Er jeg OND ved min mand ? :(

Bavianis skriver:

Jeg har læst dine indlæg i denne tråd, og er blevet nysgerrig... Hvor meget mener du man skal finde sig i fra sine forældre/svigerforældres side?

Hvor går grænsen, og hvad skal man "æde" og stadig opføre sig som ingenting er sket?

Mvh Susanne

Jeg har ÆDT meget tro mig .. Jeg fandt mig i alt lort men til sidst orkede jeg ikke mere. De sviner mig til når de ser mine forældres venner og bekendte. De har svinet mig til foran mig og min mand.

Moren blev sur på mig foran gæster og familie fordi jeg havde spist og havde ikke vasket det op efter , fordi jeg ville vente til gæsterne var gået , de var kommet langt fra for at se mig .

Dengang jeg boede hos dem, fandt jeg ud af at hver gang jeg tog i skole , pillede hun ved mit undertøj og tøj , det var lidt udbehageligt . De sagde grimme ting om mine forældre når de havde deres venner på besøg mens jeg sad inde på hans værelse. Og de sagde til deres søn at han kan finde flere af slagsen som mig så det var på tide at droppe mig .

De hader mig inderst inde fordi jeg har været forlovet før. Hver gang mig og ham sov sammen så fangede hun mig altid i gangen og sagde Du skal passe på du ikke bliver gravid med ham.

Der er masser mere som jeg har holdt ud , tro mig.

Amelia<3 skriver:

hvis du nægter dem adgang at besøge den lille når den er født så bliver det bare værre end det er. Jeg kan ikke forstår at man skal forhindre barnets bedsteforældre at komme for at se barnet, så er man egoistisk.. Tænk på din mand han har da brug for at dele glæde med hele verdnen og dele den med hans forældre ligesom du har brug for at dele din glæde med dine forældre. Hvordan ville du have det hvis din mand nægtede dine forældre at komme og besøge den nye medlem i familien? Glem hvad der er sket i fortiden tænk på fremtiden for din, din mand og mest for dit barns skyld..

hvis jeg ved med 100 % at det ikke er sundt og det bedste for mig og mit kommende barn og vores forhold så er jeg ikke villig til at tage chancen igen og igen for at tage kontakt til dem igen.

lillepuller skriver:

problemet er bare at hans forældre har INTET at lave , tro mig. Og hvis de bare EN gang får lov til at besøge mig på sygehuset så kommer de også hjem til mig efter. og så ender det med at hans mor dukker op hver eneste dag uden at ringe eller noget. De er som små myrer og man kan ikke komme af dem igen.

Så må du jo direkte bede dem om at gå, når du ikke gider have dem på besøg længere...

lillepuller skriver:

Jeg vil tro, at du vil komme til at fortryde det, hvis ikke du lader hans forældre få lidt del i jeres barns liv.

De er jo din mands forældre og han elsker dem, og vil da sikkert gerne dele de første skridt, de første ord, det første smil osv osv med sine forældre.... Og jeg ved det selvfølgelig ikke, men jeg tror at I vil få et bedre forhold med tiden, da i så har noget at være fælles om, nemlig jeres lille barn..deres barnebarn.

Hvordan ville du have det, hvis situationen var omvendt, og du stod i din kærestes situation...

Det er DIN fodsel og ikke din mand der skal fode. Og derfor skal du bare helt bestemme hvem og hvordan det skal foregaa og have det godt med det. Det bor din mand ogsaa forstaa synes jeg.

Saa nej, jeg synes ikke du er ond ved din mand. Din fodsel handler forst og fremmest om at du skal have det godt

Held og lykke med det hele

bondepigen skriver:

Så må du jo direkte bede dem om at gå, når du ikke gider have dem på besøg længere...

 

det kan man ikke desværre , for de er ikke dansker ellers ville det være nemt at sige de skal gå . Når de kommer på besøg så bliver de der i lang tid

bondepigen skriver:

Jeg vil tro, at du vil komme til at fortryde det, hvis ikke du lader hans forældre få lidt del i jeres barns liv.

De er jo din mands forældre og han elsker dem, og vil da sikkert gerne dele de første skridt, de første ord, det første smil osv osv med sine forældre.... Og jeg ved det selvfølgelig ikke, men jeg tror at I vil få et bedre forhold med tiden, da i så har noget at være fælles om, nemlig jeres lille barn..deres barnebarn.

Hvordan ville du have det, hvis situationen var omvendt, og du stod i din kærestes situation...

 

jeg ville have det fint med det. Hvis mine forældre var virkelig så lede imod min mand så havde jeg aldrig nogensinde tvunget min mand till at mine forældre skulle blande sig i vores liv . og jeg ville gør alt for at de aldrig kom til at være i samme rum for jeg ville have forståelse for min mand

Har ikke læst alle svar. Det jeg tænker er, at den måde du tænker om hende. Det tænker hun nok alt sammen om dig. Desværre er I kommet helt forkert ind på hinanden. Hun ville sikkert have ønsket at din søn havde valgt anderledes og fundet en anden. Og du ville have ønsket, at du havde en anden svigermor. Men nu ligger sagen jo som den gør. Og i det, hun/de prøver at række hånden frem, så ville jeg, hvis jeg var dig. Lige meget hvad der havde været sket og gjort. Tage i mod den. Jeg kan garanterer dig for, at det kan være starten på enden for dig og din kærestes forhold hvis det altid skal være sådan. Han vil stå som en lus mellem to negle. Og i sidste ende, kan det være, at han alligevel vælger dem. Blod kan være meget hådt at kæmpe i mod. Næsten lige meget hvad ens mor og far gør, så elsker man det jo alligevel utrolig meget.

Jeg kan kun snakke for mig selv, men var det min mand der nægtede at mine forældre skulle se mit barn, så havde der ikke gået lang tid før vi ikke længere var sammen. Og så ville de jo se dem når det var "min tur" til at have barnet.

Håber, håber I finder en løsning. Det ville være så ærligt hvis det endte med i længden at drive dig og din kæreste fra hinanden.

Miamaja skriver:

Det er DIN fodsel og ikke din mand der skal fode. Og derfor skal du bare helt bestemme hvem og hvordan det skal foregaa og have det godt med det. Det bor din mand ogsaa forstaa synes jeg.

Saa nej, jeg synes ikke du er ond ved din mand. Din fodsel handler forst og fremmest om at du skal have det godt

Held og lykke med det hele

Det er ikke fødslen. Det er fordi de vil på besøg efter fødslen. Eller på besøg i familien og se den lille.

 

nææææ jeg synes mest det er dine svigerforældre der er onde ved ham, ikke dig...

de skal ikke med til fødslen, men de kan jo godt komme og se bebs, hvis din mand tager bebs med ned i besøgsrummet eller noget.... men altså, du skal være tryg for at kunne være der 100% for bebs... så jeg forstår dig godt, synes dog i bør rydde op i det rod.... det bliver da ikke rart at skulle tænke på det resten af livet....

Så enig.

Du har jo givet dem chancer, og hvis de elsker deres søn, burde de da også støtte ham i hans valg af kæreste og opfører sig som voksne mennesker, frem for at smide dig ud og svine dig til.

Du er mor og du kommer først. Har du det ikke godt, har den lille det heller ikke godt og sådan er det. Og det går jo netop ud over den lille hvis de kommer og du ikke har det godt med det.

Den lille har brug for tryghed og er jo heller ikke klar over at det er farmor og farfar der besøger. Så syntes helt klart at du skal følge din egen intuition omkring det hele.

Det er jeres barn og jeres føste tid med den lille.

Bare fordi de pludselig får et barnebarn, ændre det ikke fortiden. Og hvis de ikke kan behandle dig pænt nu, kommer de så nogensinde til det?

Og hvordan vil det ikke være for jeres lille guldklump at farmor og farfar ikke respektere mor? og måske endda sviner dig til?

De må tage sig sammen og kigge ind ad, og se hvad det er de gør og har gjort..

Selvfølgelig er det ikke sjovt for dn mand, men han må også forstå at det er jer det omhandler, og vise lidt forståelse, idet han jo også har hørt hvordan de taler om dig bag din ryg.

I kan så når I er kommet hjem invitere dem hjem og se deres barnebarn, (evt. sige det til dem inden, så de ikke får opbygget en vrede over at de ikke må besøge dig på sygehuset) og så se hvordan det går, hvordan de behandler dig. Hvis de ikke behandler dig pænt, må din mand jo slå i bordet og sige at nu har de fået deres chance og når de er villige til at finde respekten frem overfor dig og give en undskyldning til dig, så kan de ringe. Så har de fået en chance og I/du har været fair overfor alle..

Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke og husk - det er JER der bliver forældre IKKE dem!