine hormoner og lader tårerne trille, og er faktisk gået i seng.
Jeg passer min praktikplads 8 timer dagligt. Der ligger jeg al min energi, for min uddannelse betyder meget, og jeg håber at blive færdig inden termin.
Jeg handler ind på vej hjem fra arbejde, og sætter på plads når jeg kommer hjem. Derefter læser jeg hvad der må være af lektier til dagen efter.... Og så er jeg færdig, som i træt, meget træt!! Jeg lægger mig på sofaen og ser tankeløst tv, og kl 17 kommer han hjem. Ofte er jeg faldet i søvn 
Kl 18 spørger han, hvornår vi skal spise, fordi jeg (desværre) altid har været den der har lavet mad. Men med min graviditetskvalme, der starter kl 16 dagligt, er det ulideligt at stå og stege kød og multitaske med rodfrugter i ovnen, kartofler i gryden etc. Min hjerne er smeltet! Så I aften fik han at vide, at han selv måtte lave mad, for jeg sku' ikke have noget.
Svaret var jo så, at jeg var den mest umotiverende og sløve kæreste, og at jeg opførte mig som om jeg var så elendig, at det virkelig ikke kunne være SÅ hårdt at være gravid!? At jeg aldrig hjalp til herhjemme, og bare sov hele tiden.... Og at det da slet ikke bare hjalp at jeg lå. Jeg må ud og igang, og være aktiv!!
Jeg blev rigtig ked af det, og hormonerne gør jo så at jeg stadig sidder og tuder. Jeg er godt klar over jeg ikke er ernergisk og går den tur jeg burde. Men efter en lang aktiv dag på job og 20 minutters gåtur hjem, så ser jeg mig ikke som inaktiv.
Hvordan pokker fik/får I Jeres mænd til at forstå, at energi er en by i Rusland, når man er i første trimester??
Hej med dig.
Jeg har også altid været den der lavede mad, købte ind, gjorde rent osvosv i vores forhold, og da jeg blev gravid og ikke ordkede mere skulle jeg jo så få min kæreste til at forstå det.
Efter adskillelige forsøg satte jeg 'stolen for døren'! Købte minimalt ind, og tog noget simpelt (til mig selv) til aftensmad. Der gik ikke ret længe for kæresten reagere og var halvmuggen, meen - der var ingen vej uden om. Ville han have aftensmad måtte han selv lave det og så kunne han jo ligeså godt lave til mig også, ville han have vasket sit tøj - ja så måtte han igang. Idag griner vi bare af det og det er blevet en vane at vi skiftes til at lave mad, skifte sengetøj, vaske tøj og gøre rent.
