Ville du stå fast eller ?

Min datter på 1½ er så stædig en tøs. Vi kæmper en daglig kamp om rugbrødet. Hun vælger selv en mad fra fadet, spiser pålægget og ikke rugbrødet. Her står jeg så fast og der bliver ikke serveret andet før rugbrødet er spist. Men nu har den stædige rad ikke spist rigtig frokost i 14 dage og jeg er ved at blive mør. Jeg har prøvet med forskellige typer rugbrød og smørepålæg af forskellige slags. Hun har ikke tænder på vej og har spist rugbrød før uden problemer.

Hun er mit tredje barn og den absolut mest viljefaste af dem alle.

Ville du opgive kampen og servere noget andet eller skal jeg holde ved?

Hvad når hun er i dappleje/vuggestue??

Min datter på  15 mdr. spiser også kun pålæg herhjemme, men i dp kan hun kværne to stykker rugbrød!

Har ikke børn endnu, men der er en på vej & jeg ville stå fast og ikke lade hende få sin vilje. 

Kender et par stykker der giver efter for deres børn på den måde og det har ikke resulteret i noget godt.

Jeg havde stoppet kampen for 14 dage siden.

mad skal efter min mening aldrig være en kamp, og da særligt ikke for så små børn. Der er igen grund overhovedet til at man SKAL spise rugbrød, der er masser af sunde og fornuftige alternativer, og det vigtigste er at hun spiser og bliver mæt og trives.

Hun skal nok få lyst til rugbrød med tiden, og selv hvis hun ikke gør så tager hun ikke skade af det.

Men mad skal aldrig nogensinde blive et issue på den måde.

SoffiLine skriver:

Har ikke børn endnu, men der er en på vej & jeg ville stå fast og ikke lade hende få sin vilje. 

Kender et par stykker der giver efter for deres børn på den måde og det har ikke resulteret i noget godt.

Hvad dårligt skulle der ske ved at man respekterer et barns grænser?

Enig - stå fast men lad være at lave en kæmpe konflikt ud af det. Det er bare sådan det er, slut færdig.

Den periode har vi også haft med Lucas men det var kun her hjemme i DP spiste han 2 stk rugbrød. 

Jeg snakket med SP om det og hun sagde jeg vare skulle lade ham spise pålægget men jeg skulle ikke giver ham mere han havde det på tallerken han havde og det var så det. 

Nu jeg så gået hen til smørpålæg og så spiser han også rugbrødet men hvis han får løst pålæg på tager han det stadig af her hjemme. 

Jeg gjorde præcis det samme da jeg var barn og spiste næsten ikke noget hjemme men ÅD i DP. Sådan er der mange børn der er. 

Knus Diana

Thalia skriver:

 

Hvad dårligt skulle der ske ved at man respekterer et barns grænser?

Det er vel op til den enkelte

Men jeg synes ikke man skal give sig, de skal nok spise når de blir sultne.

Ellers kan man jo med mange ting give efter & så får man et forkælet barn. Og det er min mening. 

Min datter på 1½ er så stædig en tøs. Vi kæmper en daglig kamp om rugbrødet. Hun vælger selv en mad fra fadet, spiser pålægget og ikke rugbrødet. Her står jeg så fast og der bliver ikke serveret andet før rugbrødet er spist. Men nu har den stædige rad ikke spist rigtig frokost i 14 dage og jeg er ved at blive mør. Jeg har prøvet med forskellige typer rugbrød og smørepålæg af forskellige slags. Hun har ikke tænder på vej og har spist rugbrød før uden problemer.

Hun er mit tredje barn og den absolut mest viljefaste af dem alle.

Ville du opgive kampen og servere noget andet eller skal jeg holde ved?

Min datter er ogsp meget viljefast (som de så smukt beskrev det i hendes vuggestue ) og vi har haft nøjagtig den samme kamp med hende.

Efter mange kampe, som dem du beskriver  skiftede vi strategi. Hun valgte den mad hun gerne ville have og vi skar den i hapsere. herefetr fik hun 2-3 overpå talleknen ad gange og når de var spist fik hun 2-3 mere. Det var mege nemmere at få hende til at nuppe 3 rugtbrøds hapsere, hvor pålægget var spist i stedet for en hel mad uden pålæg

Ve dikke om I måske kan bruge den metode til noget