Anonym skriver:
Det er mig en gåde hvordan nogle mænd ikke er i stand til at elske de børn de selv er med til at sætte i verden! Sådan en far har jeg også, og jeg har ikke set eller snakket med ham siden jeg var 6 år. Jeg er i dag 30. Det er udelukkende hans valg, jeg har forsøgt at genoptage kontakten til ham, men han ønsker det ikke. Han har en "ny" familie, og er overbevist om at jeg bare vil være i vejen.
Det er så en ting at de ikke magter det, det der har gjort mest ondt er når jeg har talt med andre om det og der så har været mennesker der har været helt rystet over at mandne ikke er tilstede i min søns liv, når så de hører min søn er donorbarn. så svarer de FANDME, jamen så er det jo heller ikke hans!!!!!! JO; det er det så, han er bare en sørgelig far der ikke magter det og for min søn er han intet....men helt ærligt, tænk at mennesker ser sådan på det, hvad så med adoptivforældre, skulle ingen af dem så gide børnene hvis de blev skilt.
Men altså, sådanne fordomme og småtbegavede mennesker findes der, det er heldigvis ikke alle, men det skal man alltså også lige forholde sig til, men det er nok mest hårdt for os forældre.
Fatter bare ikke nogle så synes det er ok at droppe sit barn nu det ikke er hans eget barn men bare donorbarn. FØJ.
Anmeld