Søddepødde skriver:
Årh bliver så harm. Hvorfor f*** er det lige mænd tror kæresten er deres mor. Du bliver simpelthen hen nødt til at banke i bordet og sige: Hør her kære ven. Vi er to voksne der bor i det her hus. Jeg er IKKE din rengøringskone. Og hvis du ikke fatter og accepterer det, så er jeg den der er smuttet!
Du må simpelthen ikke være så underdanig. Man bliver kun behandlet dårligt fordi man lader folk gøre det.
Seriøst. Jeg havde en ex som ALTID brokkede sig hvis jeg fx gik i joggingbukser. Altså når jeg ligger i sofaen og tager en slapper, har jeg joggingbukser på. Og forresten, har jeg lyst til at tage joggingbukser på til et bryllup, så er det ihvertfald ikke noget han skal bestemme. Han brokkede sig også over min vægt osv osv. Jeg gik altid med følelsen af ikke at være god nok. Og det er SÅ dårligt for ens selvværd.
Nu er jeg sammen med en som er fuldstændig ligeglad med hvordan jeg ser ud (Altså brokker sig ikke hvis jeg en dag vælger at være grim) Synes jeg er lækker selvom jeg er lidt overvægtig osv. Og pludselig føler jeg mig meget pænere, og får lyst til at gøre mig pæn for ham.
Det jeg vist vil sige er at han simpelthen lyder som en tyran, som ikke fatter hvad ligestilling betyder. Fælles barn/hjem = man hjælpes ad for at få det til at fungere.
Ikke for at være hård. Men bliver du i det forhold, accepterer du samtidig hans opførsel. Han ændrer sig nok ikke. Så du må gøre op med dig selv om det er det liv du ønsker for dig og dit barn.
Tak for dit brev, ved jeg smutter fra ham, det er bare lige med hvornår og hvordan, det er så pisse svært når man har barn hund og hus, godt nok er huset kun lejet, men ja.
Jeg vil fra ham på et tidspunkt, jeg vil gerne prøve og være lykkelig, og jeg tror ikke han kan ændre sig desværre
Anmeld
