Det er faktisk en enormt spændende og stor debat.
Jeg læser antropologi, og inde for det er det faktisk et meget stort emne, det med biologi vs. socialitet.
Idéen om, at biologien er det eneste bestemmende for familietilhørsforhold er både meget ny og meget vestlig. De fleste u-lande eller andre ikke-industrialiserede lande i verden, har andre opfattelser af, hvad der skaber familie. F.eks. har man i Lankawi en idé om, at den kvinde, der ammer barnet, er barnets mor - og altså ikke den kvinder, der føder barnet. Desuden er familie i deres samfund opfattet som noget der konstant skabes via det at spise måltider sammen. Ja, det er lidt svært at forklare og sammenfatte i sådan et indlæg, men min pointe er, at det for mange samfund i verden er det SOCIALE der tæller, når det kommer til familieforhold.
I den forbindelse vil jeg sige til dig, at det eneste, det kommer an på er, hvordan du selv opfatter dit barn. Hvis du føler, at han/hun er dit barn, jamen så ER det dit barn. Så er det sådan set ligegyldigt, at det ikke er dit æg.
Desuden, på en ren naturvidenskabelig note, så skabes der nogle hormoner i kvinden, når hun bliver gravid, føder og ammer, som påvirker hende og hendes følelser til barnet. Da du selv har gjort disse ting, er det helt klart også en faktor, der er med til at knytte dig med dit barn.
Du ER altså mor til det her barn, og så er det ikke vigtigt at definere HVORDAN du er mor. Og hvis nogen mener noget andet, så er du meget velkommen til at henvise dem til mig. Så vil jeg meget gerne give en lektion i verdens kulturer og familieopfattelser 
Selvfølgelig er du ikke, rent blodsmæssigt, barnets oprindelseshav, men det er ikke det, der betyder noget. Biologien er ikke så vigtig, som vi i den vestlige verden tilskriver den 