Hej søde skat! Må lige kommentere dit indlæg - du havde vel ikke regnet med andet 
Jeg fulgte en debat herinde for nogle dage siden, hvor der også var en som var utilfreds med og lave det hele. En herinde svarede hende at hun også selv havde haft det sådan, men til sidst gad hun ikke mere og når hun blev træt af og vaske op, så lod hun den stå. Blev hun træt af og vaske tøj, lod hun det være. Blev hun træt af og lave mad, lod hun også være med det.
Jeg selv herhjemme ser ikke de huslige pligter som trælse mere - jeg går amok en enkelt dag i ugen, og slapper af resten af dagene
Måske skal der lige støvsuges et par gange mere, men i går fx. der vaskede jeg vinduer, støvsugede, vaskede gulv, vaskede op, vaskede 3 maskiner tøj, lavede 2 retter mad til de næste par dage, slog græs, vandede blomster og tørrede støv.
Nu er der ikke rigtig noget, jeg skal lave de næste mange dage, andet end en enkelt støvsugning eller to 
Palle går på kursus nu, og er hjemme ved 14.00 tiden hver dag, så jeg kræver ikke det vilde af ham. Han har har et par enkelte pligter herhjemme, bl.a. og skifte sengetøj, det kan min ryg ikke klare mere
Og så laver han mad 2 gange om ugen - at det blir´ til hotdogs eller spejlæg, skidt med det. Han laver mad! 
Vi har selv haft det af lort til. Jeg hadede at jeg skulle lave ALT! Men til sidst lod jeg tingene være. Han havde jo ikke bedt mig om at gøre det, han kommenterede heller at det IKKE var gjort, heldigvis. Jeg sagde bare ærligt til ham "jeg gider virkelig ikke!" Og det forstod han. Efter det har vi hjulpes lidt ad med det hele. Jeg tager stadig det store slæb, men det generer mig ikke mere, for jeg VED at jeg ikke behøver. Jeg kan bare lade være - han forstår 
Når du nu begynder i skole, jamen så gør evt. som jeg; ta´ én dag i ugen, hvor du går amok; lørdag evt. i et par timer. Laver mad til et par dage og lægger det i fryseren, vasker tøj og lign. Det har virkelig hjulpet mig! Jeg stresser ikke mere.
Og mht. Thomas´ "komplimenter", jamen så sig til ham én gang for alle; Gider du ikke godt lade være? Det gør faktisk pisse ondt når jeg får at vide at jeg er blevet lidt tyk. Kan du ikke lide lugten, så smut!"
Jeg kender dig lidt efterhånden og er SIKKER på at du sagtens kunne klare det hele alene, uden ham. Selvom du elsker ham, jamen så er det ikke værre end at du måske skal ramme bunden, men du kommer op igen
Du starter forefra, begynder i skole, hvor du lærer nogle nye og kende, du har Natasja
Jeg ved, du har din mødregruppe, du har mig - der er mange som gerne vil være der for dig, hvis du vælger og smide ham ud, eller han selv går efter din bemærkning til ham; "Kan du ikke lide lugten..."
Det hele skal nok gå
Håber du får en god dag. Knus! 