Ville du stå fast eller ?

Thalia skriver:

Hvad dårligt skulle der ske ved at man respekterer et barns grænser?

Så smukt sagt!!!

wamse skriver:

Jeg ville ikke gå ind i en kamp om maden med mit barn. Jeg tror bare det er en periode, hvor barnet selv tester og forsøger at gøre sige sine egne erfaringer. Så jeg ville lade mit barn spise det pålæg, men hver dag stadig tilbyde rugbrød, for jeg tror at de sikkert vil vælge det til igen på et tidspunkt.

Thalia skriver:

 

Ud fra dit første indlæg havde jeg meget svært ved at se at du var villig til at servere alternativ mad for dit barn hvis det du først havde serveret blev afvist. - Det er jo ikke nemt at gennemskue at du selv praktiserer det du mener er en dårlig vane

Men bare rolig, Jeg har godt set i dine senere indlæg at du ikke står helt så stejlt på det synspunkt.

Hov ahh nu kan jeg forstå det ha ha. Jeg skrev tallerknen men jeg mener altså på bordet han får det der stå på bordet men hvis han ikke vil havde det går jeg ikke hen og laver noget helt andet til ham. 

Diana... skriver:

Hov ahh nu kan jeg forstå det ha ha. Jeg skrev tallerknen men jeg mener altså på bordet han får det der stå på bordet men hvis han ikke vil havde det går jeg ikke hen og laver noget helt andet til ham. 

Jamen så er jeg også meget mere enig med dig

fru-nielsen skriver:

Min datter på 1½ er så stædig en tøs. Vi kæmper en daglig kamp om rugbrødet. Hun vælger selv en mad fra fadet, spiser pålægget og ikke rugbrødet. Her står jeg så fast og der bliver ikke serveret andet før rugbrødet er spist. Men nu har den stædige rad ikke spist rigtig frokost i 14 dage og jeg er ved at blive mør. Jeg har prøvet med forskellige typer rugbrød og smørepålæg af forskellige slags. Hun har ikke tænder på vej og har spist rugbrød før uden problemer.

Hun er mit tredje barn og den absolut mest viljefaste af dem alle.

Ville du opgive kampen og servere noget andet eller skal jeg holde ved?

Man skal jo som bekendt vælge sine kampe, og jeg synes du skal mærke efter i din mave, hvad siger den dig? Er det vigtigt for dig at holde fast, eller er det vigtigere for dig at hun får noget andet?

Det dit spørgsmål går på er jo hvad vi - jeg ville gøre i samme situation.

Jeg er ikke i tvivl -

med min datter (9 år), ville jeg have givet efter, og have serveret noget andet, hun var/er meget tynd, og for hende synes jeg det er vigtigere at hun får noget at spise, frem for at jeg hænger mig i hvem der nu fik sin vilje.

Med min søn (4 år), ville jeg helt klart holde fast i at han ikke skulle have noget andet. Han er ikke af de mindste børn, og der ville ingen skade ske hvis ikke han fik "rigtigt" frokost i 14 dage i træk, så med ham, ville det helt sikkert være en kamp jeg ville tage.

Mærk efter, hvad siger din mavefornemmelse dig?

Thalia skriver:

 

Jamen så er jeg også meget mere enig med dig

Ha ha kunne heller ikke forstå du skrev sådan men pyt pyt min amme hjerne er trådt tidlig i kraft denne gang det kan jeg vel godt bruge som undskyldning ikk  Jeg er selv meget meget meget kræsen så et bord kun med leverpostej mader ja så spiser jeg altså ikke noget så vi har altid mere at vælge i mellem til frokost. 

Diana... skriver:

Ha ha kunne heller ikke forstå du skrev sådan men pyt pyt min amme hjerne er trådt tidlig i kraft denne gang det kan jeg vel godt bruge som undskyldning ikk  Jeg er selv meget meget meget kræsen så et bord kun med leverpostej mader ja så spiser jeg altså ikke noget så vi har altid mere at vælge i mellem til frokost. 

Sådan er det også herhjemme. 

Hvis der er kartofler, kød, sovs og grøtnsager, så er det ok at man nogle dage kun gider spise kartofler med sovs, og andre dage kun gider grøtnsagerne. Mit job er at sikre at der kun er sunde alternativer på bordet.

Men hvis jeg nu laver risotto og ungerne ikke vil have det, så laver jeg gerne en rugbrød til dem i stedet, for det er vigtigere at de spiser end at måltidet bliver en kamp.

Jeg ville heller ikke gå ind i kampen om, at få hende til at spise rugbrødet.. Hun skal nok komme til at spise rugbrød igen, det er jeg sikker på. indtil da tilbyd hende noget andet mad, så hun bliver mæt...  Hvis man tvinger børn til noget, kan de tit gå i baglås og så vil de slet ikke noget som helst, og måske holder de helt op med at spise.

sophieamalia skriver:

Jeg ville heller ikke gå ind i kampen om, at få hende til at spise rugbrødet.. Hun skal nok komme til at spise rugbrød igen, det er jeg sikker på. indtil da tilbyd hende noget andet mad, så hun bliver mæt...  Hvis man tvinger børn til noget, kan de tit gå i baglås og så vil de slet ikke noget som helst, og måske holder de helt op med at spise.

Enig! Mad skal ALDRIG blive negativt overfor barnet!

Jeg tror jeg ville vælge et andet sundt alternativ, for ville dog ikke se til at barnet kun spiste pålægget.. Pludselig skal hun nok få lov til en rugbrødsmad, når der er gået noget tid. Det er jeg sikker på.. Held og lykke med det..